Sommeren 2021 afsluttedes seks års forhandlinger mellem Tyskland og Namibia, da de to landes regeringer indgik en
forsoningsoverenskomst pga. den tyske kolonimagts genozid på Nama – og Hererofolkene i starten af det 20. århundrede.
En aftale der vakte vrede, ikke mindst fordi efterkommere af ofrene for kolonimagten blev holdt udenfor forhandlingerne...
-
Der er gået mere end et århundrede siden Herero – og Nama gjorde
oprør mod det tyske koloniregime i Namibia, der dengang var kendt
under betegnelsen ”Tysk Sydvestafrika”.
De tyske koloniherrer reagerede grusomt: Ifølge gængse vurderinger
dræbte de tyske kolonisoldater mellem 50.000 – 70.000 mennesker.
Den 2. oktober 1904 afgav den daværende øverstkommanderende for de tyske
kolonitropper Lothar von Trotha ordrerne til folkemordet:
Efter mange års fortrængninger er der i den tyske offentlighed blevet skabt rum for at mindes naziernes folkemord på jøderne samt Sinti – og Roma. Men den tyske koloni-magts grusomme magtudøvelse i Afrika og Asien, som bliver genspejlet i folkemordet på Nama og Hererofolkene, er stort set forblevet et ukendt kapitel for størstedelen af befolkningen i Tyskland.
At dette første folkemord i det 20. århundrede overhovedet er blevet kendt i en international offentlighed skyldes først og fremmest aktivisterne fra Hereros traditionelle selvforvaltningsorgan ”Ovaherero Traditional Authority” – OTA. (1)
- Slaget omkring Waterberg
På Waterberg besejrede de tyske kolonitropper i august 1904 Herero-oprøret og drev de besejrede ind i Omaheke
ørkenen.
Den ansvarlig militære øverstbefalende Lothar von Trotha lod derefter oprette afspærringer ved de fremkommelige tilgange til ørkenen og derudover blokeredes vandstederne.
Flere tusinder Hereroer døde af sult og af mangel på vand.
Med britterne i Sydafrika som forbillede oprettede de tyske koloniherrer
koncentrations-lejre, hvor Nama og Herero blev underlagt tvangsarbejde. Kvinderne blev tvunget til at skære huden af deres dræbte mænds hoveder for at det kunne blive sendt til Tyskland til
”racemæssige forskningsprojekter”.
Hovedbygningen på Waterberg fungerede som fængsel for de tyske kolonialister.
Under krigen mod Herero – og Namafolkene var bygningen hovedsæde for den tyske militærstab. Skønt bygningskomplekset i dag tilhører den namibiske
stat, er der intet, som henviser til dens historie. Intet fortæller turisterne om de forbrydelser, der fandt sted her, ingen mindetavler for de mange ofre.
Istedet for er der opsat et stort portræt af den tyske kejser Wilhelm d. II på væggen i cafeteriaet. ”Det er lige som om,
at vi Herero aldrig har eksisteret”, udtaler historikeren Gerson Kaapehi om dette på ”Ovaherero Genocide Foundation” .
- Folkemordets profitører – indtil idag
Researchinstituterne ”Forensic Architecture” og Ovaherero Genocide
Foundation dokumenterer i fælles undersøgelser, at de tyske bosættere
direkte profiterede på folkemordet på Herero og Nama.
Før 1902 ejede tyske farmere ca. 6 procent af Namibias jord. Tre år efter folkemordet ejede de 20 procent af jorden. Idag kontrollerer omkring 4500 europæiske
jordejere,
deribland efterkommere af tyske kolonisatorer næsten halvdelen af Namibias jord.
Nama – og Herero udgjorde før folkemordet flertallet i Namibia. Idag
tæller de mindre
end 10 procent af en befolkning på 2,5 millioner og er kun svagt repræsenteret i landets parlament.
For præsident Hage Geingop (se wikipedia) har minderne om folkemordet ikke den store betydning. For ham og hans
parti ”South West Africa People's Organisation” (SWAPO), starter Namibias historie først for alvor ved uafhængighedskampen mod den sydafrikan-ske besættelsemagt, som overtog
magten fra tyskerne indtil 1990.
Mange Herero – og Nama folk blev ligeledes politisk aktive i frihedskampen mod apart-heidregimet.
- Aftale udenom Nama – og Hererofolkene
Sommeren 2021 afsluttedes de seksårige forhandlinger mellem regeringerne i Tyskland og Namibia, som indgik en
forsoningsoverens- komst på baggrund af den tyske kolonimagts genozid på Nama – og Hererofolkene i starten af det 20.århundrede.
I denne overenskomst erkender Tyskland for første gang officielt den historisk begåede folkemord på Nama og Herero’erne. Den forhenværende regering under ledelse af forbundskansler Angela Merkel
forpligter sig i den forbindelse til at betale u-landshjælp på 1,1 milliarder Euro, fordelt på de næste 30 år.
I Namibia selv har denne regeringsaftale skabt forargelse. Særligt fordi Nama og Herero’erne er blevet holdt udenfor aftalerne. I parlamentet i hovedstaden Windhoek er utilfredsheden over denne aftale så stor, at aftalen halvandet år senere endnu ikke er blevet godkendt. Namibias regeringspolitikere har annonceret, at de vil genforhandle aftalen og inddrage repræsentater for både Nama – og Herero folkene.
(folk fra autonom infoservice)
______
Note
- Pressemeddelelse (16. maj 2021): STATEMENT BY THE OVAHERERO TRADITIONAL AUTHORITIES (OTA) AND NAMA TRADITIONAL LEADERS ASSOCIATION (NTLA)
