Iran: Uden tvangs-hijab ingen islamisk republik

Da den iranske stats moralpoliti forleden dræbte den 22-årige kurdiske kvinde Zina (Masha) Amini, udløstes en protestbølge, der lige nu fejer hen over landet. Det er en opstand mod tvangs-tilsløringen i Iran, en kamp mod hele det patriarkalske system.
Oprøret startede i det iranske Østkurdistan
(Rojhelat) og spredte sig derfra sig til mindst 146 iranske byer i 31 regioner. Omkring 80 demonstranter er indtil nu blevet dræbt og tusinder er anholdt.

  • København, d. 1. oktober 2022, kl.17 på Rådhuspladsen:
    Solidaritetsmanifestation med revolten i Iran

København, d. 1. oktober 2022
Support the women of Iran


På videoer og på de sociale medier ses hvordan kvinder brænder deres hijab, klipper deres hår og kaster sten mod politikøretøjer.
Under sloganet 'Jin, Jiyan, Azadi' (Kvinde, Liv, Frihed) gik titusinder på gaden i de kurdiske byer Mehabad, Piranşar og Sine (Sanandaj) i Østkurdistan samt i mere end 146 andre byer i hele Iran.
(Forstør ved at klikke på billedet):

I byen Sine i Østkurdistan (Rojhelat) har demonstranterne taget kontrol over byen. Revolutionsgardens hovedkvarter er brændt ned. Mens flere af politiets specialenheder blev sendt til byen, blev kommunikationsfaciliteter, især internettet, afbrudt. 
Nogle kilder rapporterer, at et anholdelses- vanvid er startet i byen. Ifølge nyhedsbureauet Tasnim er 739 personer blevet varetægts-fængslet alene i provinsen Giyalan.  


Zina hed kun “Mahsa“, fordi det er forbudt for iranske kurdere at give deres børn kurdiske navne
Zina hed kun “Mahsa“, fordi det er forbudt for iranske kurdere at give deres børn kurdiske navne

Det er det første gang i Irans historie, at magthavernes femizid ifm. tvangstilsløring har resulteret i sådan en kæmpe opstand, som foregår
lige nu. Protestbølgen bredte sig hurtigt, efter at den 22-årige Zina Amini
blev tilbageholdt af moralpolitiet i Teheran tirsdag den 13. september,
fordi hun angiveligt ikke bar sin tvangs-hijab "korrekt". 

Nogle timer efter anholdelsen blev hun indleveret af politifolk til et hospital. Hun var på det tidspunkt i koma og tre dage senere, den 16. september, døde hun. Ved indleveringen lød politiets første forklaring, at de havde fundet hende bevidstløs på gaden.
Zina Aminis bror, der var sammen med hende ved anholdelsen, fortalte på de sociale medier:
Jeg sagde til dem (moralpolitiet), at vi var fremmede i byen og kun på besøg og at de skulle være så venlige at løslade hende. Den ansvarlige fra moralpolitiet har i de officielle kanaler kommenteret hændelsen med, at hun brød sammen på grund af ”hjertestop”.

  • På hospitalet bekræftede nogle modige læger, stik imod den officielle erklæring, at ” Zina Amini blev indleveret hjernedød på kliniken”

Øjenvidner, kvinder der ligesom Zina var blevet samlet op af moralpolitiet, kontaktede journalister og fortalte, at Zina flere gange fik hovedet banket brutalt mod en mur. På billedet fra hospitalet, der blev offentliggjort på de sociale medier, kunne det ses at Zina blødte ud af ørene. Senere blev der også offentliggjort nogle billeder fra scanninger af hendes hjerne, der dokumenterer, at Zina Amini havde hjerneblødning.
Kort efter Zinas død erklærede pårørende på de sociale medier, at de ikke tror på statsmagtens forklaringer.

Fra den kurdiske del af Iran fulgte de første opråb til protester og strejker. Herfra  voksede opstanden, som har spredt sig til mindst 146 iranske byer i 31 regioner. Flere steder brændte regeringsbygninger og andre symboler på præstestyrets ”martyrer” , som for eksempel et kæmpe banner af Qasem Soleiman, den døde general fra den iranske revolutionsgarde (Sepa) i hans fødeby Kerman.

      ___________________________________________
”Vi har ikke gjort oprør for bare at vende tilbage til tiden før.
Frihed er hverken vestlig eller østlig, friheden er international ..."

Tvangstilsløringen blev indført i Iran, da islamisterne i 1979 overtog kontrollen med den folkelige revolution, som væltede det USA-støttede monarki under shahen Mohammad Reza Pahlavi. (1)
Kort efter islamisterne var kommet til magten beordrede den islamiske revolutionsleder Ayatollah Khomeini en tvangstilsløring af landets kvinder. Kvinderne var således den første sociale gruppe, som fik frataget helt elementære menneskerettigheder. Den 8. marts 1979 – den første 8.marts efter islamisternes magtovertagelse – demonstrerede titusindvis af kvinder på gaden i de iranske byer.
Deres slogan: ”Vi har ikke gjort oprør for bare at vende tilbage til tiden før. Frihed er hverken vestlig eller østlig, friheden er international. Et frit samfund er ikke muligt, hvis ikke kvinderne er frie”.

Den feministiske bevægelse på gaden i Iran 1979. Kommunistpartiet (Hizb-i Tude) og andre ml-partier nægtede at støtte bevægelsen, da de mente, den ville splitte den "antiimperialistiske enhed" med Ayatollah Khomeini's tilhængere ...
Den feministiske bevægelse på gaden i Iran 1979. Kommunistpartiet (Hizb-i Tude) og andre ml-partier nægtede at støtte bevægelsen, da de mente, den ville splitte den "antiimperialistiske enhed" med Ayatollah Khomeini's tilhængere ...

Den islamiske stat har efter sin grundlæggelse i al hast oprettet et kønspolitisk reaktionært system. I kølvandet heraf fulgte massiv undertrykkelse mod den politiske opposition og mod religiøse og etniske mindretal, sidstnævnte især i de kurdiske og arabiske områder.
Den politiske ytringsfrihed blev afskaffet og tusindvis af venstreorienterede politiske fanger blev myrdet i 1980’erne.. I denne periode blev Iran såvel indenrigspolitisk som udadtil stadig stærkere militariseret.
                         ______________________________________

" Når tvangstilsløringen endeligt stopper, vil den
   islamiske stat vælte "

” Hele det religiøse diktatur bygger på den køns-politiske undertrykkelse. Hermed undertrykker præstestyret ikke kun kvinderne, men definerer med tvangstilsløringen et strikt binært kønspolitisk system.
Kriminalisering af kvinders og transpersoners beklædning, kriminalisering af homoseksuelle relationer, kriminalisering af det frie valg af køns-identitet med henblik på transpersoner, mv.
Det hele tjener et diktatur, som med udgangs-punkt i den seksuelle kontrol af samfundet, underkaster og fremmedgør hele samundet. Når tvangstil-sløringen endeligt stopper, vil den islamiske stat vælte. (2) 
- 
Mina Khani, iransk forfatter og venstreorienteret feminist. Hun lever i eksil i Berlin. 
( ikh, julie, al. / autonom infoservice)

  • Noter

1) Se også autonom infoservice:
* Iran 1979: ”Næsten alle længtes efter Shahens fald”  - Interview med Roya Hakakian, iransk forfatter og film-instruktør i eksil. 
2)
Se også magasinet analyse & kritik: Ohne Zwangs-Hijab keine Islamische Republik

  • links

ANF-News: * Kurds in Europe to take to the streets in support of protests in Rojhilat and Iran