Tyskland: Klimaaktivister går til angreb på de rige

Aktivister overmaler med spray et privatfly
Aktivister overmaler med spray et privatfly

Denne sommer går klimaaktivister fra ’Die Letzte Generation’ i aktion mod de riges klimaskadelige over-konsum.
” Klimakatastrofen er ikke noget, der bare sådan sker. Den bliver skabt – og det først og fremmest
af de rige."

Sådan lyder det i den aktionsplan, som aktivistgruppen Die Letzte Generation for nylig har offentlig-gjort. 

       ___________
"Vi har ikke råd til de rige!
Vi vil i de kommende uger gå til
angreb på symboler på moderne
rigdom.
Med det formål at skabe opmærksom-
hed omkring det hensynsløse over-
forbrug blandt de rige og synliggøre
uretfærdigheden."


Lystyachter, privatfly, store villaer med klimaanlæg og pool:
Superrige er særligt skyldige i klimakrisen. Det er et målbart faktum.

Den gennemsnitlige person i Tyskland belaster hvert år klimaet med omkring 10 tons kuldioxid. Blandt den rigeste procent af befolkningen er klimabelastningen i følge tal fra tænketanken ”World Inequality Lab” på ca. 105 tons pr. person pr. år, altså mere end 10 gange så meget. 
De 800 mennesker, som udgør den rigeste 0,001 procent af Tysklands befolkning, belaster klimaet med omkring hele 11.700 tons kuldioxid pr. person pr. år.
De fattigste mennesker derimod lever, omend ufrivilligt og af økonomisk tvang, meget mere klimavenligt end gennemsnittet. Deres klimabelastning ligger på ca. 3 tons kuldioxid pr. person pr. år.

Det er denne krasse ulighed, Die Letzte Generation sætter fokus på med parolen: "Vi har ikke råd til de rige!" (Wir können uns die Reichen nicht leisten!)

  • ”Vores aktioner skal rive folk ud af deres hverdag”

Privatfly er klimaskadelige og unødvendige, det kan de fleste blive enige om og protesterne mod grænseløst overforbrug vil næppe vække så stor vrede og forargelse, som de mange trafikblokader Die Letzte Generation har gennemført i den senere tid i forskellige storbyer i Tyskland.
Ikke desto mindre er den gennemsnitlige livsstil i Tyskland og andre vestlige lande ekstremt klima-skadelige og meget mere CO2 intensiv end i andre lande i verden. I Indien forårsager en gennemsnitsperson 2 tons kuldioxid pr. år.

       _________________________________
"Klima-uretfærdighed hersker ikke kun i Tyskland
og EUropa, det er et globalt spørgsmål"

Tyskland og EUropa bærer en stor del af skylden for klimakrisen og må forandres – men ikke kun de rige, det gælder os alle sammen. Det minder Die Letzte Generation os om med deres trafikblokader, der udløser stærke følelser: Trods, vrede og afvisning.

I et interview i det tyske ugemagasin Der Spiegel, den 17. juni 2023 siger aktivisten Lars W. fra Die Letzte Generation bla. :

” Hverdagstrafikken er billedet på et samfund, som mener, alt går som
vanligt, alt er okay. Intet er okay. Vi raser mod afgrunden. Vores aktioner
skal rive folk ud af deres hverdag. Ærgelse og vrede tager vi med i købet.
Det drejer sig om menneskehedens eksistens (..... ) Vi vil ikke være nogen,
folk kan lide. Vi vil, at mennesker ikke længere lukker øjnene for virkeligheden.
Vi ønsker os en ærlig diskussion om klimakatastrofen."

De venstreradikale miljøer i Tyskland er splittet i forhold til disse aktioner. Mens en del bakker superlimblokaderne i trafikken op, er andre dele kritisk ambivalent pga. aktionernes manglende fokusering på de økonomisk og politisk ansvarlige. Alt tyder dog på, at Die Letzte Generation med  deres aktuelle erklæringer og aktioner har taget kritikken til sig.

  • Die Letzte Generation i aktion på Sylt

Øen Sylt i Nordsøen er kendt for at være de riges ferieparadis. Her gik aktivister fra Die Letzte Generation i aktion den 6. og 8. juni 2023.

6. juni 2023: 5 aktivister fra Die Letzte Generation klippede hul i hegnet omkring lufthavnen på Sylt og trængte ind på om-rådet, hvor de sprayede et privatfly orange over det hele. 

Aktivisterne afmonterede også dele af flyets beslag og sprøjtede farve ind i turbinerne. 4 personer limede sig fast på flyets bærende konstruktioner. 1 person limede sig fast til asfalten foran flyet. 

  • ”Rigdom og CO2 udstødning går hånd i hånd ” betonede aktivisterne og henviste til, at 1 procents af verdens befolkning, de rigeste mennesker, forårsager 20 procent af den samlede globale CO2 udstødning.” 

8. juni 2023: Aktivister overmaler med spray en bar i et luksushotel.

”Vi markerer steder og symboler på umådeholden overkonsum”, erklærede aktivisterne i en pressemeddelse.
”Vi kan ikke vente, til flammerne fra skovbrandene også når de rige i deres luksusresorts og måske overbeviser dem om, at de må ændre kurs”,

udtalte en af aktivisterne og omtalte de voldsomme skovbrande i Canada, som fornyligt bla. indhyllede New York i en tyk orange smog og skabte nærmest apokalyptiske tilstande i byen.
(folk fra autonom infoservice)

links

Die Letzte Generation:

Der Widerstand der "Letzten Generation"
TV-kanal ARTE (maj 2023)