Ungdomshuset og de autonome - et historisk tilbageblik

 

På trods af ihærdige bestræbelser på en bevidst eller ubevidst omskrivning af Ungdomshusets mangfoldige historie fra vidt forskellige kanter, er det et uomstødeligt faktum, at Ungdomshusets historie i 1980`erne også er tæt forbundet med forskellige autonome kredse, aktører og  aktiviteter.

 

 

 

Et udpluk af forgreningen mellem UNGEREN og forskellige autonome aktiviteter i 1980`erne: 

  • Autonome afholdt i 80`erne rigtig mange autonome og anti-imperialistiske plenaer og debatmøder i Ungdomshuset.

For det meste var det en uoverskuelig blanding af Ungdomshusaktivister, bz-ere fra andre huse, interesserede sympatisører og aktivister fra mere eller mindre organiserede autonome sammenhænge eller løse grupper. (I starten deltog også trotskisterne fra Socialistisk Ungdomsforbund (SUF), dengang ungdomsorganisation af RSF/SAP og DKU/ungdomsorganisation af DKP. Men de trak sig relativt hurtigt, da de ikke kunne indkorporere miljøet ind i deres partistrategiske koncept. En ikke ringe del af dem forlod deres organisationer og blev selv bz`ere og/eller autonome). 

  • En del af den faste kerne af Ungdomshusaktivister

deltog jævnligt i autonome aktiviteter og fælles ture til demoer, solidaritetskoncerter eller/og aktioner. Et eksempel på Ungerens aktive deltagelse i autonome aktiviteter er et stor anlagt internationalt anti-Natomøde arrangeret i et samarbejde mellem Ungeren og den autonome "Vesttysklandskomité" (forløberen for gruppen 'Autonome Revolutionære') i oktober 1982.

På mødet var der bla. oplæg fra autonome fra Hamburg. På mødet deltog op til 300 mennesker. Initiativet blev støttet af en række partiuafhængige venstreorienterede intellektuelle som f.eks. digteren og forfatteren Erik Knudsen.

* Bz-feministerne omkring Valkyriene - de senere 'Revolutionære Feminister') havde deres baser i Ungeren (- og i Sorte Hest og i Ryesgade). 

  • I perioder var der rigtig mange autonome møder og sammenkomster i Ungeren.

Deriblandt en del møder med udenlandske autonome. For eksempel fra BZ-husene i Hafenstrasse/Hamburg og i Berlin. I anledning af politimordet på den autonome aktivist Günther Saré i Frankfurt i forbindelse med en demonstration, arrangerede autonome et stort møde i Ungeren med bl.a. folk fra det kendte anarkistiske magasin "Schwarzer Faden". I forlængelse af mødet, blev der arrangeret forskellige aktioner. -

___________________________

Palæstinamødet & Savage Rose - koncert

Autonome stod også for mange solidaritetskoncerter i Ungdomshuset. Bla. i 1987, da Autonome Revolutionære og Ungdomshuset i fællesskab arrangerede et mega-stort Palæstinamøde med koncert. Savage Rose, som på dette tidspunkt netop var vendt hjem fra en turné gennem de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon optrådte med musik og beretninger derfra. Der deltog også en større gruppe palæstinensere med tætte forbindelser til autonome.

  • Midt i 80’erne mødtes flere hundrede autonome anti-apartheid aktivister for at diskutere og evaluere den militante modstand mod apartheid regimet i Sydafrika og i særdeleshed anti-Shell kampagnerne.

Dette træf fandt som så mange andre af slagsen sted i Ungdomshuset – og der var fuldt hus! - Generelt var Ungeren ofte basen for fælles forberedelser til autonome aktioner og aktiviteter i København (f.eks. mod Den Danske Forening og andre organiserede racister), og det var ofte i Ungdomshuset, at aktivister mødtes som udgangspunkt for internationale demoer og aktioner.

F.eks. anti-Haig og anti-Bush ( George W.’s far) aktioner i Berlin og København, Israel-boykotkampagner, fælles rejser til internationale demoer som f.eks. mod Verdensbank-topmødet i München, demoer mod atomkraftværker som Brockdorf og Wackersdorf, antiimperialistisk kongres i Frankfurt,etc. etc. 

Alt det og meget mere skete i visse perioder af Ungdomshusets historie - især i de første år og i perioder frem til slutningen af 80`erne. 

  •  "Ups and downs"

I takt med Ungerens "ups and downs" overtog andre huse og kollektiver "ude i byen" rollen som samlingssteder for møder og aktionsforberedelser. Først og fremmest huset i Ryesgade, men også Mekanisk Musikmuseum, Sorte Hest og Viborggade var tit baser for autonome fælles aktiviteter, demoer og arrangementer (møder om aktuelle begivenheder, teatergruppen ”Autonomia”, femi-møder, fælles demo-evalueringer,...). 

Til tider var Ungdomshuset præget af opløsningstendenser og sump, til tider var Ungeren højborg for de mangfoldige aktiviteter fra den brogede bevægelse. Men dette ujævne cykliske passivitets/aktivitetsforløb indhentede med en vis tidsforskydning også andre bz-huse.

Baggrunden er repressionsapparatets målrettede stressaktiviteter mod bevægelsen = permanente rydningstrusler, men også en helvedes masse interne konflikter samt voksende orienteringsløshed og manglen på en fælles politisk kontekst (især EFTER tabet af husene).

Som nævnt i starten af indlæget, er det den rene historieforfalskning at adskille vigtige perioder af Ungerens historie med autonome aktiviteter og dens mange aktører i og udenfor bz-bevægelsen.

 

  •  Bevægelsens publikationer – et udpluk

Interesserede anbefales at læse bevægelsens gamle publikationer (På biblioteksarkiver, på Tidsskriftcentret, den kgl. Bibliotek,...)

  • BZ-tidsskriftet FINGEREN,
  • Den halv-interne infopamflet Slamm,
  • De anarkistiske publikationer A-larm, Buldozzeren,
  • Tidsskriftet ”Vesttyskland i Bevægelse” fra det autonome Vesttysklandskomiteen,
  • Det autonome magasin "Intermezzo" (storformat), senere
  • Det autonome tidsskrift Autonomi (1988 – 1998, fra Autonome Revolutionære, fra 1991: Autonomi-kollektivet),
  • Publikationen Autonomt Info (Gruppen Autonom Info),
  • Det autonome, gratis omfordelingsblad på Vesterbro - ”Vesterbroposten”
  • (udkom kun i få eksemplarer pga. manglende økonomi),
  • Publikationen "At kæmpe sammen" (Gruppen ”kollektiv for kommunisme”),  Post-bz tidsskriftet Ravage (udkom kun få udgaver),
  • Det autonome tidsskrift Propaganda,
  • En hel del feministiske tidsskrifter som f.eks.
  • Courage og Den lille Møghætte
  • Ugeavisen København (aktivistisk, pro-bz og kollektivt styret).

De afspejler og dokumenterer denne periodes aktiviteter, debatter og highlights. De omtalte tidsskrifter var for størstedelens vedkommende ret så udbredt i offentligheden.

Det suveræn største var bevægelsesavisen ”Ugeavisen København”, som vist havde et oplag på flere tusinde HVER UGE i dens bedste tid.

Fingeren og tidsskrifterne Autonomi, Courage og Propaganda var også pænt udbredt.

Autonomi – ”tidsskrift for daglig sabotage af de herskende samfundsforhold” - havde for eksempel et oplag på op til 800 - 1200 pr. udgave, Palæstina-udgaven toppede med 2400.

Men som sagt havde samtlige af de nævnte publikationer et relativt højt oplag og udtrykte bevægelsens udbredelse dengang. (De fleste kan lånes på de store biblioteker rundt om i landet).

__________________

al. / en autonom aktivist, der har været med fra starten af bevægelsens fremkomst i 1980´erne.

 Bøger

  • ”Knald eller Fald”,Autonomt Forlag
  • Mogens Volden: ”Storbyindianer”, Tiderne skifter
  • ”De autonome”, Autonomt Forlag.

Historiske og aktuelle film om bz-bevægelsen:

  • "På den anden side - I uge nitten går vi te´den",
  • "BZ",
  • "Ni dage bag barrikaderne",
  • "Det blå hus”,
  • ”500 Stenkastende Autonome Voldspsykopater fra Helvede”, ...