Boganmeldelse. ”Hvem er bange for køn?” af Judith Butler

Sao Paulo, Brasilien 2017: 
En demonstrant fra antigender bevægelsen forsøger at overfalde Judith Butler, der er på besøg i byen og en folkemængde brænder en dukke af, der forestiller Butler.

Dukken, hvis hoved bærer et sort-hvidt billede af Butler er klædt i pink bh og en sort heksehat (billedet tv.). Mens nogle af demonstranterne sætter ild til dukken, knuger resten om krucifikser omsvøbt i bedekranse, brasilianske flag og bannere, der anklager Butler for at ødelægge familien og nationen med sin filosofi.

  • Efter dette beslutter Judith Butler at skrive bogen
    "Hvem er bange for køn?"

”Køn er ikke et medfødt uforanderligt biologisk faktum, køn
  udtrykkes i vores gentagne sociale optrædener” (Judith Butler) 

  • Judith Butler
    – en feministisk ballademager

”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, skrev den franske feminist Simone de Beauvoir i sin banebrydende bog ”Det andet køn”, der udkom i 1949. Med Beauvoirs feministiske standardværk er dette citat gået verden rundt, oversat til et ocean af forskellige sprog.

”Kvind fødes ikke som kvinde, kvind bliver det”, sådan ville den norske forfatter Gerd Brantenberg nok have formuleret det i sin satiriske roman ”Egalias Døtre” fra 1977. Bogen, der konsekvent vender kønsrollerne mellem mænd og kvinder på hovedet, er genudgivet på dansk så sent
som februar 2025. Såvel Beauvoir som Brantenberg skriver om kvinder
eller ligefrem kvinden som et entydigt begreb.

  • ” ... kønnet ikke er noget vi fødes
     med, men noget vi performer”

Det gælder ikke længere. I dag er vi nået dertil,
hvor ordet kvinde ikke er entydigt. Med kønsteoriens udvikling har ordet kvinde fået mange betydninger, mange facetter.
Den amerikanske filosof Judith Butler er en af dem,
der har været drivkraft i dette. Med bogen Gender Trouble fra 1990 lavede Judith Butler ravage ved at argumentere for, at kønnet ikke er noget vi fødes med, men noget vi performer.

Med andre ord: Køn er ikke et medfødt uforanderligt biologisk faktum, køn udtrykkes i vores gentagne sociale optrædener. Denne tese fik ikke bare enorm indflydelse på udviklingen af den akademiske køns-
og queerteori. Den har også delt vandene blandt feminister i sådan en grad, at uenighederne tit ud-kæmpes voldsomt uforsonligt og til tider ret så brutalt.

  • ”Tiden er ikke til splittelse”

Med Judith Butlers seneste bog Hvem er bange for køn? (Who’s Afraid of Gender?), der udkom 2024, forsøger Judith Butler, der selv er non-binær, at mane til refleksion og opfordrer til at skabe brede sammenslutninger mellem alle dem, hvis kamp for ligestilling er forbundet med kampen mod uretfærdighed.

Feminister af alle slags må skabe alliancer
på trods af uenigheder, alle der kæmper
mod undertrykkelse må kæmpe sammen.
Tiden er ikke til splittelse, skriver Butler.
- Fordi vi er konfronteret med en verdens-omspændende antigender bevægelse, der fører sig frem ved at propagandere et ærkekonservativt forsvar for ’familien og nationen’.
- Fordi kønsidentitet og seksuel orientering
er blevet et centralt tema i storpolitik.
Det er således et centralt punkt i Trumps politiske program og både Orban, 
Meloni, Le Pen, Putin og andre høster mange stemmer ved at skabe frygt for
alle de mennesker, der ikke hører hjemme i idealet om den heteronormative kernefamilie.
Homofobi, transfobi og alle andre fordomme omkring LGBTQIA+ bruges i stigende grad som en kalkuleret og bevidst politisk strategi, uden hensyn til konsekvenserne for de mennesker og grupper, som stigmatiseres og gøres til syndebukke. 

Priden i Budapest juni 2025

I juni 2025 forsøgte Orban-regeringen at forhindre den årlige Pride i Budapest.
Trods forbud og trusler om bøder eller fængsling, blev Priden i Budapest i år
større end nogensinde.

I den forbindelse udtalte Andrea Pető, der er politolog med speciale
i Gender Studies ved Central European University i Wien: 

”Orbán bruger alle midler for at vinde valget.
I det Orban målrettet hetzer mod minoriteter, fremfører han sig selv som forkæmper for ”lov og orden”, uden at ramme samfundets flertal. Orbán-regeringen har forbudt transpersoner
at ændre den officielle registrering af deres oprindeligt tildelte køn.
- Homoseksuelle har ikke lov til at adoptere børn. Ligestilling for LGBTQIA+ mennesker anser regeringen for at være ”vestlig dekadence”, som flertallet af befolkningen bør beskyttes imod.
Lignende ideologi kender vi fra Rusland og Belarus. Denne strategi om at skabe permanent forusikring er karakteristisk for autoritære regimer. I det man konstant truer med nye indskrænkninger, presser man mennesker til at begrænse sig selv præventivt. Angsten for det, som kunne komme, bliver til en mere effektiv kontrolmekanisme end nye love og paragraffer.

  • Antigender bevægelsens hadkampagne er et fantasme

I bogen ”Hvem er bange for køn?” analyserer Judith Butler det psykosociale grundlag for, at antigender bevægelsen i stadig større grad lykkes med at skabe opbakning til deres højst modsætnings-fyldte hets mod queerbevægelsens kampe for frigørelse.
Hun betegner deres hadkampagner som et fantasme. Derudover er der selvfølgelig tale om en klassisk afledningstaktik, der leder opmærksomheden bort fra angsten for de reelle samfundsfarer:
klimakatastrofer, fattigdom, atomkrig med mere. 

  • Intersektionel feminisme og brede alliancer.

Judith Butler ser queerbevægelsens kampe som en antifascistisk, antikapitalistisk,
og antiracistisk kamp integreret i intersektionel feminisme.  

Hun afslutter bogen således: 

På trods af vores uenigheder bliver
vi nødt til at skabe en kamp på tværs af
uenighed, der kan koncentrere sig om undertrykkelsens kilder og vi må afprøve vores teorier om andre ved at lytte og
læse og ved at forblive åbne overfor at få antastet vores traditionelle antagelser og ved at finde veje til at opbygge alliancer, der kan tillade vores indbyrdes antagoni-mer at undgå at kopiere den destruktive
cyklus, vi kæmper imod.....
Snarere kan frisættelsen af de radikaldemokratiske potentialer i vores egne, stadigt bredere alliancer vise, at vi tager stilling til fordel for et liv, der er til at
leve, for kærligheden med al dens besvær, og for friheden, så begæret igen
bliver noget at begære på en måde, så folk faktisk ønsker at leve og ønsker
at andre skal leve i den verden, vi påtænker, hvor sociokøn og begær er del
af, hvad vi mener med frihed og lighed.

”Hvem er bange for køn?” er en vigtig bog, fordi det altid er menneskers frygt for hinandens forskelligheder, som giver politisk legitimitet og opbakning til forfølgelser og undertrykkelse.
Judith Butler forsøger med bogen at komme frygten for køn til livs ved at demaskere logikker, alliancer og pengestrømme bag den globale antigender bevægelse.
Hun argumenterer skarpsindigt og vel-funderet. Det kræver engagement af læseren at arbejde sig gennem bogens
340 sider, men det er anstrengelserne værd. Absolut. 
(ikh./ autonom infoservice)

_____________________
”Hvem er bange for køn?” af Judith Butler. 340 sider.
Udgivet af Forlaget Klim, 2024. Oversat af Peter Borum.
(Originaltitel: Who’s Afraid of Gender?) ISBN: 978 87 7204 826 0

  • Berkeley professor explains gender theory | Judith Butler