Biografi: Revolutionæren som blev krimibestseller

 

Den første politiske biografi om venstrefløjs- aktivisten og krimibestselleren Stieg Larsson er nu blevt oversat til dansk.  

Den er skrevet af hans ven Jan-Erik Petterson, som også har været lektor for Stieg Larssons krimi-trilogi ”Mil­lenium”.

Biografiens sværpunkt er ikke Stiegs personlige udvikling, men det politiske venstrefløjsmiljø han agerede i. Derfor er biografien ikke bare et portræt af Stieg Larsson, men tegner et billede af de samfunds-mæssige forhold i Sverige gennem de sidste 50 år.

Stieg Larssons krimitrilogi ”Millenium” med den samfundskritiske journalist ­Mikael Blomkvist og den selvbevidste, udflippede computer- nørd Lisbeth Salander som historiens hovedaktører indtog det internatio - nale bogmarked med storm. Bøgerne blev bestsellere med tårnhøje oplagstal og de satte også deres markante præg på bogmarkedet i Danmark. Bøgerne er blevet oversat til flere sprog og filmatiseret i svensk regi. En ny filmatisering i Hollywood- regi er undervejs. Stieg Larsson oplevede som bekendt ikke hans bøgers sejrsgang over store dele af verden. Han døde den 9. november 2004 i en alder af 50 år. Et hjertestop satte punktum for hans meget aktive og alt for korte liv.

Aktivist på den udenomsparlamentariske venstrefløj

Interessen for forfatteren bag den store mega-succes har ikke uventet resulteret i flere biografier af mere eller mindre tvivlsom karakter. Men den svenske journalist Jan-Erik Petterson’s nye biografi skildrer loyalt Stieg Larsson som den, han var – en lidenskabelig engageret samfundskritiker. Petterson fortæller med stor ekspertise om de samfundsmæssige brydninger i det svenske samfund igennem 50 år.

Læseren får kendskab til Stiegs kommunistisk orienterede farfar Severin Broström, som Stieg følte stor sympati for samt til hans tidlige opposition ift. hans socialdemokratiske forældre. Allerede som 14-årig deltog han i anti-imperialistiske demonstrationer i solidaritet med Vietnam og var øjenvidne til de heftige politisk-ideologiske konflikter på den udenomsparlamentariske venstrefløj.

’De förenade FNL-grupperna’ i 1973
’De förenade FNL-grupperna’ i 1973

Her dominerede det maoistiske ’Kommunistiska Förbundet Marxist-Leninisterna’ (KFML) i kraft af deres kontrol over Vietnambevægelsens motor – ’De förenade FNL-grupperna’. KFML var opstået af en splittelse fra det sovjetorienterede kommunistparti ’Vänsterpartiet Kommunisterna’ (vpk). Derudover fandtes den ortodox-stalinistiske fløj ’Kommunistiska Partiet Marxist-Leninisterna / revolutionära (KFML-r) med højborg i Göteborg, samt de venstrekommunistiske grupperinger Förbundet Kommunist (FK) og Revo- lutionära Marxisters Förbund (RMF). (1) 

Skribent på "Mullvaden"

På et tidspunkt kom Stieg i forbindelse med den trotskistiske lokalgruppe ’Umeå’s Röda Grupp’ i hans hjemby. Han blev aktiv skribent på Revolutionära Marxisters Förbund’s tidsskrift ”Mullvaden” og noget senere fuldgyldigt medlem af organisationen. I modsætning til mange af hans daværende kampfæller, er Stieg forblevet en revolutionær socialist.

På hans talrige udlandsrejser oplever han på førstehånd borgerkrigen mellem Eritrea og Ethiopien, der har sønderrevet hele regionen på Afrikas horn. Ved hans besøg på den caribiske ø Grenada lærer han den socialistiske premierminister Maurice Bishop at kende og oplever personligt de tragiske begivenheder, der ender med USAs militære intervention i 1983.

Engageret antifascist

En større del af bogen er tilegnet Stiegs antifascistiske arbejde, som han fra starten af 1990`erne fuldt ud engagerede sig i. Her får læseren et godt og grundigt indblik i den fascistiske bevægelses opståen og virke i Sverige. Dennes udvikling fra små konspirative grupper til reelle trusler mod indvandrere, seksuelle mindretal og venstrefløjen. Stieg skrev en del bøger om den svenske højreekstremisme, deriblandt den meget omtalte bog ”Det ekstreme Højre”, som han skrev sammen med Anna-Lena Lodenius. Bogen blev udgivet på dansk i 1991 og 1994 af Forlaget Tiden. Heri kortlagde de den organiserede racismes forgrenede netværk i Sverige.

I 1995 var Stieg med til at grundlægge det antiracistiske magasin Expo, hvor han fra 2003 blev chefredaktør. Pettersons veldokumenterede historie omkring antifa-magasinet Expo er spændende og vedkommende beskrevet. Redaktionskollektivet bag Expo praktiserede opsøgende research-journalisme, ved bl.a. at indsluse informanter i div. nazigrupper.

På denne måde formår tidsskriftet at afsløre de højreekstreme netværk og deres forbindelser til de parlamentarisk orienterede populistiske højrefløjspartier.

Naziernes svar er kendte: Opstilling af dødslister over kritiske journa-lister, indvandrerepræsentanter og engagerede folk fra venstrefløjen. Stieg Larsson var højt placeret på disse dødslister. (2)

Fascisterne truede, gennemførte anslag på venstrefløjslokaler, på tryk- kerier, overfaldt og myrdede venstrefløjsaktivister og indvandrere. (3)

Sveriges Antifascistiske Aktion - AFA
Sveriges Antifascistiske Aktion - AFA

Noget forstyrrende er Pettersons tydelige antipati mod de uafhængige venstreradikale, militante antifa-grupper, som Stieg Larsson ud fra sit engagement og egne erfaringer altid støttede kritisk-solidarisk. Her går forfatteren i selvsving og glemmer for et øjeblik biografiens egentlige formål...

Et andet uforståetligt træk i den ellers udemærkede biografi er Pettersons ringe opmærksomhed på Stiegs mangeårige kampfælle og samleverske Eva Gabrielsson.

Stieg Larsson og Eva Gabrielsson
Stieg Larsson og Eva Gabrielsson

Hun forekommer næsten ikke i bogen. Dog nævner Petterson i slutningen af biografien, at Eva Gabrielsson ikke har fået noget som helst ud af alle de penge, som Stiegs bøger indtjente. Hun har heller ingen medbestemmelsesret i forvaltningen af hendes kammerat og kærestes litterære arv. Dette skyldes alene det faktum, at hun ikke var gift med Stieg, men i overensstemmelse med deres anti-statslige holdning levede i et ”frit forbund af  fællesskab”.

Alt i alt en læseværdig politisk biografi for alle Stieg Larsson-fans og de, som interesserer sig for den svenske venstrefløjs ups and downs.

(autonom info-service)

_______________ 

Jan-Erik Petterson: Stieg Larsson - Idealisten, forfatteren, mennesket , forlaget Lindhardt og Ringhof, 2010.

 

Noter

  • 1) De svenske venstrefløjsorganisationers daværende danske pendanter:
    * Kommunistisk Föbundet Marxist-Leninisterna (KFML) var KFML som senere blev til Kommunistisk Arbejder Parti (KAP)
    * Vänsterpartiet Kommunisterna (vpk), var i første omgang Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), senere pga. vpk’s euro- kommistiske kurs snarere Gert Petersens Socialistisk Folkeparti (SF)
    * Kommunistiska Partiet Marxist-Leninisterna (revolutionära) var DKP-ml, og efter splittelsen af organisationen – Arbejder-partiet Kommunisterne (APK)
    * Förbundet Kommunist (FK), havde god forbindelse med Venstresocialisterne (VS)
    * Revolutionära Marxisters Förbund (RMF), var søsterparti til Revolutionære Socialisters Forbund (RSF), det senere Socialistisk Arbejderparti (SAP).