I lyset af den liberale chokterapi, som den højreekstremistiske argentinske præsident Javier Milei igangsætter, gennemførtes en generalstrejke den 24. januar 2024.
- Lucia Sbriller, socialist og aktiv i den feministiske ’Ni Una Menos’ - bevægelse i Argentina, giver i dette interview et indblik i de farer, som Javier Milei udgør for den argentinske befolkning.
Generalstrejke i Argentina
Den 10. december 2023 begyndte Javier Milei sin embedsperiode
med et brag. Den ultraliberale og højreekstremistiske nye argentinske præsident forsøger at indføre et omfattende program for økonomisk
og social deregulering. Denne chokterapi møder stærk modstand.
Efter omfattende protester kaldte fagforeninger og sociale bevægelser til generalstrejke den 24. januar 2024. (Forstør ved at klikke på billedet):
-
Interview
med Lucia Sbriller
Lucia Sbriller er advokat, feminist og socialistisk aktivist fra Argentina. Hun deltog i Zürich den 19. og 20. januar 2024 i det alternative forum ”Other Davos”, som er en
modkonference til World Economic Forum i Davos. På konferencen rapporterede hun om den eksplosive situation i Argentina.
I det følgende interview giver hun et dybere
indblik i Argentinas situation under den højreekstremistiske og ultraliberalistiske præsident Javier Milei.
"En test af modstanden mod Javier Milei"
- Hvordan indledte Javier Milei sit embede som nyvalgt præsident i Argentina?
Lucia Sbriller: Med et
fremskyndet angreb på et flertal af befolkningens rettigheder.
To dage efter tiltrædelsen annoncerede præsidenten en devaluering på omtrent 50
procent af den argentinske peso, brutale spareforanstaltninger og fyringer af tusindvis af embedsfolk.
- Derefter udstedte han et såkaldt "Nød- og haste
dekret" (DNU), som blandt andet indebar afskaffelse af faste priser på basale fødevarer og huslejer, et frontalangreb på arbejdsretten og privatisering af statsejede
virksomheder.
- En uge senere sendte Milei et lovforslag med over 600 artikler til kongressen.
Den såkaldte "Omnibuslov", der vil give præsidenten mulighed for på nøgleområder som finans, pensioner og økonomi at erklære en "offentlig nødsituation".
Med en sådan erklæring kan Milei lovgive i stedet for parlamentet indtil udgangen af hans embedsperiode.
- Alt er naturligvis ikke afgjort endnu. Milei bliver nødt til at forhandle eller endda opgive nogle foranstaltninger, da hans politiske koalition Freedom Goes Forward ikke har flertal i
parlamentet.
- Og det argentinske retsvæsen har, på opfordring fra fagforeningerne, suspenderet de arbejdsretlige reformer, som DNU indeholdt. Men kursen er klar: En neoliberal og reaktionær chokterapi.
- Hvilke sektorer vil blive mest berørt af disse foranstaltninger?
Lucia Sbriller: Under valgkampen understregede Milei flere gange, at han ville få den "politiske kaste" til at betale for sine stramninger.
- Men selv er han langt fra at bryde med denne "kaste", da Mileis regering inkluderer mange embedsfolk, der er knyttet til Mauricio Macri, den ekstremt velhavende ekspræsident, der ledte landet
fra 2015 til 2019.
Mileis massive dereguleringsprojekt vil i den grad forværre arbejderklassens situation og kaste tusindvis af familier ud i stor usikkerhed. De store kommercielle virksom-heder vil til gengæld
nyde godt af Mileis dereguleringsprojekt.
_____________________________________________
" For at forstå virkningen skal man huske, at i Argentina er 30 % af arbejderne fattige, og 40 % af befolkningen lever under fattigdoms-
grænsen. Kvinder, LGBTQI+ og transpersoner er særlig hårdt ramt "
- Regeringen vil øge repressionen overfor protestbevægelserne ...
Lucia Sbriller: I midten af december annoncerede sikkerhedsminister Patricia Bullrich adskillige foranstaltninger for at begrænse retten til at demonstrere: Øget politirepresssion, forbud
mod vejblokader og trusler om at fratage demonstranter deres sociale ydelser.
- Dertil kommer sanktioner mod forældre, der protesterer sammen med deres børn og regler om at arrangørerne af demonstrationer skal betale for politiets omkost-ninger ifm. demoerne. Disse
foranstaltninger er et supplement til de skærpede straffe mod demonstranter og begrænsningerne af retten til at strejke, som er del af den såkaldte ”Omnibus-lov". Formålet er klart: At modvirke
enhver protestbevægelse.
- Hvad med modstanden mod denne politik?
Lucia Sbriller: Efter de første tiltag blev annonceret, blev der spontant organiseret "cacerolazos" over hele landet - en protestpraksis, hvor folk går på gaden og laver masser af larm ved at slå på tomme gryder. Titusindvis af mennesker deltog i de store demonstrationer. Der blev også indkaldt til folkeforsamlinger i mange byer og distrikter.
-
Mange fagforeninger stod bag opfordringen til generalstrejke mod
Milei-regeringen den 24. januar. Hvilke sektorer kan mobilisere de
fleste mennesker?
Lucia Sbriller: I spidsen står de militante fagforeninger, venstrefløjspartier, feminist-bevægelsen og "Piquetero"-bevægelsen, som organiserer de arbejdsløse og klasse-
bevidste arbejdere, og hvis historiske kampmiddel er vejblokaden, piqueten. Kulturarbejdere, miljø- og menneskerettighedsbevægelser samt pensionister er også stærkt repræsenteret i
protesterne.
Modstanden går dog ud over disse organisationers rammer. Viljen til at kæmpe mod regeringens angreb kan mærkes i store dele af samfundet.
- En ultraliberal og højreekstremistisk præsident styrer Argentina, et land med stærke sociale bevægelser og militante fagforeninger. Hvordan kan det ske?
Lucia Sbriller: Vi forsøger stadig at forstå, hvad der sker med os. Det er vigtigt, at de progressive kræfter tager denne debat seriøst, for Javier Milei blev ikke kun valgt af de rige. Mange dele af befolkningen stemte på ham. Og venstrefløjen har ikke været i stand til at tilbyde et troværdigt alternativ til social utilfredshed.
- Mileis kampagne var baseret på en form for "politisk degagisme". Den ultraliberale kandidat tog et berømt slogan fra folkeopstanden i 2001 op: "Que se vayan todos!" ("Ud med
dem alle sammen!").
Milei lancerede en højreekstremistisk version af dette historiske slogan fra venstre-fløjen og kombinerede fordømmelsen af den "politiske kaste" med glorificering af ultraliberalisme,
patriarkalske værdier og "orden".
Vicepræsident Victoria Villaruel er fortsat en fortaler for det blodige militærdiktatur, der regerede landet fra 1976 til 1983.
- Mileis sejr finder sted i en global sammenhæng ...
Lucia Sbriller: Milei er en del af den højreekstremistiske bevægelse legemliggjort af Donald Trump i USA og Jair Bolsonaro i Brasilien.
- Jeg tror dog, at en betydelig del af hans vælgerskare udtrykte et ønske om forandring frem for en ideologisk overbevisning. Valget afspejlede også trætheden hos en befolkning, der er forarmet
af den økonomiske krise, gæld og inflation, som oversteg 140 procent sidste år. Denne vrede er ledsaget af en mistillid til traditionelle partier, som har vist sig ude af stand til at opfylde de
sociale behov.
- Javier Milei indledte en klar anti-feministisk kampagne ...
Lucia Sbriller: Javier Milei er imod retten til abort og benægter lønforskellen mellem mænd og kvinder. En af hans første tiltag var at nedlægge Ministeriet for Kvinder, Køn og
Mangfoldighed og gøre dette til et simpelt sekretariat i et nyt Ministerium for Menneskelig Kapital.
- Hans regering er en fare for kvinder. Den vil proaktivt angribe retten til abort og alle de fremskridt, der er gjort i de senere år. Vores eneste mulighed er at forsvare vores rettigheder på
gaden.
-
Den argentinske feministiske bevægelse har sat standarder
verden over i de seneste år. Hvad er den aktuelle situation?
Lucia Sbriller: Fra 2015 til 2018 oplevede feminismen i Argentina et imponerende højdepunkt med store strejker og mobiliseringer mod kvinde-
drab, for retten til abort, men også for ligeløn og anerkendelse af omsorgs-arbejde.
Bevægelsen har formået at forbinde en ny generation af unge kvinder / lesbiske og transpersoner med aktivister, hvis engagement går tilbage til slutningen af diktaturet. I slutningen af 2020
vandt vi en stor sejr, da der blev vedtaget en lov, som tillader aborter indenfor de første 14 ugers graviditet. *
Andre resultater var
bla.:
Oprettelsen af et ministerium for kvinder, køn og mangfoldighed, vedtagelse af lov om omfattende seksualundervisning og implementering heraf i skolerne, indførelse af en kvote på 1 procent for
transkønnede i den offentlige forvaltning.
- På andre områder er vi ikke kommet fremad: Statens ligestillingspolitik er stadig utilstrækkelig og lønforskellen mellem mænd og kvinder er stadig stor. Og selvom vold mod kvinder/lesbiske/transpersoner nu diskuteres offentligt, er antallet af kvindedrab stadig ikke faldet.
- I de seneste tre år har vores mobiliseringer været mindre spektakulære, men den feministiske bevægelse er stadig meget stor. Over 100.000 mennesker deltog i vores sidste landsmøde! Og
siden december 2023 har kvinder og LGBTQI+-personer været meget til stede i mobiliseringerne mod Milei og hans politik.
_______________
(Oprindeligt offentliggjort af internetmediet LeCourrier.ch, oversat og forkortet af folk fra autonom infoservice)
* Relateret
autonom infoservice, d. 22. december 2020
Argentina er dermed det første store land i Latinamerika, der gør abort lovligt ...
- Argentina – hvorhen? (16. november 2023)
Valget står mellem den moderate socialdemokrat Sergio Massa fra det peronistiske Unión por la Patria og modkandidaten Javier Milei fra det højreekstremistiske La Libertad
Avanza.
Update d. 20. november 2023:
Sergio Massa erkender
tabt præsidentvalg i Argentina ...