Israels militær udvider øst-vest "korridor" i Gazastriben

En palæstinensisk kvinde sidder foran det sønder-bombede Al-Aqsa-universitet i byen Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben.
En palæstinensisk kvinde sidder foran det sønder-bombede Al-Aqsa-universitet i byen Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben.

Israels militær kontrollerer vigtige nord-syd-veje i Gazastriben. Udvidelsen af vejen syd for Gaza By er del af  Israels strategi for at omforme Gazastribens topografi.
Ifølge medierne er militæret igang med skabe en vej på tværs af Gazastriben.
Formålet med det er at opretholde Netanyahus bosætterregerings kontrol over Gazastriben på ubestemt tid via denne øst-vest korridor.

(Forstør ved at klikke på billedet):

  • Netanyahu ønsker "fuldstændig sikkerhedskontrol" over Gazastriben

Øst-Vest korridoren har været besat af Israel siden begyndelsen af krigen mod den palæstinensiske befolkning i Gazastriben. Den udvidede vej vil gøre det muligt for det israelske militær at fortsætte med at bevæge sig hurtigt gennem kystområdet, selv efter at de fleste tropper har trukket sig tilbage.

Regeringschefen Benjamin Netanyahu har flere gange i medierne gjort det klart, at Israel ønsker at bevare "fuldstændig sikkerhedskontrol" over området efter krigen. Med andre ord en permanent besættelse af Gazastriben. 

Israelsk militær foran de sønderbombede huse i Gaza by
Israelsk militær foran de sønderbombede huse i Gaza by

Netanyahu: ”Kampen vil fortsætte”
– forestående offensiv mod Rafah omkring Ramadan

Kvinder og børn søger ly for Israels bombardementer
Kvinder og børn søger ly for Israels bombardementer

Den israelske hær planlægger med de igang-værende bombardementer en invasion af  Rafah på grænsen til Sinai-halvøen i Egypten.
Ifølge forskellige vurderinger af ”militæreksperter”   forventes det, at offensiven mod Rafah med al sandsynlighed igangsættes omkring d.10. marts, som er den første dag i den muslimske hellige måned Ramadan.
Der henvises i den forbindelse til, at det israelske militær indtil videre er fastlåst i de hårde konfront-ationer med den palæstinensiske væbnede modstand i og omkring byen Khan Yunis i den sydlige del af Gazastriben.
Ifølge en anonym israelsk embedsmands ud-talelse til det amerikanske dagblad ”Wall Street Journal”, planlægger hæren at tvangsforflytte de civile i et område mod nord mellem byen Khan Yunis og Wadi Gaza-flodlejet, som adskiller det nordlige og det sydlige Gaza.

  • Netanyahu ønsker ikke at lade sig afskrække af kritik
    af Israels barbariske krigsførelse i Gazastriben:

"Der er et betydeligt pres på Israel, både herhjemme og i udlandet, for at afslutte krigen, før vi har nået alle dens mål," sagde han tirsdag under et besøg hos tropper i Israel i nærheden af grænsen til Gazastriben, " Kampen vil fortsætte, indtil alle gidsler er løsladt, og Gaza ikke længere udgør en trussel mod Israel ".

       _____________________
”Israel bruger sult som et våben"

Planerne om en militær offensiv i det sydlige Gaza har affødt massiv kritik internationalt, da omkring 1,5 millioner palæstinensere, der tidligere er flygtet mod syd fra andre dele af Gazastriben, nu er presset sammen under umenneskelige forhold i og omkring Rafah.
Byen, der ifølge det palæstinensiske centralkontor oprindeligt havde 171.889  ind-byggere samt yderligere 133.326 beboere i de to omkringliggende flygtningelejre.
Alle NGO-repræsentanter siger enstemmigt, at den humanitære situation i Gaza er katastrofal.

Sally Abi Khalil
Sally Abi Khalil
  • "Israel har reduceret Gazastriben til murbrokker" 
    - siger Oxfams Mellemøst-direktør, Sally Abi Khalil.

Sundhedssektoren er "kollapset", og der er hverken vand eller elektricitet. "Palæstinenserne er tvunget til
at leve af dyrefoder"
, og kvinder er ofte ikke længere i stand til at producere modermælk. Israel bruger "sult som et våben."               

  • "Israel bliver ved med at forhindre at den
    nødvendige hjælp i at nå ind i Gazastriben"

Florence Rigal, præsident for Doctors of the World , beskriver, hvordan den israelske regering fortsætter med at forhindre den nødvendige hjælp i at nå ind i Gazastriben. Humanitære hjælpearbejdere sætter deres liv på spil. Organisationens kontor i Gaza er blevet ødelagt, selvom dets placering var blevet meddelt de israelske myndigheder. 
Al Jazeera offentliggjorde videooptagelser af desperate mennesker, der trænger sig sammen på en af de få lastbiler med hjælpemidler og børn, der forsøger at samle mel op fra iturevne sække i det fine sand.

  • "Stor skuffelse" over USA's veto i FNs Sikkerhedsråd

Der er få fremskridt i de igangværende indirekte forhandlinger om udveksle såvel de palæstinensiske politiske fanger som de israelske gidsler  gennem formidling fra Egypten, Qatar og USA

Kravet om det israelske militærs standsning af bombardementerne og tilbagetrækning fra Gazastriben er blevet pure afvist af Netanyahus krigsregering.

Et amerikansk veto forhindrede tirsdag Algeriet i at få vedtaget deres udkast til en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der havde opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza-krigen. USA argumenterede for, at de igang-værende forhandlinger om en midlertidig våbenhvile og frigivelsen af gidslerne fra Hamas' kontrol "ikke skulle undermineres".
Lande som Brasilien, Mexico, Irland, Kina, etc. udtrykte "stor skuffelse" over USA's veto.

Erklæring fra lederne af FNs Inter-  Agency Standing Committee (IASC), 
- den 21. februar 2024 

(IASC er en organisation til koordinering af humanitær hjælp mellem FNs organisationer og NGOer )

- I de knap fem måneder efter de brutale angreb den 7. oktober 2023 og
den efterfølgende eskalation er titusindvis af palæstinensere - hovedsageligt
kvinder og børn – blevet dræbt og såret i Gazastriben.
- Mere end tre fjerdedele af befolkningen er blevet fordrevet fra deres hjem,
mange af dem flere gange, og står over for alvorlig mangel på mad, vand,
sanitet og læge-hjælp – som de har brug for for kunne at overleve.
- Sundhedssystemet bliver fortsat systematisk afviklet med katastrofale konsekvenser. Den 19. februar 2024 var kun 12 af 36 hospitaler stadig i
drift med indlæggelseskapacitet, og kun delvist. Siden den 7. oktober har
der været mere end 370 angreb på sundhedsvæsenet i Gaza.

- Sygdomme er udbredte. Der er risiko for hungersnød. Der er knaphed på vand. Den grundlæggende infrastruktur er blevet decimeret. Fødevareproduktionen er gået i stå.
- Hospitaler er blevet til slagmarker. En million børn oplever traumer hver dag.
- Rafah, den seneste destination for godt 1 million fordrevne, sultne og traumatiser-ede mennesker stuvet sammen på et lille stykke land, er blevet endnu en slagmark i denne brutale konflikt.
- En yderligere eskalation af volden i dette tætbefolkede område vil resultere i et stort antal ofre. Den kan også give dødsstødet til den humanitære bistand, som allerede er på knæ. 
- Der er ikke noget sikkert sted i Gazastriben. Humanitære hjælpearbejdere, der selv er fordrevet og oplever beskydning, død og et sammenbrud af den civile orden, fortsætter deres bestræbelser på at yde omsorg til de nødlidende. Men i betragtning af de mange forhindringer, herunder sikkerheds- og bevægelsesrestriktioner, er der ikke så meget, de kan gøre.
(folk fra autonom infoservice)

autonom infoservice 

* Se fotoreportagen
* Aktuelle tal om følgevirkninger af Israels krig mod Gazas civilbefolkning 

* Beretninger fra tre palæstinensiske familier, der skildrer deres hverdag og angsten for at dø under det israelske militærs bombardementer. 

  • Alle på gaden for Palæstina!
    (Forstør ved at klikke på billedet):