Sorte Fane: ”VALGCIRKUS ELLER KLASSEKAMP!”

I anledning af Folketingsvalget den 1. november 2022 præsenterer aktivister fra Bogcaféen Halmtorvet i det anarkistiske blad Sorte Fane nr. 2 en grundlæggende kritik som modvægt til den fremherskende hyldest til det borgerlige repræsentative demokrati.
” De fleste af os er tvunget til at sælge vores arbejdskraft, at afgive enhver kontrol over den til en arbejdsgiver. Men dén fremmedgørelse, som det partipolitiske skuespil indebærer, er vi ikke tvunget til at deltage i, rituelt at afgive sin stemme, give sin stemme fra sig til en politisk spiller, der postulerer at tale på dine vegne...

  • Partilederdebat i DR – en udstilling af karrierefikserede magtpolitikere. En kommentar fra autonom infoservice
  • Extinction Rebellions klimapolitiske aktion
Fra en tidl. anarkistisk demo i København
Fra en tidl. anarkistisk demo i København
SORTE FANE, NR. 2 - OKTOBER 2022  post@bogcafeenhalmtorvet.org
SORTE FANE, NR. 2 - OKTOBER 2022 post@bogcafeenhalmtorvet.org
  • VALGCIRKUS ELLER KLASSEKAMP!

Valgkamp igen – ”Send in the clowns”! Rød klovn eller blå klovn?

_________
For det første
er det demokrati, vi har, mindre inkluderende, end de fleste gør sig klart. Kun voksne danske statsborgere kan stemme til folketinget.
Skønt de helt unge i Fridays For Future viser mere indsigt, ansvarlighed, samfundssind end de fleste i deres forældres og bedsteforældres generationer. Og 10 procent af den voksne befolkning har status som ”udlændinge”, selv om de måske har været bidragende samfunds-borgere i årtier, måske hele deres liv. Man skulle jo nødig give muslimer statsborgerskab, hvis det på nogen måde kan undgås.
Desuden er flere & flere beslutninger overgået til EU, hvor ”demokratisk underskud” er indbygget i selve konstruktionen, og de folkevalgte MEP’er ret magtesløse over for bureaukrati og privat lobbyisme.
_________

For det andet omfatter dette demokrati kun den politiske sfære i snæver forstand. Demokratiet findes ikke i dagligdagen. På arbejdspladserne, hvor de fleste af os tilbringer minimum 1/3 af vores liv, er demokratiet ikke nået ind. Topstyring, hierarki, enevælde – selvom man nok så meget kan sige ”du” til chefen. Samarbejdsudvalg er en narresut. Hele basis, samfundsøkonomien er uden for demokratisk kontrol.
”Markedet”, multinationale koncerner, der er mere magtfulde end de fleste nationalstater, en håndfuld perverst rige techbaroner, med deres undertiden bizarre private dagsordener (såsom udvandring til Mars). 
 

” Nationalstaten har mistet suverænitet og har en begrænset evne til at regulere samfundsudviklingen. Den globaliserede og finansialiserede økonomi har udhulet parlamenternes magt over penge og arbejde. Og politik er blevet en professionaliseret, afkoblet, markedsliggjort mediemaskine” - Som Søren Mau skrev i bogen Hæv stemmen! 2015 - 

__________
For det tredje
viser det begrænsede, politiske demokrati over hele den vestlige verden tiltagende dysfunktionelle træk.
Efter årtiers neoliberalistisk politik, beviseligt til gavn primært for de rigeste 10 procent, er mange ”almindelige mennesker” så vrede på de fjerne politikere, at de i protest stemmer på mere el. mindre fascistoide populistiske demagoger.
Og hvor der engang var store partier, hver med en stabil vælgerbase, der fungerede som folkelige transmissionsbånd mellem civilsamfund og politikere, er nu under 3 procent af den danske befolkning medlem af et politisk parti, så disse må have kunstigt åndedræt af skatteborgerne.
(Et styre baseret på fagforeningerne frem for partierne ville egentlig være væsentligt mere repræsentativt & folkeligt forankret. Men også i fagforeningerne er der få aktive ud over professionelle pampere og ansatte funktionærer, og langt mellem top & bund) 

Og folketinget rummer flere løsgængere og partihoppere end nogensinde. Hvad er mest opportunt for den enkelte politiker her & nu? At politikerleden vokser, må i høj grad anses for selvforskyldt!

- Det borgerlige parlamentariske demokrati bygger på den bedrageriske præmis, at
der findes et konstituerende demos, et folkefællesskab, der ikke er splittet af antagonistiske 
klassemodsætninger. I realiteten lever vi i alt væsentligt i et plutokratisk oligarki.
Det er eksempelvis en illusion at tro, at den almindelige borger har lige så meget magt som ledelsen i Mærsk. Politikerne er blot forvaltere, der ikke kan sætte sig ud over de rammer, som den herskende klasse og det kapitalistiske system sætter.
Politikerne kan lave reformer, men ikke lave om på det fundament, de selv bygger deres magt på. Kapitalismen flytter gerne klimaskadelig produktion hen, hvor den er billigst, og er derfor uden for nogen demokratisk kontrol, og står derfor heller ikke til ansvar over for nogen demokratisk offentlighed.
Derfor har det politiske lag så svært ved at sætte en effektiv stopper for udledningerne, og vi styrer mod katastrofen. For hvis en demokratisk beslutning truer profitten, er det altid profitten, der vinder.
Modsat politikerne springer den virkelige, ikke-valgte magtelite ikke rundt på gader & stræder og uddeler slik & glittede reklamer. Kapitalmagten foretrækker at virke i det skjulte. Vi antiautoritære socialister kæmper for en kvalitativt anden verden. Vi forestiller os et samfund uden et meningsløst vækstparadigme, men med fokus på reelle menneskelige behov, og respekt for naturens grænser.  

I sådan et samfund vil der være tid og overskud til at engagere sig i de konkrete fællesskaber, vi indgår i. Et selvforvaltet socialistisk samfund, med gennemført deltager-demokrati på alle planer, retfærdigt, egalitært, decentraliseret. Baseret på autonome arbejdssteder og lokalsamfund, der hver især ikke er større, end at det er praktisk muligt at mødes og træffe de vigtigste beslutninger i en folkeforsamling (”People’s Assembly” – en græsrodsmetode til selvorganisering og handling, der har været central i det Arabiske Forår, ”Occupy”-bevægelsen, den Demokratiske Føderation Rojava, m. fl. folkelige bevægelser).
- Hvor de, der vælges til at føre de fælles beslutninger – truffet efter grundig debat, hvor alle har mulighed for at blive hørt ("deliberativt demokrati") ud i livet, til hver en tid kan kaldes tilbage (bundet mandat). Lige så med delegerede, der vælges til forsamlinger på regionalt plan, på landsplan, og internationalt. 
Et direkte demokratisk samfund uden kapitalisme, klasser og stat, hvor magten forbliver i basis, hos folket.

Et sådant nyt samfund har i nyere historisk tid kun været virkeliggjort i begrænset omfang, f.eks. af den anarkistiske guerillabevægelse (Makhnovisterne) i Ukraine under den russiske borgerkrig 1918-21. Makhnovisterne lykkedes med at opbygge et samfund, hvor goderne blev fordelt ligeligt og retfærdigt.
Med adgang til skoler, gennemført rådsdemokrati, og for første gang grundlæggende friheder. Da statens magt blev genoprettet, nu ledet af bolsjevikkerne, blev bevægelsen slået ned.

Det vil kræve et opgør med hele den kapitalistiske produktionsmåde, der er i færd med at ødelægge kloden. Det lader sig ikke gøre ad parlamentarisk vej, men fordrer direkte kamp, klasse mod klasse. Bred arbejderklasse baseret mobilisering og empowerment fra neden.
- Det, vi har nu, kalder samfundsforskere et elite-demokrati. Også uden en socialøkologisk revolution, der vil demokratisere hverdagslivet, med økonomisk og industrielt demokrati, vil vores begrænsede politiske demokrati kunne få en tiltrængt fornyelse ved øget brug af borgerting (”Citizens’ Assemblies”).

Deltagelse i borgerting er tidsbegrænset, skal ikke være et levebrød, og deltagerne udvælges ved lodtrækning.
Dette vil være væsentligt mere repræsentativt end det nuværende parlamentariske system! De deltagende uafhængige borgere behøver ikke tænke på partipolitiske alliancer eller genvalg, har en ligelig mulighed for at blive hørt og kan træffe demokratiske beslutninger på et oplyst grundlag. Med kvalificeret faglig rådgivning undervejs i processen vil borgertingene kunne komme med forslag, som politikerne så skal være forpligtet til at behandle.

Således vil ”almindelige mennesker” kunne få reel indflydelse; og som Klimaborgertinget har vist, kan disse være langt mere fremsynede og forandringsparate end regering & folketing! – Eksempler på vellykket brug af borgerting i forhold til vigtige & komplekse emner kendes fra Irland, Canada, Australien, Belgien og Polen.
(Forstør ved at klikke på billedet):

- Nogle vil sige: Kan det ikke være meget fornuftigt også at føre kampen
for radikale systemændringer ind i folketinget? 
”At bruge det borgerlige parlament som platform for socialistisk propaganda”, kaldes det traditionelt.

– Imidlertid er parlamenter erfaringsmæssigt det sted, hvor revolutionære partier, og også ægte sociale græsrodsbevægelser, drager hen for at dø. F.eks. var Enhedslisten engang ganske rød.
- Ét er, at det er blevet reformistisk, midtsøgende og ”pænt” – ingen revolutionære paroler, der kunne skræmme nogen, uha nej!

Værre er, at partiet har opgivet enhver udenomsparlamentarisk folkelig mobilisering, og er blevet rent parlaments- (& rådhus-) fikseret. Og langt værre er, at det i rollen som støtteparti er gået fra at være vagthund til skødehund, for en socialdemokratisk mindretalsregering, der viser bekymrende socialfascistiske træk (højrepopulistisk, racistisk, autoritær og en klar trussel mod retssikkerheden, som snakken om ”overvågning er = frihed” samt en række skandalesager viser). Som vi ser det, har EL så længe spillet spillet i Christiansborgs eksklusive parallelsamfund, at det har mistet både tænder & rygrad! 

Hele det parlamentariske system fører til dannelsen af et selvstændiggjort, privilegeret lag, en nomenklatura af professionelle politikere, der har deres egne interesser & karriereplaner at varetage. Christiansborg er i høj grad blevet et reality-show, hvor det gælder om ikke at blive ”stemt hjem” – i hvert fald ikke før man kan sikre sig en lukrativ post som lobbyist i det private erhvervsliv (eller en livslang ministerpension).
Men under et valg kan man som vælger momentant blive revet med af spænding & eufori, den kortvarige illusion om faktisk at have indflydelse! De normalt så fjerne politikere sværmer jo pludselig om én, bejler om éns gunst med roser & morgenbrød, valgflæsk & slesk tale! Dagen efter valget er man så glemt igen, og politikerne gør, som de plejer. De er jo efter grundloven kun bundet af deres overbevisning, ikke af nogen forskrift af deres vælgere!
De fleste af os er tvunget til at sælge vores arbejdskraft, at afgive enhver kontrol over den til en arbejdsgiver. Men dén fremmedgørelse, som det partipolitiske skuespil indebærer, er vi ikke tvunget til at deltage i, rituelt at afgive sin stemme, give sin stemme fra sig til en politisk spiller, der postulerer at tale på dine vegne.
Tavst & føjeligt at sætte kryds på en smørrebrødsseddel hvert 4. år, og ellers passivt lade sig styre af nogle andre, man ikke kender, er ikke hvad, vi libertære socialister forstår ved ægte demokrati!
Vi siger: brug din egen stemme! HÆV STEMMEN!
_________________

Så stem til valget eller lad være. Men gør dig ingen illusioner om resultatet: endnu en regering, du ingen kontrol har over, men som har stor kontrol over dig, og som med nogle justeringer vil fortsætte business as usual, og de facto ignorere samfunds-problemer, som den altafgørende klimakrise, der rækker ud over næste valgperiode. – Vejen til ægte forandring er udenomsparlamentarisk direkte aktion, i massemålestok! Massestrejker, f.eks.!

  • Dan nye selvorganiserede, basisdemokratiske politisk-økonomiske fællesskaber, frem for at være med til at legitimere udemokratiske magthierarkier ved at spille den rolle, der er tiltænkt dig, som statist i & tilskuer til det parlamentariske skuespil.
  • SELVORGANISERING FREM FOR PARLAMENTARISME!

Teksten er skrevet af en gruppe af aktivister fra den anarkistiske bogcafé Halmtorvet 54 og publiceret i Sorte Fane nr. 2.
Hvis du vil støtte dette blads udgivelse eller Bogcaféen Halmtorvet økonomisk kan du gøre det via at donation på konto 84010001024472 eller mobilepay 89589.

Links

  • Anarkistiske Studerende på Københavns Universitet,
    kontakt:  a.stud.ku@gmail.com
  • Bogcaféen Halmtorvet, Halmtorvet 54, st th, Kbh. V. Åbningstider: Tors-Fre 16-20 * Lør-Søn kl. 12-17, kontakt:  post@bogcafeenhalmtorvet.org
  • Bogcafeen Barrikaden Dortheavej 61, Kbh. NV. Åbningstider: Man 16-19 * Tors 17-20, kontakt: bogcafeen@barrikaden.dk

(Teksten er skrevet af en gruppe aktivister fra den anarkistiske bogcafé på Halmtorvet 54 på Vesterbro i København. Tekstens illustrationer står for autonom infoservice’ regning)

 

PS.
Valget 2022. Partilederdebat i DR – en udstilling af karrierefikserede magtpolitikere 
-  en kommentar af al./ autonom infoservice

Op til det parlamentariske stedfortrædervalg overgår politikerne hinanden i løfter og garantier til befolkningen om alt det, de fremover vil iværksætte for samfundets vel. Formålet er som altid: At afsikre politikernes egen personlige karriere og magtpolitiske indflydelse.
- Gårsdagens partilederdebat var en anskueliggørelse af denne rutineprægede selv-promovering med indbyrdes retorisk konkurrence om at lancere de bedste metoder til at  fremme den danske konkurrencestats andel og placering i det globale neoliberale marked. Konkurrenceevne for erhvervslivet, afsætning af produkter og muligheder for forbrug var omdrejningsaksen i den såkaldte debat, der egentlig ikke var nogen debat, men snarere statements på række. 
- Enhedslisten, en moderat venstrefløj, der har en fortid i den forhenværende revolutionære venstrefløj, bliver ved med at agere ud fra illusioner om at kunne presse Socialdemokratiet til at opgive sin neoliberale kurs og forhindre dets ledelse i at slå sig sammen med højrefløjspartierne og danne en ”regering over midten”.

- Det eneste opløftende i denne forudsigelige partilederdebat var, da Sikandar Siddique fra
De Frie Grønne påpegede den klimapolitiske nødvendighed af at gøre op med den private ejendomsret i forhold til landbrugsjord og gøre den til et samfundskontrolleret folkeeje. Dette udløste et ramaskrig og demonstrativ hovedrysten blandt partirepræsentanterne fra Socialdemokratiet og resten af partierne ud til højre.
Akkompagneret af valgshowets vært den konstant belærende, selvoptagede journalist Kåre Quist, der med al tydelighed forfordelte Socialdemokratiets og højrefløjens kandidater, mens han systematisk afbrød repræsentanterne fra Alternativet, Enhedslisten, De Frie Grønne og Kristdemokraterne.
- De progressive partier som De Frie Grønne, Alternativet og Enhedslisten indtager tydeligvis en nichetilværelse i det parlamentariske system. De er uden reel indflydelse ift. den førte politik og i praksis underdrejer de sig den parlamentariske dagsorden.
I stedet for at propagandere og udvikle direkte politisk og økonomiske demokratiske alternativer nedefra som modpol til den umyndiggørende institutionaliserede  sted-fortæderpolitik.
 

Klimapolitisk aktion

- Den søvndyssende paneldebat blev på et tidspunkt afbrudt af klimaaktivister fra Extinction Rebellions protestaktion. De så ”demokratiske” højrefløjspolitikere blev helt fortørnet over denne ”udemokratiske” afbrydelse af deres veltilrettelagte promovering af dem selv...

  • Extinction Rebellions pressemeddelelse til deres aktion

Er det demokrati at lave vækst af forbruget på bekostning af alle dem, der
ikke kan stemme? Vækst der betyder massedød og ødelæggelse for vilde
arter, vores børn og for mennesker i det globale syd, uden indflydelse?
Demokrati er mere og andet end et kryds hver fjerde år. Som borgerbevægelse kræver vi, at vælgerne får direkte indflydelse og at politikerne siger sandheden,
som videnskaben viser os. Derfor opfordrer vi til oprør for livet, mod masse-
udrydelse! ”  # Extinction Rebellion på facebook