Krigens paramilitære servicetjenester

Den militære ”outsourcing” er i dag et udbredt fænomen for det globale militær-industrielle kompleks.
De omkring 30 russiske private militære selskaber har deres vestlige pendanter i USAs Xe-Service (tidl. Blackwater), Dyn Corp, de franske Amarante og Corpguard, den tyrkiske Sadat, den sydafrikanske Executiv Outcomes (EO), m.fl.

Foruden den talmæssigt og økonomisk stærkeste para-militære gruppe, Wagner-gruppen (Gruppa Vagnera), har følgende militser tilsluttet sig det russiske militærs angrebskrig mod Ukraine:

* Akhmat special forces under ledelse af den tjetjenske diktator Ramsan Kadyrov * Sparta- bataljonen * Det Slaviske Korps * den paramilitære enhed Kosakkerne
* Skt. Andreas-Forbundsmilitsen, grundlagt af den russisk-ortodokse kirke, * Convoj, * Enot, * Redut, * RSB-Group og * Patriot. Sidstnævnte er en privatmilits, som er dannet af forsvars-ministeren Sergej Sjojgu med tidligere medlemmer af de russiske specialstyrker.
De paramilitære enheder * ”Fakel” og * ”Plamya” (Flamme) er begge statslige tilladte militser tilknyttet gas – og oliekoncernen Gazprom, som har den officielle rolle at beskytte ansatte i koncernen i hhv. Syrien og Ukraine.

Private militser opererer
på globalt plan i russisk regi

Faktum er, at den russiske regering allerede siden 2010’erne har benyttet sig af de private tropper af lejesoldater til at varetage inofficielle politiske anliggender. Disse foregår fortrisnvis på fremmed territorium og den russiske stat afviser enhver deltagtighed heri.

Ruslands præsident Vladimir Putin mødtes ifølge oplysninger fra Kreml med Jevgenij Prigozjin den 29. juni 2023.
Kun få dage efter at Wagner-militsen truede
med at vælte landets militære ledelse og marcherede mod Moskva.

• Fik 7,5 milliarder kroner i statsstøtte

I februar 2014 dukkede militser, kaldet ”de grønne uniformer”, op på den netop besatte Krim-halvø, derefter i separatist-zonen Donetsk-regionen, i Syrien og i flere afrikanske stater. I lang tid afviste den russiske regering enhver forbindelse mellem militserne og de russiske myndigheder.
Denne juridiske gråzone og det politiske fordækte skalkeskjul har først og fremmest militslederen Jevgenij Prigozjin i en lang periode kunnet profitere af. Dette ser nu ud til at blive fortid.
Wagner-gruppens revolte har tvunget den russiske ledelse til at bryde deres hidtidige tavshed. Putin måtte i forbindelse med hans tale til sikker-hedsapparatets ledere indrømme, at Wagner-gruppen siden maj 2022 omregnet har fået over 7,5 milliarder kroner i statslig støtte.

Fra den 1. juli 2023 er Wagners ’ Patriot Medie Group’ med blandt andet ’Internet Research Agency’ (billedet tv.) i Sankt Petersborg - med speciale i udbredelse af desinformation - blevet lukket af myndighederne. Nogle af de ansatte er blevet hyret af den russiske statslige TV-kanal Russia Today.
Og Prigozjins gigantiske catering-virksomhed Concord som var specialiseret i statsbesøg, i skole-kantiner og forplejning af hæren har mistet monopolstillingen og er ved at blive udliciteret til andre cateringfirmaer.
... og bibeholder engagementet
i afrikanske lande

Putin-regeringen satser fortsat på at kunne bibeholde de fleste af Wagners lejesoldater, der for tiden opererer i Afrika.

- I Sudan er Rusland med nogle hundrede militære rådgivere fra Wagner-gruppen til stede og leverer samtidig militærteknologi til landet. Til gengæld regner Moskva med at få tilladelse til at oprette en flådebase i Port-Sudan ved Det Røde Hav.

- I den Centrafrikanske Republik understøtter Wagner-militser med aktuelt omkring 1000 soldater landets militær og sørger for den personlige sikkerhed for præsidenten Faustin Touadéra. Til gengæld ejer Wagner-gruppen andele af landets mine-udvindning af guld og diamanter samt eksporten af træ, kaffe og sukker...
Prigozjins Wagner-milits har i dag ikke ret meget mere til fælles med det klassiske lejesoldatvæsen.

Det ligner snarere en globalt opererende privat servicetjeneste med en paramilitær afdeling, som boomede i 1990’erne:  

Som for eksempel hos det syd-afrikanske firma ’ Executive outcomes’ (EO) – en samling af forhenværende elitesoldater i apartheidstaten, amerikanske virksomhederne Xe-Service (tidl. Blackwater) Dyn Corp og Military Professional  Ressources Inc. (MPRI), eller de franske firmaer Amarante international og Corpguard.

• Forbillede USA

Efter anslagene den 11. september 2001 i New York og Washington blev private amerikanske militærfirmaer hyret i Afghanistan, hvor de til sidst udgjorde mere end halvdelen af hele det personel, der var udstationeret af Pentagon.
I Irak var der fra 2003 op til 185.000 fra den amerikanske hærs subforetagende ansat af Pentagon. Hvilket overgik antallet af udstationerede soldater fra den officielle amerikanske hær.  
Disse private servicetjenester overtog mangfoldige opgaver: Fra indlogering og logistik til generelle sikkerhedsforanstaltninger og uddannelse af det lokale militær samt direkte militære operationer.
Selv udviklingen af militærdoktrinen for den afghanske hær blev delegeret til firmaet Military Professional  Ressources Inc. (MPRI), der talte flere end 300 pensionerede amerikanske generaler. 

Relateret

• molfar:
  Catalog of Russian PMCs: 37 private military companies of the Russian Federation
• International Committee of the Red Cross: Contemporary challenges to IHL – Privatization of war: overview

autonom infoservice

• Hverken Putin eller Nato! – en kommentar af nogle venstreradikale (26. februar 2023)

Den 24. februar 2022 invaderede russisk militær Ukraine. Dermed er verden faldet tilbage i magtpolitiske blokke, der bekæmper hinanden. Dialog, diplomati, økonomiske relationer eller sanktioner har indtil videre hverken kunnet forhindre eller afslutte krigen. 
Præsident Putin og hans støtter ville med overfaldet på Ukraine realisere en genopståen af det fragmenterede Sovjetimperium. Nu kæmper Putin ikke bare mod en relativ slagkraftig ukrainsk hær oprustet af Vesten, men selve hans politiske overlevelse er formodentlig forbundet med udgangen på krigen.