* Af nogle beboere fra Halmtorvet / Lille Istedgade, Vesterbro
På baggrund af de massive trusler
om retssager og erstatning, fremsat af den svenske kapitalfond Slättö’s advokatkontor, har Teknik - og Miljø-udvalget i København, den 16. marts 2026 besluttet at give tilladelse til
kapitalfondens planer om at indrette et luksushotel i den nedlagte politi-station på Halmtorvet på Vesterbro.
- Line Barfod (Enhedslisten), Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune svigter beboerne på Vesterbro
- Åbent brev til Line Barfod
På Rådhuset blev det igår, den 16. marts 2026 prioriteret at nedlægge et paragraf
14–forbud mod en række hotelprojekter
i indre by og lade Vesterbros beboere i stikken.
Konsekvenserne for os der bor her bliver uvægerligt: Øget turisme, mere støj, kraftigere forurening og stigende priser på
alt. Gentrificering pure.
__________________________________________________
Line Barfod svigter beboerne på Vesterbro
Den 12. december 2025 svarede Line Barfod os på vores indsigelse
om den svenske kapitalfonds hotelplaner:
- ”Jeg er enig i, at det kan virke uhensigtsmæssigt, at der indrettes et
stort hotel i den gamle politistationsbygning midt på Halmtorvet.
Der er mangel på boliger i København, og jeg mener derfor, at det
vil være oplagt, at der indrettes boliger i ejendommen.” - Forvaltningen vurderede også her, at der ikke var retlige hindringer for at standse projektet, og at et forbud vil være 'planlægningsmæssigt sagligt begrundet'.
Alligevel valgte Line Barfod, da det kom til afstemning herom, at stemme
imod at standse projektet!
Den 17. marts 2026 udtalte hun til pressen:
- " Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har haft en grundig gennemgang
af hotelsagerne. De projekter, der nu kan blive til noget, er dem, der
mest meningsfyldt opfylder behovet for hotelkapacitet og samtidig tager hensyn til naboerne og beboerne i Indre By."
Og godkendelsen af Slättös hotelprojekt på Halmtorvet går hun udenom...
_________________________________________________
Når valgløfterne om beboernærhed er pist
væk ...
* Åbent brev til Line Barfod (Enhedslisten),
Teknik-
og miljøborgmester i Københavns Kommune
Vesterbro, d. 17. marts 2026
Hej Line
Vi har lige erfaret, at Teknik – og Miljøudvalget har givet grønt lys for den svenske kaptialfond
Slättö’s hotelprojekt
i den nedlagte politistation på Halmtorvet.
Meget skuffende, om end ikke helt overraskende, at den kapitalvenlige gentrificering af Vesterbro på bekostning af beboerne fortsætter.
Løfterne om beboernærhed, klimamæssig forbedring med flere grønne områder og billige boliger, mv., viser sig (igen!) at være rene valgfloskler til lejligheden. Noget
vi kender så godt fra tider med socialdemokratisk ledet bystyre.
Mens der i dag festes med champagne i Slättö’s hovedkvarter, sidder vi beboere tilbage med erkendelsen af, at kommunen tillader kapitalstærke fondes tiltagende overtagelse af de centrale dele af
Vesterbro mhp. ekspanderende forlystelses-områder.
Efterfulgt af ekstrem øget turisme, accelererende støj, kraftigere forurening og
stigende priser på alt. Mere skuffende kan jeres afgørelse ikke være...
Med venlig hilsen,
- nogle beboere i og omkring Lille Istedgade
PS.
Besynderligt er det i øvrigt, at Slättös advokatfirma i
deres omfattende redegørelse
til Københavns Kommune indædt påstår, at de lige fra starten af er blevet lovet tilladelse til at bygge hotel, mens Teknik- og Miljøforvaltningen hele tiden (og dokumenteret for os) har oplyst,
at der IKKE er givet byggetilladelse til hotel i den tidligere politistation.
Så hvem er det, der taler usandt her... ?!
-
Retten til byen
Vesterbro mangler billige boliger og grønne områder
– ikke flere hoteller.
Af nogle beboere fra Carlton-karéen på Halmtorvet / Lille Istedgade,
d. 6. november 2025
Fonden Commercial Real Estate Denmark (CRED) , som forvaltes af Rubik Management, har i sommers
solgt politistationen til den svenske kapitalfond Slättö, der planlægger at omdanne den ikoniske bygning til hotel. Ombygning er i gang – uden byggetilladelse.
Københavns Kommune svigter byens beboere og lader den svenske kapitalfond Slättö igangsætte dens planer
om at ombygge politistationen til luksushotel. Dette uden byggetilladelse!
Beboerne på Halmtorvet er i forvejen plaget af konstant støj fra Kødbyens musiksteder og div. udendørsarrangementer. Kvarteret ligner mere og mere et
forlystelsesområde snarere end et boligkvarter.
Den finske hotelkæde BOB W er udset af kapitalfonden
Slättö til at skulle drive hotellet
"CRED har ejet ejendommen i mange år, og med en lokalplan, der
muliggør hotelanvendelse – den anvendelse, der tilfører ejendommen
den højeste værdi – var det naturligt at afsøge markedet. Det er en stor
fornøjelse at have fundet en køber, der kan videreudvikle ejendommen
i den retning,"
- udtaler Daniel Hedemann fra Rubik Management den 25. juni 2025 til
erhvervs – og investerings rådgivermediet colliers.com . Prisen udgjorde angiveligt omkring
192,5 millioner kroner.
Det er den finske hotelkæde BOB W , der er udset af kapitalfonden Slättö til at
skulle drive hotellet. Ifølge licitationen.dk skulle ombygningen til hotellet ske i
starten af 2026. Men af ukendte årsager begyndte transformeringen til hotellet
allerede den 18. september 2025.
- Da vi spurgte håndværkerne, hvad de var i gang med, svarede de, at ombygningen
til hotel nok var blevet fremskyndt.
______________________________________________
”Slättö udvider sin tilstedeværelse i Danmark ved at opkøbe en tom og forældet kontorbygning på Halmtorvet i det centrale København, der skal omdannes til et teknologidrevet livsstilshotel under en langtidslejekontrakt med driftslederen Bob W.” – Slättö News, d. 25. juni 2025 :
-
Ombygningen til hotellet er i fuld gang
– uden byggetilladelse fra kommunen
Vi har haft en mail-korrespondence om sagen med forskellige ansatte i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som påstår, at
der ikke er givet tilladelse til at ombygge politistationen til hotel.
I den forbindelse har vi anmodet om aktindsigt i sagen. Vi har bedt dem om oplys-ninger om planerne med den nedlagte politistations fremtid – og spurgt dem om,
hvordan de har tænkt sig at oplyse beboerne i området herom.
- Vi fik disse svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen:
Klaus Wahid Zwicky, Byggesagsbehandler,
d. 9. september 2025:
- Det er os bekendt ikke en sag som Borgerrepræsentationen har
taget stilling
til, da der på nuværende tidspunkt ikke er ansøgt om at konvertere /ændre
anvendelsen fra politistation(erhverv) til Hotel (serviceorienteret erhverv).
- Der er på nuværende tidspunkt ansøgt om en forhåndsdialog for at afklare
mulighederne for at etablere hotel og restauration i stueetagen i den nedlagte
politistation. Forhåndsdialogen afholdes ved Teknik- og Miljøforvaltningen.
En forhåndsdialog giver ansøger mulighed for at få afklaret rammerne for et
byggeprojekt, inden der indsendes en byggeansøgning.
- Som nævnt ovenfor, er der umiddelbart ikke vedtaget noget for den omtalte
ejendom. Der er ikke ansøgt om et konkret byggeprojekt.
Birgitte Bülow, fagkoordinator i enheden Byggesager Sydvest,
d. 19. september 2025:
- Forhåndsdialogen er afsluttet.
- Vi har ikke modtaget ansøgning om byggetilladelse til indretning af hotel.
- Politistationen (kontor anvendelse) kan ikke transformeres til hotel uden
forudgående byggetilladelse.
- Vi sender typisk sagen i naboorientering i forbindelse med sagsbehandling
af byggesagen.
_________________________________
Lille Istedgades konstante støjhelvede
Lille Istedgade er med sine knap 130 meter i længden i
forvejen
en af Vesterbros mest støjplagede gader gennem de senere år.
Beboerne har således oplevet
- Udskiftningen af rør i flere perioder
- Renoveringen af Mændenes Hjem
fra 2020 til november 2022,
- Ny gade- og fortovsbelægning der
afspærrede hele gaden fra efteråret
2024 til maj 2025.
Efter et par måneders ’fred’ er bygge-larmen og diverse medfølgende gener tilbage igen.
Kapitalfonden er den 18. september 2025 om morgenen gået i gang med at skabe realiteter for dens planer: I turbotempo er der oprettet et højt og massivt hegn på fortovet omkring
politistationen.
Arbejdet fortsætter som regel indtil om aftenen. Tunge køretøjer parkerer dagen igennem i og omkring den smalle gade. En forsmag på, hvad der venter beboerne
de næste år, hvis den svenske kapitalfond får tilladelse til at ombygge politistationen til luksushotel.
- For os beboere i og omkring Lille Istedgade/Halmtorvet vil en ombygning til hotel betyde en accelerering af trafik med permanent til- og frakørsel af turistbusser og andre biler. Det vil betyde mere støj og øget forurening af kvarteret.
-
Dette står i fuldstændig kontrast til kommunalpolitikernes løfter
om billige boliger, mindre forurening og grønne arealer.
- Det ser ud til, at de ansvarlige i kommunen enten ikke har en anelse om, hvad der foregår i kvarteret eller også går de målrettet udenom beboernes lovmæssige ret til
at blive informeret om planerne for området. Og venter med disse upopulære beslutninger til efter kommunalvalget den 18. november...?
- Nogle beboere fra Carlton-karéen på Halmtorvet / Lille Istedgade -
Relateret
- autonom infoservice
Sæt markedslogikken ud af kraft! Gode og billige
boliger til alle!
(26. august 2025)
* Konkrete eksempler fra Wien,
Sverige og UK påviser, at vi alle
kunne bo billigt og komfortabelt
hvis boliger var organiseret som en
samfundsstyret social infrastruktur.
- Arbejderen
Wien viser vejen: Billige boliger uden markedets lænker
(4.november 2025)
I den østrigske hovedstad betragtes boligen som en del af velfærden,
ikke som en vare. Med offentlig jordpolitik, nonprofitbyggeri og social
blanding har Wien skabt Europas mest inkluderende storby og undgået
EU’s konkurrencefælder, som begrænser andre landes boligpolitik.

