Omkring 10.000 mennesker fulgte opråbet fra det højreekstremistiske parti 'Alternative für Deutschland' (AfD) og marcherede lørdag den 8. oktober om eftermiddagen gennem stort set mennesketomme gader i Berlins regeringskvarter. Højreekstremisterne brølede slogans som ”Unser Land zuerst” og ”Wir sind hier, wir sind laut, weil ihr unser Land verkauft” (”Vi er her, vi støjer, fordi I sælger vores land“).
Ved Friedrichstrasse kommer den højlydte antifascistiske protestdemo ganske
tæt på højreekstremisternes opmarch. Tydeligvis irriterede bevæger AfD-
tilhængerne sig gennem gaderne, mens de overdynges med anti-fa råb som
”Ganz Berlin hasst die AfD” (Hele Berlin hader AfD).
AfD-tilhængerne fra hele Tyskland var rejst til Berlin – i bil, med bus eller tog. Det var først og fremmest AfDs egne medlemmer og miljøer med tilknytning til
partiet, som dukkede op i lørdags.
Demonstrationen propaganderede først og fremmest AfDs ”løsninger” og var præget af AfD faner og skilte. AfDs såkaldte ”løsninger” på samfundsmæssige og sociale kriser baserer på forfølgelse,
udelukkelse og diskrimination af alle dem, som ikke passer ind i højreekstremisternes repressive, heteronormative, antifeministiske og racistiske verdens-billede.
Tino Chrupalla, der er en af de ledende i AfD, fremlagde i sin tale partiets aktuelle politiske strategi:
Lørdagens opmarch er tænkt som en optakt til AfDs såkaldte efterårskampagne, som føres under sloganet ”For frihed, for sikkerhed, for suverænitet”.
En politik ”der
forsvarer tyske national interesser” og i den kontekst bl.a. tager afstand fra den tyske regerings sanktioner imod Rusland.
Chrupalla takkede politiet for deres indsats og til afslutning lød Tysklands nationalhymne.
Antifas modsvar stod tydeligt på det kæmpe banner, som
en gruppe antifa-aktivister havde med sig, da de i starten af opmarchen lavede en sit-down aktion. På banneret stod: ” Prisloft, omfordeling, samfundsmæssiggørelse, solidaritet ... alt hvad
der skal til, afviser AfD”. Højreekstremisterne svarede med tilråb: ”Antifa til Nordkorea!”.
- Antifascister på gaden
Nogle tusinde antifacister demonstrerede mod AfD-opmarchen. Igen og igen forsøgte antifa-aktivister at gennemføre blokader, men det slog ikke igennem for alvor. Højreekstremisterne kunne i vid udstrækning gennemføre deres fastlagte rute som planlagt. Aktivister beretter, at politiet flere steder forhindrede dem i at nå frem til de talrige steder med decentrale protestarrangementer.
Manja K. fra den 'Mobile Rådgivning mod Højre-ekstremisme' i Berlin udtaler:
”Lørdagens opmarch var ikke nogen stor sejr for AfD. Måske kan deltagerantallet synes højt for en demonstration med det nationalistiske motto ”Vores land først”. Men når man tager i betragtning, at partiet havde mobiliseret i hele landet i ugevis og at en stor del af deltagerne blev kørt i AfDs busser til Berlin, så har deltagerantallet på 10.000 en mindre betydning."
I følge politiet i Berlin blev der ifm. AfD opmarchen anholdt 24, hvoraf der er rejst anklage mod 18, bla. pga. voldeligt overfald, fornærmelse eller anvendelse af
kendetegn fra forfatningsfjendtlige organisationer. Der er dokumenteret en del tilfælde, hvor højre-ekstremister løfter armen til sieg-heil hilsen, hvilket er forbudt i
Tyskland.
(folk fra autonom infoservice)