Umiddelbart før den truende udslettelse af den lille landsby Lützerath demonstrerede op til 7000 mennesker i søndags mod energikoncernen RWE, der har planer om at udvinde 280 millioner tons kul under landsbyens jord.
Fra natten til tirsdag den 10. januar vil området blive afspærret af store politienheder og aktivisternes tilstedeværelse erklæres for illegal.
- Rydningskøretøjer og bulldozere står allerede parat til at nedrive husene og overgive området til energikoncernens disposition.
(Forstør ved at klikke på billedet):
Landbyen Lützerath ligger på randen af energikoncernen RWEs kæmpe brunkulsleje i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, der regeres af en
koalition mellem det konservative kristendemokratiske parti (Christlich Demokratische Union Deutschlands – CDU) og De Grønne (Bündnis 90/Die Grünen). De Grønnes økonomiminister Mona Neubaur
har i konflikten om landsbyen Lützerath stillet sig på energikoncernens side mod beboerne og
øko-bevægelsen.
RWE har ved hjælp af en domstols-kendelse og delstatsregeringens accept gennemtrumfet, at brunkuls-området ”Garzweiler” udvides med området i den nuværende landsby Lützerath, hvis flertallet af beboere allerede er blevet tvangsforflyttet. Klimaaktivister har sammen med nogle enkelte lokale beboere indtil nu formået at forhale dette forehavende i årevis ved at bygge en camp i området (billeder nedenfor), mobilisere til ugentlige protestspadsergange, anlægge retssager mod koncernen, bygge vejspærringer og gennemføre sabotageeaktioner mod energikoncernens rydningsredskaber.
- Alt tyder på, at søndagens protestdemonstration med op til 7000 klimaaktivister bliver den sidste.
Delstatsregeringen har lagt op til en endegyldig rydning af området, ledsaget af nedrivning af landsby-beboernes huse og tvangsflytning af de få resterende beboere,
der endnu har holdt stand i landsbyen.
Mens borgmesteren fra den nær-liggende by Erkelenzer nægtede at sende politiet ud til rydningen af området, så har den konservative-grønne regering nu foranlediget at sende politienheder fra ialt
15 deltstater til rydning af området.
Større grupper af klimaaktivister, der befinder sig i området, har bygget barrikader og nægter at forlade
området.
- Uddrag fra klimaaktivisternes opfordring til modstand:
”De monstrøse brunkulsgravemaskiner er kun et stenkast borte. For at sørge for at kullen forbliver i jorden og
landsbyen oven på den, har vi midlertidigt bosat os her. Dermed blokerer vi for den planlagte ødelæggelse – ikke mindst i solidaritet med befolkningen i det Globale Syd, der i århundreder har
gjort modstand mod kolonialisme og ødelæggelsen af naturen. Telte, hytter, træhuse og bygninger er vores tilholdssteder – og en ægte klimaretfærdighed er vores mål ...”
(folk fra autonom infoservice)
links
- Info “Lützerath lebt!“
- Aktionsbündnis “Lützerath unräumbar!“ / Let's prevent the eviction in january! (tysk og engelsk)
- twitter: Lützi bleibt!
- RobinWood.de