-
Interview med Silvia
Federici, autonom
feminist og historiker
”I dag har feminister også politiske perspektiver på spørgsmål som gæld, økologi og (u)retssystem.
Den antikoloniale kamp får også stadig større betydning indenfor den feministiske bevægelse.
Sorte feminister og antikoloniale feminister spiller i dag en frem-trædende rolle i kampen mod det hvide overherredømme...”
- Et udpluk af 8. marts arrangementer
Verónica Gago, forsker og aktivist i den argentinske feministiske bevægelse ‘ Ni Una Menos’,
interviewer
Silvia Federici, autonom feminist og historiker, om
de aktuelle udfordringer for feminismerne i dag.
______________________
Interviewet er oprindelig offentliggjort 7. marts 2023
i det latinamerikanske feministiske onlinemagasin Ojalá.
- Verónica Gago: I de seneste år har vi været vidne til en periode med store mobiliseringer, protest og kraftig eksponering og udbredelse af feministiske kampe. Hvordan vurderer du denne ’politiske vækst’ ? Er det et udtryk, vi kan bruge for det, der sker?
Silvia Federici: Tja, jeg tror, at når vi taler om politisk vækst, så gælder det ikke hele den feministiske bevægelse som sådan. Det er ikke
en vækst, som finder sted over alt. Jeg tror, det især er en udvikling, som vi ser i Latinamerika i disse år.
Men det er samtidig også en udvikling, der har stor indflydelse på bevægelser andre steder – for eksempel i Europa.
__________________________________________
”I dag står antikapitalisme mere og mere i forgrunden”
Jeg tror, at der i mange feministiske dis-kurser er en voksende bevidsthed om, at vores strategier ikke vil lykkes, med
mindre vi indgår i en bred anlagt kamp for om-fattende samfundsforandringer.
Aller vigtigst er antikapitalisme, som for
det meste har stået i baggrunden i den feministiske bevægelses historie.
I dag står antikapitalisme mere og mere i forgrunden. Mange af de kampe vi har set
i de senere år har været direkte aktioner mod store kapitalstærke koncerner.
Især kampe mod privatisering og fordrivelse af millioner af mennesker fra deres jord.
Implementering af såkaldte strukturtil-pasningsprogrammer har betydet massive nedskæringer, voksende fattigdom og økologiske katastrofer.
- Den feministiske bevægelse har i dag indoptaget et af de mest fundamentale spørgsmål, som enhver bevægelse må konfrontere for at skabe et andet samfund: Kapitalsmens ødelæggelse af
liv.
_____________________________________________
“I dag handler feminisme ikke kun om at forandre forholdene
for kvinder. Feminister har noget at sige til alting, om alle
aspekter af livet. ”
- I dag har feminister også politiske perspektiver på spørgsmål som gæld, økologi
og (u)retssystem. Her i USA har feminister organiseret sig i kampen mod fængsels-
systemet og politibrutaliteten.
Den antikoloniale kamp får også stadig større betydning indenfor den feministiske bevægelse. Sorte feminister og antikoloniale feminister spiller i dag en fremtrædende rolle i kampen mod det
hvide overherredømme.
-
Verónica Gago: Jeg har overvejet, om kombinationen af masse-mobiliseringer og radikalitet er et kendetegn for vor tids
feministiske cyklus. Hvordan kan vi tænke i forskellige cyklusser og rytmer, også
når massemobiliseringerne ikke er så stærke? Og hvad med de for-skellige former for mobiliseringer som ikke altid er synlige?
Silvia Federici: Jeg tror, at der er mindst tre indbyrdes forbundne opgaver, som den feministiske bevægelse bliver nødt til at tage sig af i dag.
- For det første at konkretisere visionerne om, hvor vi er på vej hen og hvilket samfund, vi ønsker at opbygge. Vores kollektive forestillingsevne er stadig
meget begrænset af den kapitalisme vi har inderliggjort. Det er nødvendigt at eksperimentere.
- For det andet er det vigtigt af udvikle strategier. Så snart vi har en ide, kommer spørgsmålet om strategi. Strategi indebærer en forståelse for og udvikling af debatter, forskning osv. for at forstå, hvor kapitalismen bevæger sig hen. Hvor er kapitalismen svagest? Hvor er det aller mest vigtigt at forene de antikapitalistiske kræfter? Hvordan kan vi overvinde splittelserne indbyrdes?
- For det tredje: Hvilke værktøjer skal der til? Hvordan opbygger vi vores netværk?
Hvordan skaber vi fælles forståelse?
I de tider hvor bevægelsen ikke er på gaden og ikke er i umiddelbar konfrontation med stat og kapital, er tiden til konstruktion.
Dette er et helt afgørende strategisk spørgs-mål. Kampe kan ikke kun være oppositionel, den må også være positiv og konstruktiv. Den positivitet, denne opbygning – det er terrænet for
eksperimenter.
- Verónica Gago: Kan du sige lidt mere om det med at eksperimentere?
Silvia Federici: Vores reproduktive aktiviteter gør det muligt for os at reproducere kampen i tider, hvor vi ikke er så præsente i gaderne.
Denne opbygning af netværk
er en forudsætning for reproduktionen af vores kamp. Det er faktisk en måde, hvorpå vi kan måle vores feministiske styrke.
- I de tider, hvor vi ikke mobiliserer til protester på gaderne foregår der en hel masse usynligt arbejde: Arbejdet med at opbygge relationer og styrke vores forbindelser med
hinanden.
____________________________________________________
”Det tog rigtig lang tid, før mændene fra venstrefløjen begyndte
at udvise en form for respekt eller ligefrem indrømme at der
måske var noget, de kunne lære af den feministiske bevægelse”
- Verónica Gago: Hvordan vil du karakterisere det backlash, som vi oplever under den ekstreme neoliberalisme i dag? Hvad er forskellen mellem i dag og det backlash, som fandt sted efter de feministiske kampe i 1970’erne?
Silvia Federici: Der er vigtige forskelle, men der er også lighedspunkter. En af for-skellene er, at i 70’erne var vi som feminister
ikke kun i kamp mod højrefløjen, men også mod venstrefløjen.
Det tog rigtig lang tid, før mændene fra venstrefløjen begyndte at udvise en form for respekt eller ligefrem indrømme at der måske var noget, de kunne lære af den feministiske
bevægelse.
Nogle af de første reaktioner vi fik fra mandlige kammerater var intet mindre end skandaløse. Kvinder var nogle, man(d) piftede efter dengang. Ofte blev vi mødt med direkte fjendskab. Det har
sandelig forandret sig i dag.
- De reaktioner vi får i dag fra højrefløjen er mere voldelige end tidligere. Jeg tror, det skyldes, at højrefløjen har været på fremmarch i meget, meget lang tid her i landet. Der er foregået en
form for fascistisering, som har været ret kompliceret.
Jeg tror, den feministiske bevægelse bliver nødt til at analysere denne proces meget mere grundigt, end vi har gjort hidtil.
_______________________________________________
”Fascistisering er en strategi og en politik, der giver mere
og mere magt til kapitalen. Den reducerer investeringer i reproduktion, begrænser arbejderklassens styrke, og
skaber nye og dybere splittelser blandt mennesker ud
fra race, køn og klasse”
- Verónica Gago: Hvad mener du med fascistisering?
Silvia Federici: Der er en slags fastfrossent opfattelse af, hvad højrefløjen er for
en størrelse.Vi skaber skematiske opfattelser baseret på fascismen i form af nazi-perioden, hvor det politiske landskab bestod af en højrefløj og så midten.
I dag er det megt mere kompliceret. Højrefløjen og midten er meget mere forflettet med hinanden, end det umiddelbart måtte se ud til.
- Der er sket en fascistisering af økonomien. Fascistisering er en strategi og en politik, der giver mere og mere magt til kapitalen. Den reducerer investeringer i social reproduktion, begrænser arbejderklassens styrke, og skaber nye og dybere splittelser blandt mennesker ud fra race, køn og klasse. Det er en udvikling, vi ser i de fleste lande.
- I Italien for eksempel fortæller kvinder mig, at situationen er ekstremt dårlig. Reger-ingen er så højreorienteret, at der sker en militarisering af hverdagslivet. Kvinder der går alene i byen
risikerer at blive stoppet af politiet på offentlige steder og afkrævet ID dokumentation.
Vi må forstå, at denne fascistisering er konstant og en uadskillelig konsekvens af den økonomiske politik.
- Verónica Gago: Denne fascistisering af økonomierne kaster lys over vold i hverdagen. Samtidig taler du om at fylde militans med glæde, men det betyder ikke, at betingelserne for organisering er spor lette.
Silvia Federici: Glad militans, er
en anden måde at tale om, hvorfor revolutionen er nu. Slut med den idé om, at revolutionen sker en gang i fremtiden, så mine børns børn en dag vil få et bedre liv. Nej. Revolutionen er
NU.
Vi har ET liv. Alle dage er værdifulde. Vi kan ikke skubbe revolutionen ud til fremtiden. Hvis vi kæmper, er det fordi, det liv vi har ikke er til at holde ud.
__________________________________
“Kampen må ikke forstærke vores smerte.
Den må forbedre vores liv”
- Vi må finde ud af, hvad det betyder at gøre noget positivt.
For det første betyder det at bryde ud af isolationen. At kæmpe vil sige at forbinde sig selv med andre mennesker, ikke at konfrontere systemet og smerten og lide i dit liv helt alene.
Det er relationerne til andre mennesker, der giver os en følelse af beskyttelse i et brutalt menneskefjendsk system. Vi må styrke empati og følelsesmæssig forbunden-hed, som rækker ud over
kernefamiliens ensomhed.
- Vi må tilegne os ny viden, opdyrke nye elskere, ikke kun seksuelt, men mennesker, du holder af og som giver dig styrke. Det bliver en forbundenhed med andre mennesker, også dem du ikke kender
personligt.
________________________
Interviewet er oprindelig offentliggjort 7. marts 2023 i det latinamerikanske feministiske onlinemagasin
Ojalá. Oversat af ikh./autonom infoservice
Fighting for women's rights -
Latin America’s feminist
movement
