Valget i Frankrig – et valg mellem ”pest og kolera”

Efter valget herskede der i følge dagbladet Le Monde jubelstemning i Emmanuel Macrons hovedkvarter. Han fik ved denne første valgrunde 27,6 procent af stemmerne. Efterfulgt af højreekstremisten Marine Le Pen med 23,4 procent. Om Macron-tilhængernes begejstring holder, vil vise sig ved stikvalget d. 24. april ... 

Mange republikanske vælgere vil formodentligt følge den national-konservative kandidat Valérie Pécresses anbefaling om at stemme
på Le Pen. Dermed har hun ifølge nogle meningsmålinger et større vælgerspektrum bag sig end Macron.

                        ______________________________
Den neoliberale Emmanuel Macrons ”La République En Marche!”
 er i fuld gang med at smadre de reformer, som de sociale bevægelser har tilkæmpet sig og erstatte dem med en kapitalorienteret model.

Det betyder først og fremmest en systematisk de-regulering af arbejdsmarkedet, tvangsud-skrivning af arbejdsløse til underbetalte jobs - kombineret med kraftige forringelser af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Derudover indebærer det forringelser af pensioner, delprivatiseringer af hospitalerne mv.
Altsammen noget som Marcron allerede er begyndt på som økonomisk rådgiver (senere som minister) under den socialdemokratiske præsident François Hollande. Klimapolitikken er under hans regering stort set fraværende.
                         _____________________________________
Marine Le Pens ”Rassemblement National” (tidl.”Front National”
har
for år tilbage, under hendes rådgiver Florian Philippot, for en kortere periode antaget en mere socialpolitisk kurs, som hun nu igen har forladt.

Hun går for eksempel ind for en begrænsning af lønninger i mindre virksomheder for at holde fast ved stemmerne fra arbejdsgiverne i denne sektor, som er  hendes traditionelle småborgerlige vælgerbasis.
Samtidig betoner hun i sine taler bekymringer for de underpriviligerede klasser. Hendes partis inkarnerede islamfobi og nationalistiske udfald er i de seneste år blevet tydeligt nedtonet for at få opbakning fra større dele af befolkningen.

  • Macrons neoliberale politik og Le Pens retoriske ”bekymringer” for landets underpriviligerede

I følge dagbladet “Libération“ har præsident Macron selv leveret et bidrag til banaliseringen af Marine Le Pen i det ”hans erhvervsvenlige socialpolitik har drevet mange franske borgere i armene på højreekstremisterne”.
Dagbladet ”Le Monde” analyserer valgresultatet således: 
"... bag Macron står overvejende funktionærer og privilegerede pensionister, mens Le Pen har promoveret sig som talsperson for masserne af skuffede arbejdere og offentligt ansatte”.

  • Venstrefløjens selvmarginalisering 

Jean-Luc Mélenchon fra det venstrepopulistiske “France Insoumise“ har med næsten 22 procent opnået en tredjeplads, tæt bag Marine Le Pen. Mélenchons vælgerbasis var lige ved at fuldbringe det, som ledelsen i “France Insoumise“ ikke var parat til: En opbakning til en fælles kandidat for hele venstrefløjen. 

Hele 6 kandidater præsenterede en splittet venstrefløj ved valget og prioriterede deres partipolitiske, programmatiske særegenheder med den forudsigelige marginalisering som følge.
Ifølge de enkelte opstillede venstre-fløjspartiers resultateter ville det have været muligt at udfordre Macron ved stikvalget den 24. april 2022, hvis venstrefløjen havde formået at skabe et fælles mobiliserende socialt og økologisk program baseret på en forpligtende minimalkonsens.
Istedet for må venstrefløjens “Gauchistes“, “Écologistes“ og progressive “Bobos“ putte en pro-Macron stemmeseddel i boksen for at ”forhindre det der er endnu værre“. Sådan var det i 2002 og i 2017 og nu igen...   (autonom infoservice)

Relateret
autonom infoservice

_______________________

billedet tv.: Initiativet for venstrefløjsenhed ’Primaires populaires’ ("Borgernes forvalg fra neden") som blev forkastet af samtlige venstrefløjspartier ...