Gilets Jaunes: Et manifest for opstand og direkte demokrati

Gilets Jaunes i konfrontation med politiet
Gilets Jaunes i konfrontation med politiet

"Når regeringen og medierne har nægtet at behandle 'Gilets Jaunes' - bevægelsen som en selvstændig social bevægelse, når de foretrak at tale om en ”krise” og fremstillede os som forrykte og barbarer, var det fordi, ingen af disse institutioner viste sig parat til at acceptere, at  bevægelsen konstituerede sig selv som kollektiv kraft og var istand til at forsvare sig militant ..."

Gilets Jaunes Invisibles
(De Gule Veste - usynlige)
            _________________________
"Det foreløbigt sidste stadie i kampene viste, at vi var i stand til at realisere en mangfoldig form for selvforsvar. Lad os være bevidst om det"

Oprindeligt offentliggjort i Paris-Luttes.info, den 16. oktober 2022

" I rundkørslerne har vi undergravet politikens legitimationsmæssige monopol, idet vi har afprøvet vores evne til selvorganisering. Hinsides falske behov og TV-mediernes afstumpede harmonibedrag, har vi udviklet solidaritetens vedvarende og smukke relationer og gensidig støtte med solidarisk omfordeling af fødevarer og andre livsfornødenheder.
Vi har (igen) lært selv at træffe beslutninger efter vores egne regler ved at tage højde for principperne for det direkte og absolutte demokrati. Vi har overtaget hinsides beliggende rumligheder for at gøre disse til offentlige pladser og solidariske væresteder. På den måde har vi tilbagevundet kontrollen over vores hverdagsliv.

Selvfølgelig var vores hytter og vores trafikblokader ved rundkørslerne ikke perfekt gennemført, men de kunne levere beviset på, at en anden verden er mulig.
En verden, hvor klassen af professionelle politikere som regerer os, politihorder der invaliderer og myriader af eksperter der opfanger vores ord og taler i vores navn, ikke længere findes og ikke længere kan skade os. 

På Champs-Elysées, i Le Puy-en-Velay, i Croix-Sud og overalt der, hvor vi havde besluttet at forsvare os mod politivold, har vi sat spørgsmålstegn ved det statslige voldsmonopol. Statens strukturelle vold, dvs. en voldelig adfærd i det økonomiske og politiske systems tjeneste, baseret på udbytning og undertrykkelse, har mødt med en anden form for vold. Uroligheder, tag-selv-aktioner og sammenstød med politiet var alt sammen udtryk for selvforsvar mod systemets uretfærdige vold.

Når regeringen og medierne har nægtet at behandle Gilets Jaunes – bevægelsen, den største protestbevægelse i et halvt århundrede, som en selvstændig social bevægelse; når de foretrak at tale om en ”krise” og fremstillede os som forrykte og barbarer, var det fordi ingen af disse institutioner viste sig parat til at acceptere, at den folkelige bevægelse konstituerede sig selv som kollektiv kraft og var istand til at forsvare sig militant.

Under pandemien fortsatte vi ud fra vores erfaringer med solidarisk omfordeling af fødevarer og sociale former for gensidig støtte. Vi gennembrød isolationen af ældre og handicappede mennesker, lavede mad for vores naboer og opsøgte hjemløse for at hjælpe.
Vi fremstillede selv beskyttelsesmasker og hjalp mennesker, som ikke havde mulighed for at gå på internet og som ikke havde råd til at anskaffe sig beskyttelsestøj, etc. Gennem denne praksis fortsatte vi mobiliseringen. Enhver fordelt madkurv, enhver selvlavet corona-maske, enhver fyldt indkøbspose der blev stillet på trappen hos trængende naboer, var på denne måde fortsættelsen af de konfrontationer, hvor vi satte os op imod regimets væbnede organer. 
 

Med militans og gensidig hjælp har vi konstitueret os som politisk agerende subjekt, uafhængigt af partier og deres paroler og helt adskilt fra de strukturer, som taler stedfortrædende i vores navn. Ingen særbehandling kan købe vores ønske om at udfolde os og leve udenfor statens kontrol og div. foretagender. Staten er afhængig af os, ikke omvendt.
Vores militans er politisk betinget, den er til for at verden bliver mindet om vores evne til at forsvare os og gå i offensiven, når sulten overvælder os, når vores børn stirrer ind i et tomt køleskab, når vores rettigheder bliver trådt under fode, når vores ret til at leve i værdighed og frihed bliver fornægtet.

I de seneste år har vi anvendt vores militans med særlig vægt på strategien: Cortège de tête, black bloc, vejblokader, gratis omfordelings-aktioner, sabotage af overvågningsanlæg i det offentlige rum, vilde strejker, blokader af raffinaderier og logistikplatforme, besættelser af universiteter og indkøbscentre samt trafikknude-punkter og industrielle landbrug.
Vi tilegner os kollektive erfaringer i kampen, vi skaber vores arsenal i kampen, vi lærer at om-gås med vores våben og kollektive værktøjer.
Vi vil bruge denne militans hver gang vi anser det for nødvendigt og meningsgivende, for at forsvare vores ret til værdighed og frihed. For at frigøre os fra enhver form for magt og vinde kontrollen over vores liv. Sådan at alle dem som ikke kan lide verdens tilstand, inspireres til at ændre den. 

( Oprindeligt offentliggjort i Paris-Luttes.info - Site coopératif d’infos et de luttes Paris – banlieue, den 16. oktober 2022:  “N’ayons pas peur des ruines”. Oversat og let redigeret af folk fra autonom infoservice)          

autonom infoservice

* Frankrig: De Gule Vestes socialrevolte fortsætter!  (17. december 2021)
* Frankrig: 'De Gule Veste' (Gilets Jaunes) er på gaden igen
(29. september 2020)
* Frankrigs ”Gule Veste” – en folkelig revolte nedefra   (6. december 2018) - Interview med den franske filosof og sociolog Geoffroy de Lagasnerie