Italien: Alfredo Cospito - anarkistisk fange i sultestrejke

Alfredo Cospito (46) er en fængslet anarkistisk kammerat fra Italien.

I et brev smuglet ud af fængslet skriver han: ”Udover at jeg har fået en livs-varig dom blev det besluttet at gøre mig tavs for altid ved at holde mig i total isolation. Som reaktion på at jeg blev ved med at skrive til og samarbejde med anarkistiske medier.”
I protest mod de skærpede fængsels-betingelser har Alfredo været i sulte-strejke siden oktober 2022. Han er i dag i akut livsfare.

• Alfred Cospitos brev smuglet ud af fængslet:“I Am Ready To Die”, Sardegna, marts 2023
• PS. Solidaritet med Pinar Selek, queer-feministisk anarkist fra Tyrkiet 

UPDATE. Den 18. april 2023 afgjorde den italienske forfatningsdomstol, at Alfredo Cospitos strafudmåling kan reduceres. Den efterfølgende dag afbrød kammeraten sin 180-dage lange sultestrejke. (Følg med om Alfredos videre situation via de anførte links). 

Alfredo Cospito (46) er en anarkistisk kammerat fra Italien. Han blev i 2012 idømt 10 års fængsel, fordi han gav lederen af den italienske atom-kraftkoncern “Ansaldo Nucleare” et spark på knæet. I en efterfølgende retssag blev han dømt til livsvarigt fængsel, fordi han kastede en molotow-cocktail på en politikaserne, hvor der opstod materielle skader.

I januar 2022 blev Alfredo overført til Bancali-fængslet i byen Sassari på øen Sardinien. Her er han underkastet det såkaldte ”41-bis-system”, der bl.a. betyder isolation i enecelle 22 timer i døgnet. (1) 
I protest mod denne skærpelse af fængselsforholdene gik Alfredo den 20.oktober 2022 i sultestrejke, som har varet indtil i dag. Han vejer nu blot 50 kg (status 9. februar) og befinder sig i akut livsfare. 

Alfredo Cospitos advokat har anket dommerafgørelsen til den højere instans (”Kassation”) ved at henvise til dommernes og lovgivningens ideologiske karaktér, idet man afstår fra at sende en fange til ”41-bis-systemet”, hvis denne angrer sin holdning og ytrer sig samarbejds- villig ift. de statslige myndigheder.
Den højere domsinstans har forleden bekræftet den oprindelige dom som juridisk gyldig.

• Massive protester mod dommen 

Mere end 200 forsvarsadvokater og jurister har under-skrevet en petition, som fordømmer dommen mod Alfredo Cospito.
I flere italienske storbyer som Bologna, Torino, Milano, Rom, m.fl. har det anarkistiske miljø mobiliseret til solidaritetsdemoer med Alfredo Cospito. I et brev, der blev smuglet ud af fængslet skriver han bla.: ”Udover at jeg har fået en livsvarig dom blev det besluttet at gøre mig tavs for altid ved at holde mig fanget i ”41-bis-systemet”. Som reaktion på at jeg blev ved med at skrive til og samarbejde med anarkistiske medier”. Cospito var i mange år medarbejder ved det anarkistiske Anarchist Black Cross og det anarkistiske tidsskrift ”Vetriolo”. 
(folk fra autonom infoservice)
(Se nedenfor Alfred Cospitos brev, der blev smuglet ud af fængslet).

Note

1) ”41-bis-systemet” også kaldt ”carcere duro” (hårdt fængselssystem) blev indført med loven 663 i 1986. Det var tænkt som en midlertidig foranstaltning med henblik på fangeopstande.  
Oprindeligt var det meningen, at systemet skulle ophæves igen og fangernes formelle rettigheder skulle genetableres efter situationen var under myndighedernes kontrol. Men efter mafiaens mord på dommeren Giovanni Falcone og hans eskorte i 1992 blev ”41-bis-systemet” ved loven 356 indført på ubegrænset tid. Den går bl.a. ud på, at fanger i dette system isoleres totalt fra andre fanger. De får ikke mulighed for at benytte sig af fælles fritidsfaciliteter i fængslet og de er altid alene på gårdtur. De får kun bevilget maksimalt 10 minutters telefonsamtale eller 10 minutters besøg af en pårørende bag glas pr. måned.
Posten er under streng censur og kontrol. Talrige italienske jurister kalder denne lov for forfatningsstridig, mens landets Forfatningsdomstol stort set har erklæret dette system for foreneligt med forfatningen. 

Alfredo Cospito

“I Am Ready To Die” 
marts 2023
_____________________

My struggle against 41 bis is the individual struggle of an anarchist, I don’t give or receive orders. I simply cannot live in an inhuman regime like 41 bis, where I cannot freely read what I want, books, newspapers, anarchist periodicals, art and science magazines, as well as literature and history. The only possibility for me to get out is to renounce my anarchy and sell someone to take my place.
This is a regime where I can’t have any human contact, where I can’t even see or touch a blade of grass, or hug a loved one. A regime where photos of your parents are sequestered. A regime where you are buried alive in a grave in a position of death. I will carry on my struggle to the end, not for “duty” but because this is not life.
If the aim of the Italian state is to make me “dissociate” myself from the actions of anarchists outside these walls, then I will reject these demands, as a good anarchist. I believe that everyone is responsible for their own actions, and as a member of the anti-organisational current, I am not “associated” with anyone and therefore I cannot “dissociate” myself from anyone. Affinity is another matter. A coherent anarchist does not distance himself from other anarchists out of opportunism or convenience.

I have always proudly defended my actions (even in court, that’s why I am here) and I have never criticised those of other comrades, much less when there is a situation like the one I find myself in.
The biggest insult for an anarchist is to be accused of giving or receiving orders.

When I was in the High Security regime, I also had censorship and I didn’t issue any “pizzini” but articles to anarchist newspapers and magazines. And above all, I was free to receive books and magazines and write books, to read what I wanted, I was even allowed to evolve, to live.
Today I am ready to die to make the world understand what 41 bis really is. 750 people suffer it without protest, continuously vilified by the mass media. Now it is my turn: you have vilified me as the bloodthirsty terrorist; then you have sanctified me as the anarchist martyr who sacrifices himself for others; then you have vilified me again, like a terrible spectre. When it is all over, I shall no doubt be raised to the altars of martyrdom.
No, thank you, I am not in the mood, I do not lend myself to your dirty political games.

In reality, the real problem for the Italian state is that all the human rights that are violated by this 41 bis regime, in the name of a “security” for which everything is sacrificed, will come to light.
Good! You will have to think twice before putting an anarchist in here. I don’t know what real motivations and political manoeuvres are behind it. And because someone has used me as a “poisoned apple” in this regime. It was quite difficult not to foresee what my reactions to this “non-life” would be. The Italian state is a worthy representative of the hypocrisy of a West that continually gives lessons in “morality” to the rest of the world. The 41 bis has given lessons that have been well taken up by “democratic” states such as Turkey (fellow Kurdish people know something about this) and Poland.
I am convinced that my death will be an obstacle to this regime and that the 750 who have been suffering from it for decades will be able to live a life worth living, whatever they have done. I love life, I am a happy man, I wouldn’t trade my life for anyone else’s life. And it is because I love it that I cannot accept this hopeless non-life.

Thank you comrades for your love.
Always for Anarchy.
Never submit.
Alfredo Cospito
marts 2022
(kilde: the anarchist liberary)

• Solidaritet med Pinar Selek

Den 21. juni 2022 gav den tyrkiske Højeste-ret den queer-feministiske anarkist Pınar Selek (født 1971) en dom på livstid in absentia. Hun bliver beskyldt for at have været involveret i et bombeattentat på et marked i Istanbul.

Det franske pacifistiske, radikal-økologiske tidsskrift “Silence”, som hun er medredaktør af, viser solidaritet med hende og kritiserer offentligt den tyrkiske Højeste-rets dom mod Pinar Selek.
Pinar er sociolog og forfatter og har som aktivist været engageret i feministiske, antimilitaristiske og økologiske kampe i Tyrkiet. Hun har ført kampagne for armenierne og kurderne, og blev i 1998 tortureret og fængslet i 2 år for sin videnskabelige forskning i disse emner. 
Den 6. Januar 2023 udstedte den tyrkiske straffe- domstol en international anholdelsesordre på Pinar Selek. Allerede den 21. Juni 2022 havde Højesteretten i Tyrkiet ophævet hendes frifindelsesdom fra december 2014. Dermed var hun igen konfronteret med den tidligere afsagte dom, der lød på fængsel på livstid.

I følge „Den Europæiske Koordination af Solidaritetsinitiativer med Pinar Selek“ er  hendes franske statsborgerskab, som hun fik i 2017 ikke nok til at beskytte hende mod Erdogan og den internationale anholdelsesordre.
De skriver i en erklæring: "Vi solidariserer os fuldt ud med alle der i Tyrkiet kæmper for kvinderettigheder, LGBTQI rettigheder, og for rettigheder til mindretallene  - så som alewitter, armeniere, kurdere, m.fl.“  (2)

Solidaritetskomiteerne i Frankrig vil sende en international delegation til Istanbul for at overvære processen mod Pinar Selek, der starter den 31. Marts 2023.

• Den 29. Marts 2023 finder der et solidaritetsmøde med Pinar sted i rådhuset i Paris.

Noter

1. Presse erklæring: "Internationaler Haftbefehl und neuer Prozess für Pınar Selek“, Europäische Koordination der Solidaritätskomitees für Pınar Selek, 16. Januar 2023.
2. Citeret efter: "Appel à soutien et solidarité avec Pınar Selek, victime de harcèlement judiciaire en Turquie", in: www.ldh-france.org