Christiania hvorhen? - en kommentar fra en christianit

På baggrund af de aktuelle statslige tiltag, der har til formål at fremme 'normaliseringen' af  Christiania, kommenterer en christianit konsekvens- erne af og de indbyrdes uenigheder omkring myndighedernes ihærdige forsøg på at destruere det tilkæmpede urbane frirum. 
I dag er Juleløses Jul, Julemarkedet , Christianias Fødselsdag, Fastelavn, Solhverv og Sankt Hans blevet til små egocentrerede privatkapitalistiske foretagender med ”Selvforvaltningen´s” velsignelse... ”  (Carl, christianit)

  • Hej – Jeg er blevet opfordret til at komme med min betragtning omkring 
    nogle spørgsmål fra Autonom Infoservice – så jeg håber det, jeg beskriverkan være til gavn.  - Carl -

Jeg har boet i Christiania siden 1988, hvor jeg, inden da, kom fra nogle simple befriede frirum til en lille landsby, hvor det overordnet var målet at skabe frirum i et langt større omfang.
Christiania var på det tidspunkt beboet af ca. 450 personer og situationen var på det tidspunkt stærkt præget af den politiske ånd, der var i bl.a. bz-miljøet. Hvad var ret naturligt, da der var mange fællesnævnere for Christiania og aktivismen fra Jagtvej 69 og de der var knyttet til Ungern, hvad end de boede bz`at eller blot støttede op om det.
Fristaden arbejdede målrettet på at skabe en form, hvormed vi med statement kunne tydeliggøre for myndighederne, hvordan selvstyret var tænkt og administreret.

  • Fra selvstyre til selvforvaltning i kommunalt regi

I 1989 da muren faldt i Berlin gik det desværre i en helt anden retning, da staten krævede, at Christiania skulle indgå en rammeaftale.

På det tidspunkt var området stadig administreret af Forsvarsministeriet, men med indgåelse af rammeaftalen ville Christiania fremover skulle forhandle med Københavns Kommune (Borgerrepræsentationen).

På det tidspunkt var en stor del af dem, der startede Christiania op, og stod for praktisk talt al den aktivisme Christiania igennem 70érne var blevet kendt for rundt om på kloden, mildest talt begejstret for den anerkendelse, sådan en aftale ville medføre. 
- Men vi var, også dengang, en flok der hellere ville være bz’ere end komme under den kommunale tøffel. Men de oprindelige christianitter der startede stedet op og administrerede kontakten til myndig-hederne var i klart flertal og aftalen blev skrevet under og indgået.

  • ”Salamitaktikken blev aftalen også kaldt...”

Nu gik det lige pludseligt rigtigt stærkt med at tvangskommunalisere Christiania. Beværtningerne skulle have bevilling , spisestederne skulle have næringsbrev og fristaden skulle nu til at gå fra at være et selvstyre til at være ledet af en selvforvaltning, stærkt påvirket af at tage titler i brug, der passede overens med den kommunale arbejdsgang.
Salamitaktikken blev aftalen også kaldt – og det skulle sidenhen vise sig ikke at være et helt galt udtrykt. Gradvist blev flere og flere en del af ”selvforvaltningen” med det aftryk at ville fedte for den kommunale arbejdsgang.
- Alle de tidligere fællesaktivistiske ting vi havde gjort sammen, fordi vi syntes, det var en nødvendighed, i et nyt samfund der gerne ville skabe et alternativ til det, der lå udenfor, var nu indregnet i den samlede økonomi som kom ind via brugslejen. Før lavede vi indsamlinger for at få fællesprojekter finansieret – nu var der nogen, der fik løn for at administrere de selvsamme aktiviteter...
I dag er Juleløses Jul , Julemarkedet , Christianias Fødselsdag, Fastelavn, Solhverv og Sankt Hans blevet til små egocentrerede privatkapitalistiske foretagender med ”Selv-forvaltningen´s” velsignelse... 

- I starten og op igennem 1970érne var det lokale christianshavnere, studerende der var inspireret af 68 oprøret i Paris og hippie-bevægelsen der, stærkt præget af et Europa der var socialistisk i sit politiske udtryk, som prægede Christiania....
Da Schlüter kom til og op igennem 80érne var det mere de autonome kræfter, der dominerede fristaden, men allerede i 90érne blev tonen anderledes og markant mere kommunalt anlagt, og kort fortalt har den udvikling desværre taget til, henover årene frem til i dag.

  • ” ... medmindre vi kan mobilisere et modtræk” 

Har selv tit tænkt på hvordan Ryesgade 58 var den tids mest toneangivne sted i miljøet og hvor alle fra hele Europa valfartede til – som så bagefter endte med at blive til Ungbo som også er kommunalt struktureret og ligesådan er huset i Magstræde – på lidt samme måde ser jeg for mig Christiania bliver lidt i den retning... medmindre vi kan mobilisere et modtræk.

- Da ”blod-på-hænderne”-Anders Fogh overtog efter Nyrup, blev Christiania først opsagt, da den nye regerings sammen- sætning ikke havde lyst til, at rammeaftalen skulle fornyes.  Selvforvaltningen fik nu hjælp af deres kommunale ”venner”, som listigt fik forklaret befolkningen, at en fond var helt legitim til at administrere det særkende Christiania havde ”brandet” sig på ude i verden, og regeringen var nødt til at lade Christiania oprette sådan en konstruktion, som igen yderligere bandt Fristaden ind i meget mere tvangs-kommunalisering.

- Fonden var på plads i 2011, og i 2012 var det en kendsgerning, at alt det Christiania tidligere havde udviklet selv, nu var overgået til at være struktureret, administreret og tvangspålagt alt det, resten af Danmarks befolkning er underlagt:
Udmatrikulerede boliger , bbr-registreret, ansøgningskrav for at bygge selv et cykelskur, røgfri kontorer under selvforvaltningens regi, samt hvide lønninger hvor alle gør som resten af Danmark. 

  • Sidste skud på stammen: et almennyttigt boligselskab

Sidenhen har Fristaden ladet sig diktere til at indgå en partnerskabsaftale, som stringent følger de regler, samfundet er underlagt, og som sidste skud på stammen er fællesskabet nu blevet presset til at lade et almennyttigt boligselskab oprette, samtidigt med at Københavns Kommune er stillet i udsigt til at kunne få noget af anvisningsretten til nogle af de boliger, der skal opføres henover de næste 8 år.

- Christiania er med den aftale stillet i udsigt, at hvis det lykkedes at efterleve det aftalen bygger på , så har Fristaden til gengæld papir på at eje den tidligere Bådsmandsstrædes Kasernes matrikel.
Så kan man jo spørge sig selv: ” Er det godt eller skidt for den situation Christiania er endt i, eller kan det vendes til at blive godt” ?
Jeg kan med den udvikling, jeg har været vidne til, kun være stærkt skeptisk overfor om fællesskabet nogen sinde igen bliver et alternativ til noget som helst.

Jeg vil til slut opfordre til, at det udenomsparlamentariske miljø bruger Christiania meget mere aktivt, og målrettet går efter at få størst mulig andel i de beboelser, der måtte komme, hvis det skal blive muligt at ændre den udfordrede situation Christiania er endt i.
- Carl, anarkist fra Christiania - 

_________

links

christiania på facebook 
Christianias hjemmeside  

___________
Relateret

𝐏𝐫𝐞𝐬𝐬𝐞𝐦𝐞𝐝𝐝𝐞𝐥𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐟𝐫𝐚 𝐂𝐡𝐫𝐢𝐬𝐭𝐢𝐚𝐧𝐢𝐚
29. august 2022
Christiania har valgt at sige ja til statens tilbud.
Ansvar handler om at tage sig af dem, der har mindst. Christiania har igennem årtier taget et stort socialt ansvar.
Nu har en række partier i folketinget rakt ud og bedt os tage endnu mere ansvar ved at bygge almennyttige boliger, der kan bidrage til at løse boligkrisen i Hovedstaden.

Vi har valgt at sige ja til at påtage os dette ansvar.
Vi gør det ikke uden bekymringer og forbehold.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at mange på Christiania har følt, at vi har fået en pistol for panden.
Vi håber på et mere positivt og inddragende samarbejde fremover.
Vi er bekymrede for omfanget af byggeriet. Hvordan får vi plads til 15.000 kvm, uden at overbelaste naturen og i forvejen tætbebyggede områder? Vi er bekymrede om hastigheden. Kan vi bygge bæredygtigt, og på en måde så det passer ind i Christianias særkende på så kort tid. Vigtigst af alt er vi bekymret for om vi kan bevare inddragende demokrati som gør at alle kan komme til orde.
Efter flere måneders diskussioner har vi valgt imødegå vores tvivl og bekymring med tillid.
Tillid til reelle evalueringer efter hver fase af byggeriet, og at vi i fællesskab kan blive klogere mellem hver nye fase i byggeriet.Tillid til at planlægningsprocessen foregår på Christiania, og at vi kan sprede de mange nye kvm over flere områder på Christiania.
Tillid til at nybyggeriet bygger videre på Christianias erfaringer indenfor boligformer, genbrug, medbyg og selvbyg.

Vi har i dag hørt fra Københavns Overborgmester Sofie Hæstorp Andersen, at Københavns kommune vil gøre sit for at finde de bedste løsninger for Christiania og for København, herunder at vi kan få indflydelse på, hvem der flytter ind i boligerne, at vi kan bygge til de ældre, og at vi indenfor rammerne af lovgivningen kan bygge kreativt og bæredygtigt. Den udmelding takker vi for, og den vælger også at møde med tillid.
Overordnet set har vi valgt at tro på, at Statens tilbud handler om, at der skal blive plads til flere på Christiania, og at tilbuddet ikke har til hensigt at ødelægge Christiania som socialt eksperiment.
Vi vil arbejde hårdt på at bygge kreativt og bæredygtig, og vi ser frem til at byde endnu flere christianitter velkommen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at de nye beboere bliver en del af fællesskabet.
Vi vil gerne love jer, at Christiania fortsat vil være et rebelsk, mangfoldigt og socialt ansvarlig bidrag til hovedstaden og at Christiania fortsat vil være en grøn lunge i midten af byen for alle.
kilde: christiania.org 


Kommentar schreiben

Kommentare: 0