
Interview med Hanna Perekhoda,
- socialistisk feminist fra
byen Donétsk i Donbass-regionen i det østlige Ukraine. Hun er aktiv i 'Det Europæiske Netværk for Solidaritet med Ukraine' og i 'Sotsіalniy
Rukh', en socialistisk ukrainsk organisation.
”Der er en simpel sandhed,
som
alle feminister forstår: At være vidne til overgreb og ikke tilbyde støtte til offeret hjælper aggressoren.
Passivitet over for aggression er ikke neutralitet – det er medvirken. At sikre fred kræver mere end moralsk opførsel ..."

Ukrainske feminister har skrevet et manifest om "Retten til modstand".
De ønsker ikke fred for enhver pris - "Russisk besættelse er ikke fred,
der er ingen feminisme i et fascistisk regime.”


Interview
- med Hanna Perekhoda


____________
Hanna Perekhoda, historiker og politolog ved Lausanne Universitet, hun kommer
fra Donétsk, en by i
Donbass-regionen
i det østlige Ukraine.
Hanna er aktiv i 'Det Europæiske Netværk
for Solidaritet med Ukraine' og i 'Sotsіalniy Rukh', en socialistisk ukrainsk
organisation.
_____________
Laura Helene May, freelance journalist
i Buenos Aires, har interviewet Hanna
Perekhoda om bla. det geopolitiske
vendepunkt og feministisk solidaritet med
Ukraine. Offentliggjort i det østrigske
feministiske tidsskrift an.schläge, maj 2025.
_______________________________________
”Ved FN's generalforsamling for nyligt stemte USA sammen
med Rusland, Belarus, Israel og Nordkorea imod en resolution om krigen i Ukraine. Kunne det være tydeligere?”
- an.schläge: Vi kunne alle i real tid via medierne følge den diplomatiske skandale, der udspillede sig mellem Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump. Markerer denne begivenhed begyndelsen på en ny verdensorden?
Hanna P.: Mødet var et udtryk for et større geopolitisk skift, som vi endnu ikke
fuldt ud har fattet dimensionerne af.
USA bevæger sig væk fra sin traditionelle rolle som hegemonial magt ved at opgive den indirekte imperialismes politik og vender tilbage til territorial annekterings-imperialisme, som vi kender
den fra det 19. århundrede.

- Ved FN's generalforsamling for nyligt stemte USA sammen med Rusland, Belarus, Israel og Nordkorea imod en resolution om krigen i Ukraine. Kunne det være tydeligere?
- Denne udvikling bør ikke udelukkende tilskrives Trumps karakter eller hans økonomiske interesser – det er en geopolitisk strategi, som JD Vance og Marco Rubio allerede har annonceret i
interviews
i løbet af de seneste par måneder.
De forfølger teorien om realisme i internationale relationer. Det højeste mål er ens egne inter-esser, "Amerika først".
Dette er ingen overraskelse. I deres øjne er Kina den strategiske fjende, så Rusland skal flyttes væk fra Kina og hen imod USA. Spis eller bliv spist. Annekteringen af Krim i 2014
blev stadig set som en anomali, men det er en geopolitisk strategi, der udfordrer nationalstaternes suverænitet hinsides de imperiale magter.
-
Internationalt diplomati, FN, regelbaseret verdensorden
– alt sammen historie?
Hanna P.: Der har aldrig eksisteret en regelbaseret verdensorden, fordi den altid
har været afhængig af en enkelt magts hegemoni. Nu trækker denne magt sig
simpelthen tilbage og opgiver sin rolle som stabiliserende.
- Hvordan vil magten blive fordelt i den nye verden?
Hanna P.: Hovedaktørerne er Rusland, Kina og USA. Alle tre ønsker at etablere
samfund, hvor muligheden for menneskelig frihed ikke eksisterer. Efter deres
opfattelse er demokratiske stater i sagens natur ude af stand til at modstå eksterne
trusler, fordi de er internt splittede og mangler en samlet politisk vilje.
_______________________________________
” Passivitet over for aggression er ikke neutralitet
– det er medvirken”
- Europa genopruster – feminister har kæmpet for fred og nedrustning i årtier. Står våbenleverancer i modsætning til venstreorienteret pacifisme og feministisk udenrigspolitik?
Hanna P.: Der er en simpel sandhed, som alle feminister forstår: At være vidne til overgreb og ikke tilbyde støtte til offeret hjælper aggressoren. Passivitet over for aggression
er ikke neutralitet – det er medvirken.
- Pacifistiske slagord kan være følelsesmæssigt overbevisende, men de virker kun, indtil en morder kommer til dit hjem. Når man lever under NATO's skjold, kan man outsource eller ignorere
spørgsmål om liv og død. Men når du har en kniv på struben, kan du kun dø eller kæmpe.
- At sikre fred kræver mere end moralsk opførsel. Ukrainske feminister har skrevet et manifest om dette: "Retten til modstand". De ønsker ikke fred for enhver pris. Russisk besættelse er ikke
fred, der er ingen feminisme i et fascistisk regime.

- Har Europas venstrefløj brug for at finde en ny holdning til våbenindustrien og sikkerhedspolitikken?
Hanna P.: Hvis venstrefløjspartier ønsker at forblive relevante som en social kraft, skal de udvikle en klar holdning til forsvarsstrategi. Ellers er de bare en klub af med
mennesker, der hævder deres anti-mainstream-identitet.
- Rusland har invaderet den største europæiske stat. De finansierer åbent højre-ekstremistiske og fascistiske kræfter verden over. Det samme gør USA. Man kan fortsætte med at benægte
sikkerhedsproblemet fuldstændigt, men så vil de konser-vative kræfter dominere diskussionen og fremstille venstrefløjen som virkeligheds-fjerne – og de ville ikke tage fejl.
- Forsvarspolitik behøver ikke at være højreorienteret. Forsvaret bør bare ikke finansieres via nedskæringer i pensioner eller i sundhedsvæsen. Det kan sikres gennem skatteretfærdighed,
hårde foranstaltninger mod offshore skattely og
styrkelse af energi- og cybersikkerhed.
- Er pacifisme et privilegium?
Hanna P.: I min ideelle verden er der heller ingen rifler eller raketter. Men højre-ekstremistiske kræfter bevæbner sig og truer åbent med at ødelægge demokratiske samfund.
- Hvem skal betale for Europas forsvar og bistand til Ukraine?
Hanna P.: Der er tre muligheder: For det første kan man skære i finansieringen
af nationale sociale systemer – det er farligt og forkert. Social usikkerhed styrker antidemokratiske populister og fascister.
- For det andet kunne skatterne øges for de superrige og virksomheder. Dette
kræver dog koordinering for at forhindre kapitalflugt. Trumps annoncering af gyldne visaer til de superrige betyder, at han allerede forbereder sig på et sådant scenarie.
- Men der er en tredje løsning. Omkring 300 milliarder euro i russiske aktiver er
blevet indefrosset. Disse kunne konfiskeres og bruges til at finansiere forsvaret af Ukraine og også til europæisk sikkerhed.
- Rusland ville således blive holdt ansvarlig for sine krigsforbrydelser, og forsvars-byrden ville ikke udelukkende blive placeret på de europæiske borgere.
Bombeterror mod Ukraine - og Gaza
- · Hvorfor tager de europæiske myndigheder ikke dette skridt?
Hanna P.: De frygter at skabe præcedens. Hvis de anerkender, at der er en plads til moral og etik i erhvervslivet og i politik, vil de give hele det kapitalistiske system problemer.
-
Bør Europa, af alle steder, sætte spørgsmålstegn ved imperialisme og kapitalisme?
Mange ser også Ukraine-krigen som en konsekvens af europæiske ekspansionsplaner i form af NATO's østlige ekspansion. Jeg havde håbet, at i det mindste feminister ville anerkende dette klassiske tilfælde af offerbebrejdelse efter Zelenskyjs møde med Trump.
Hanna P.: Tjener Ukraines tilnærmelse til Europa som en retfærdiggørelse af vold, ligesom ”en kort nederdel” i en voldtægt? Bortset fra at Ukraine ikke engang havde ”en kort
nederdel” på.
Folk analyserer aldrig de empiriske data om den faktiske magtbalance mellem Rusland og NATO. Østeuropæiske lande sluttede sig til alliancen efter Sovjet-unionens ophør, fordi Rusland truede dem
med invasion. Især de baltiske lande.
Men NATO er kun vokset i størrelse på landkortet; NATO's troppestyrke har været faldende i tredive år.
- Rusland har aldrig følt sig truet af NATO?
Hanna P.: Putins regime var meget klart fra starten af. De føler sig ikke militært truet af NATO, men af det vestlige “liberale samfundsprojekt”.
Putin er overbevist om, at Vestens liberale eliter ønsker at ødelægge Rusland indefra ved at fremme "ideologier" om menneskerettigheder, feminisme og homoseksualitet. Han ser på verden gennem
disse briller og er oprigtigt overbevist om, at enhver revolution og frigørelsesbevægelse i verden i bund og grund er en vestlig sammen-sværgelse mod Rusland.
___________________________________
”Krigen forværrer kønsulighederne på flere niveauer”
- Ukraine har kæmpet mod det russiske angreb i tre år. Hvordan påvirker krigen kønsrelationerne i landet?
Hanna P.: Krigen forværrer kønsulighederne på flere niveauer. Størstedelen af flygtningene er kvinder og børn i økonomisk usikre situationer. Menneskehandel er et stort
problem.
- Kvinder, der er blevet i Ukraine, bærer den fulde vægt af den sociale reproduktion der. Mens mænd i vid udstrækning kæmper på frontlinjen, holder kvinder samfundet kørende med deres
omsorgsarbejde. Selv hæren er afhængig af kvinder til at sørge for forsyninger, men også til at levere penge og udstyr.
- Så kvinder spiller en vigtig rolle i den ukrainske modstand?
Hanna P.: Ja, ikke kun derhjemme, men også på fronten. I mellemtiden kæmper omkring 15 procent af de ukrainske kvinder ved fronten.
-
I modsætning til mænd kæmper kvinder i Ukraine frivilligt. Også
i Tyskland er der i øjeblikket drøftelser i gang om at genindføre værnepligt for kvinder.
Hanna P.: Der er et voksende rekrutteringsproblem. Ukraine er et normalt, individualistisk, postmoderne og hurtigt aldrende europæisk samfund. Dette rejser
alvorlige etiske spørgsmål, især spændingen mellem individuel frihed og socialt ansvar.
- Nogle mænd undrer sig over, hvorfor kun de skulle bringe dette offer. Hvad vil det sige at være en del af et samfund, der forsvarer sig selv? Skal kvinder også ind-kaldes i krigstid? Der er
ingen nemme svar; ukrainerne står over for disse dilemmaer hver dag.
- Især i Rusland bruges antifeministisk og transfobisk politik til at opildne nationalist-iske følelser. Krig er en af de mest åbenlyse grunde til, at lande som Rusland tyr til begrænsninger af
reproduktive og seksuelle friheder.
Lande i krig har brug for soldater, og soldater vokser ikke på træer; de er ikke lavet på fabrikker. Til dette har du brug for kvinder.

Fra dette perspektiv er feminisme og LGBTQ+ -bevægelser en direkte trussel mod den nationale suverænitet.
I Ukraine skubber statens officielle forpligtelse til at blive "europæisk" både regeringen og samfundet mod større accept af feminisme og LGBTQ+ -identiteter.
- Krigens dynamik for-stærker dog også en modtendens til krigstraditionalismen med dens rigide kønsroller.
Ukraines erfaringer fremhæver faktisk de spændinger og modsætninger, som ethvert postnationalt, senkapitalistisk vestligt samfund ville stå over for i tilfælde af militær aggression.

(Interviewet er fra det østrigske feministiske magasin an.schläge nr. 2 – 2025 , oversat og let redigeret af folk fra autonom infoservice)
- Relateret
Commons, Journal of Social Criticism
d. 14. maj 2025
MARYNA LARINA: “Drill, Baby, Drill”: How the Extraction and Export of Critical
Raw Materials Can Exacerbate Ukraine’s Resource Trap
-
links
Støttegruppe for ukrainsk venstrefløj på facebook
Democracy Now! (2024)
- Ukrainian & Russian Activists Call for Peace and Solidarity Against Putin's Regime

- Kan købes i Bogcaféen Halmtorvet 54, København-Vesterbro
