Italien. Cobas – de kæmpende faglige basiskomitéer

Cobas står for basisorienterede arbejderkomitéer, der i modsætning til Italiens traditionelle fagforeninger er organiseret på lokalt niveau og ikke har en central ledelse. 
Cobas basisdemokratiske strukturer og direkte aktionsstrategi blev et samlingssted for venstreorienterede arbejdere fra anarkistiske, autonome aktivistmiljøer samt antikapitalistiske bevægelser og organisationer.

• ”Comitati di base” - Cobas:  Historiske rødder og aktuelle kampe
• Oversigt over de basisdemokratisk agerende faglige grupperinger 

Basiskomitéernes historiske rødder går tilbage til de turbulente klassekampe i 1969 / 1970 (autunno caldo), hvor titusinder af arbejdere begyndte at deltage i selvorganisering og direkte faglige aktioner og flyttede kampene
fra virksomhedsniveau til det politiske niveau (”operaisme”).

Dette var et længe ulmende opgør mod de store institutionaliserede fagforeninger med deres hierarkiske beslutninger, som
blev taget hen over hovedet på deres medlemmer. Et resultat af underordning og tilpasning til det dengang store kommunistiske partis integration i de statslige institutioner og parlamentariske samarbejde med det kristlig-demokratiske regeringsparti.

I takt med disse kampe udvikledes selv-stændige organisatoriske alternativer til de store fagforeninger som et sted, hvor de, der havde forladt de store fagforeninger, mødte politiske militante fra den udenoms-parlamentariske revolutionære venstrefløj.

Mange af grundlæggerne af de første COBAS-basiskomitéer i 1980’erne kom fra dette miljø.
Piero Bernocchi, COBAS' skoletalsperson
skriver herom: 
"Vi har forsøgt at være en faglig organisation,
der ikke adskiller nutidens kampe fra fremtidens kampe, de nuværende samfundskampe fra projekterne om en transformation mod grund-læggende forandringer og vi forbinder nationale kampe med internationale kampe".

• Tilblivelsen af Confederazione Cobas

”Confederazione Cobas” såvel som nogle andre basisdemokratiske faglige sammenslutninger (se nedenfor) har fået deres navn fra ”comitati di base” (basiskomitéer) i 1980'erne.  

Blokader er blandt de direkte aktionsformer, som græsrodsfagforeninger ofte bruger ifm. fabriksstrejker.
Dette er ikke uden risiko. Ofte bliver de brutalt angrebet af virksomhedernes sikkerhedsvagter og af mobile politikorps. Dele af statens justits-apparat forsøger ihærdigt at kriminalisere de aktionerende arbejdere og deres støtter.
I 2022 satte anklagemyndigheden i byen Pia-cenza seks græsrodsfagforeningsaktivister i tidsubestemt husarrest.
De blev anklaget for at have dannet ”kriminelle organisationer”, for at have deltaget i overfald, gjort modstand mod statslige myndigheder, udført sabotage og trafikblokader. Den absurde anklage om "kriminel organisation" blev senere frafaldet...

• ”De er kun interesserede i
  en lang weekend”, hånede regeringschef og Mussolini-fan Meloni de aktionerende arbejdere i de borgerlige medier.

Hendes stedfortræder, højrepopulisten Matteo Salvini, siger om arbejdere, der står i vejen for politiet, " ... de er ikke strejkende, men kriminelle". Han truer regelmæssigt med at begrænse retten til at strejke. Salvini kræver, at enhver, der tilmelder en demonstration, frem-over skal betale et depositum på 50.000 Euro.
"Der er planlagt 40 demonstrationer inden årets udgang", hævder Salvini. Han tilføjede til radiostationen ”Mattino 5”: "Hvem organiserer dem? Anarkister og kommunister? Så skal de betale!"
Ikke desto mindre giver de seneste ugers massebevægelse i Italien håb om en spæd begyndelse på ændrede styrkeforhold i samfundet. 

Kommentatoren fra det venstreorienterede dagblad "Il Manifesto" ser tegn på en ny  bevægelse nedefra, hinsides de traditionelle fora og institutioner.
Med udgangspunkt i solidaritet med Gaza  opstår et massivt ønske om politisk aktivitet   ”... også imod den militære oprustning på bekostning af sociale ydelser, uddannelse og sundhedspleje i Italien”, udtaler en de-ltager i havneblokaden i dagbladets debat-spalte. Hun citeres for at sige: "Vi ville befri Palæstina - nu har Palæstina befriet os.”

Italiens faglige basiskomitéer - er forbundet
med netværk og overlappende forgreninger, nogle
er mere strukturerede end andre, fælles for dem er basisdemokratiske strukturer og direkte aktions-former.

• Her et kort overblik:

CUB - Confederazione Unitaria di Base

- er en sammenslutning af basidemokratiske faglige sammenslutninger, der blev oprettet i 1992 med en landsdækkende organisering med en fast medarbejderstab, fuldtidsansatte osv. CUB tilbyder også mange services såsom skatte-, socialsikrings- og juridisk rådgivning til lønarbejdere, forbrugere og migranter.
I øjeblikket menes CUB at være den største fagforeningsorganisation i Italien med over en halv million medlemmer. CUB er aktiv i mange sektorer, så som byggeri, transport, medier/kultur og nogle industrisektorer, selvom den er stærkest i den offentlige sektor. CUB har også indkaldt til strejker på grund af eksplicit "politiske anliggender" i bevægelseskampe (”No Tav”-modstand i Piemonte) og aktuelt i solidaritet med Palæstina.

USB - Unione Sindacale di Base
- er en fagforening, der blev dannet i 2010 ved en fusion mellem en række forskellige faglige komitéer, nogle fra Confederazione Unitaria di Base, da USB have et større fokus på migrant- miljøet og er meget aktiv i boligkampe.
USB har også en landsdækkende struktur
med nogle fuldtidsansatte og omkring 250.000 medlemmer. USB er især aktiv i den offentlige sektor og i nogle særligt vigtige kampe, så som kampen for retten til bolig (gennem lejerforeningen ASIA- USB) og for migranters rettigheder.
USB lægger også stor vægt på levering af services så som juridisk rådgivning og drop-in-møder for at støtte migranter.

USI-AIT - Unione Sindacale Italiana
- er en mindre fagforening, der er baseret på anarko-syndikalisme. Den har afdelinger i mange byer over hele Italien, især i Emilia Romagna, Toscana og Milano, samt i sundhedssektoren. Især i Milano er den stærk på to store hospitaler, San Raffaele og San Paolo, som begge er i store økonomiske problemer og har oplevet hårde kampe i de senere år.
Anarko-syndikalisterne er også involveret i Flores Magon Libertarian Project, der yder medicinsk støtte og solidaritet til Zapatista-samfund i Chiapas, Mexico og er stærk engageret i Palæstina-solidaritet.

SLAI Cobas - Sindacato Lavoratori Autonizzati-Cobas - blev dannet i 1994, hovedsagligt af tidligere medlemmer af det store traditions-fagforbund CGIL - Confederazione Generale Italiana del Lavoro med omkring 6 millioner medlemmer, hvoraf mange har haft deres primære politiske erfaringer som kæmpende venstreradikal opposition i de autonome fabrikskampe i 1970'erne.

SI Cobas - Sindacato Intercategoriale Cobas - der blev dannet af arbejdere, som forlod Slai Cobas i midten til slutningen af1990'erne, er traditionelt meget aktive i logistikbranchen, hvor den kontinuerligt fører en hård kamp om lønninger og arbejdsvilkår. Det er den eneste basis-fagforening, hvor tilstedeværelsen af migrantarbejdere utvivlsomt er større end italienernes, og sandsynligvis som følge heraf er gennemsnitsalderen for dens medlemmer betydeligt lavere. 

Karim Facchino, en marokkansk immigrant, beskrev i et interview med den tyske månedsavis "analyse und kritik", hvordan S.I. Cobas får nye medlemmer på arbejdspladsen:
"De forklarer dine rettigheder, som vi ikke kendte til før. Vi gik straks ud og deltog i en strejkekamp. Folk så chefen i øjnene og var ikke længere bange."  Dette gav pote, som S.I. Cobas-talsperson Aldo Milani tilføjede i samme interview: ”Mange migrant-arbejdere i logistiksektoren arbejdede som slaver og tjente kun 700 euro. Nu er det mindst 2000 Euro og de har flere feriedage."

Cobas - bevægelsen begrænser sig ikke til at organisere nye medlemmer og kæmpe for bedre arbejdsforhold og højere lønninger.
Fra starten har de også taget stilling til politiske konfliktspørgsmål. Antimilitarisme har spillet en særlig rolle i dette.
Aktuelt har havnearbejdere, der er organiseret i COBAS fagforeningerne, gentagne gange nedlagt arbejdet for at forhindre våbeneksport til krigs- og krisezoner. Som fornyligt havneblokaden mod våbentransport til Israel i solidaritet med Gazas befolkning.

(folk fra autonom infoservice)