Ukraine: "Retten til modstand"

Ukrainske feminister har skrevet et manifest om "Retten til modstand".
De ønsker ikke fred for enhver pris - "Russisk besættelse er ikke fred,
der er ingen feminisme i et fascistisk regime.”

        _______________________________________
”Ved FN's generalforsamling for nyligt stemte USA sammen
med Rusland, Belarus, Israel og Nordkorea imod en resolution om krigen i Ukraine. Kunne det være tydeligere?”

• an.schläge: Vi kunne alle i real tid via medierne følge den diplomatiske skandale, der udspillede sig mellem Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump. Markerer denne begivenhed begyndelsen på en ny verdensorden?

Hanna P.: Mødet var et udtryk for et større geopolitisk skift, som vi endnu ikke
fuldt ud har fattet dimensionerne af.
USA bevæger sig væk fra sin traditionelle rolle som hegemonial magt ved at opgive den indirekte imperialismes politik og vender tilbage til territorial annekterings-imperialisme, som vi kender den fra det 19. århundrede.

• Har Europas venstrefløj brug for at finde en ny holdning til våbenindustrien og sikkerhedspolitikken?

Hanna P.: Hvis venstrefløjspartier ønsker at forblive relevante som en social kraft, skal de udvikle en klar holdning til forsvarsstrategi. Ellers er de bare en klub af med mennesker, der hævder deres anti-mainstream-identitet.
- Rusland har invaderet den største europæiske stat. De finansierer åbent højre-ekstremistiske og fascistiske kræfter verden over. Det samme gør USA. Man kan fortsætte med at benægte sikkerhedsproblemet fuldstændigt, men så vil de konser-vative kræfter dominere diskussionen og fremstille venstrefløjen som virkeligheds-fjerne – og de ville ikke tage fejl.
- Forsvarspolitik behøver ikke at være højreorienteret. Forsvaret bør bare ikke finansieres via nedskæringer i pensioner eller i sundhedsvæsen. Det kan sikres gennem skatteretfærdighed, hårde foranstaltninger mod offshore skattely og
styrkelse af energi- og cybersikkerhed. 

• Er pacifisme et privilegium?

Hanna P.: I min ideelle verden er der heller ingen rifler eller raketter. Men højre-ekstremistiske kræfter bevæbner sig og truer åbent med at ødelægge demokratiske samfund.

• Hvem skal betale for Europas forsvar og bistand til Ukraine?

Hanna P.: Der er tre muligheder: For det første kan man skære i finansieringen
af nationale sociale systemer – det er farligt og forkert. Social usikkerhed styrker antidemokratiske populister og fascister.

- For det andet kunne skatterne øges for de superrige og virksomheder. Dette
kræver dog koordinering for at forhindre kapitalflugt. Trumps annoncering af gyldne visaer til de superrige betyder, at han allerede forbereder sig på et sådant scenarie.

- Men der er en tredje løsning. Omkring 300 milliarder euro i russiske aktiver er
blevet indefrosset. Disse kunne konfiskeres og bruges til at finansiere forsvaret af Ukraine og også til europæisk sikkerhed.
- Rusland ville således blive holdt ansvarlig for sine krigsforbrydelser, og forsvars-byrden ville ikke udelukkende blive placeret på de europæiske borgere.

                            Bombeterror mod Ukraine  - og Gaza

• ·    Hvorfor tager de europæiske myndigheder ikke dette skridt?

Hanna P.: De frygter at skabe præcedens. Hvis de anerkender, at der er en plads til moral og etik i erhvervslivet og i politik, vil de give hele det kapitalistiske system problemer.

• Bør Europa, af alle steder, sætte spørgsmålstegn ved imperialisme og kapitalisme?
  Mange ser også Ukraine-krigen som en konsekvens af europæiske ekspansionsplaner i form af NATO's østlige ekspansion. Jeg havde håbet, at i det mindste feminister ville anerkende dette klassiske tilfælde af offerbebrejdelse efter Zelenskyjs møde med Trump.

Hanna P.: Tjener Ukraines tilnærmelse til Europa som en retfærdiggørelse af vold, ligesom ”en kort nederdel” i en voldtægt? Bortset fra at Ukraine ikke engang havde ”en kort nederdel” på.
Folk analyserer aldrig de empiriske data om den faktiske magtbalance mellem Rusland og NATO. Østeuropæiske lande sluttede sig til alliancen efter Sovjet-unionens ophør, fordi Rusland truede dem med invasion. Især de baltiske lande.
Men NATO er kun vokset i størrelse på landkortet; NATO's troppestyrke har været faldende i tredive år.

• Rusland har aldrig følt sig truet af NATO?

Hanna P.: Putins regime var meget klart fra starten af. De føler sig ikke militært truet af NATO, men af det vestlige “liberale samfundsprojekt”.
Putin er overbevist om, at Vestens liberale eliter ønsker at ødelægge Rusland indefra ved at fremme "ideologier" om menneskerettigheder, feminisme og homoseksualitet. Han ser på verden gennem disse briller og er oprigtigt overbevist om, at enhver revolution og frigørelsesbevægelse i verden i bund og grund er en vestlig sammen-sværgelse mod Rusland. 

              ___________________________________

”Krigen forværrer kønsulighederne på flere niveauer”

• Ukraine har kæmpet mod det russiske angreb i tre år. Hvordan påvirker krigen kønsrelationerne i landet?

Hanna P.: Krigen forværrer kønsulighederne på flere niveauer. Størstedelen af flygtningene er kvinder og børn i økonomisk usikre situationer. Menneskehandel er et stort problem.
- Kvinder, der er blevet i Ukraine, bærer den fulde vægt af den sociale reproduktion der. Mens mænd i vid udstrækning kæmper på frontlinjen, holder kvinder samfundet kørende med deres omsorgsarbejde. Selv hæren er afhængig af kvinder til at sørge for forsyninger, men også til at levere penge og udstyr.

• Så kvinder spiller en vigtig rolle i den ukrainske modstand?

Hanna P.: Ja, ikke kun derhjemme, men også på fronten. I mellemtiden kæmper omkring 15 procent af de ukrainske kvinder ved fronten.

• I modsætning til mænd kæmper kvinder i Ukraine frivilligt. Også
  i Tyskland er der i øjeblikket drøftelser i gang om at genindføre værnepligt for kvinder.

Hanna P.: Der er et voksende rekrutteringsproblem. Ukraine er et normalt, individualistisk, postmoderne og hurtigt aldrende europæisk samfund. Dette rejser
alvorlige etiske spørgsmål, især spændingen mellem individuel frihed og socialt ansvar.
- Nogle mænd undrer sig over, hvorfor kun de skulle bringe dette offer. Hvad vil det sige at være en del af et samfund, der forsvarer sig selv? Skal kvinder også ind-kaldes i krigstid? Der er ingen nemme svar; ukrainerne står over for disse dilemmaer hver dag.
- Især i Rusland bruges antifeministisk og transfobisk politik til at opildne nationalist-iske følelser. Krig er en af de mest åbenlyse grunde til, at lande som Rusland tyr til begrænsninger af reproduktive og seksuelle friheder.
Lande i krig har brug for soldater, og soldater vokser ikke på træer; de er ikke lavet på fabrikker. Til dette har du brug for kvinder.

Democracy Now! (2024)

• Ukrainian & Russian Activists Call for Peace and Solidarity Against Putin's Regime

• Kan købes i Bogcaféen Halmtorvet 54, København-Vesterbro