Berlin: Politiet rydder husprojektet “Liebig14“

- en kronologisk gennemgang

 

De kom i de grå morgentimer ved 03:30 – tiden : Et stort politiopbud på omkring 2500 betjente, 40 mandskabsvogne og nogle tunge rydningskøretøjer.

Omkring 50 aktivister er på dette tidspunkt samlet på Dorfplatz ved huset. Aktivisterne går straks i gang med at bygge barrikader i Rigaer Strasse, men bliver drevet bort af fremstormende politienheder. Politiet opretter kontrolposter på indfaldsveje til Liebig 14. Rydningen er  igang... 

Ved 04:34-tiden går politienheder i gang med at rydde nye barrikader af vejen. De presser de omkring 100 aktivister bort fra Dorfplatz og når frem til Liebigstrasse foran huset. Strisserne bliver angrebet med flasker.

Ved 05-tiden går de forskellige politienheder og politiets ”hollændervogne” i gang med at rydde Liebig14. De kommer fra forskellige retninger. Omkring 20 strissere er på vej over tagene til det bz-atte hus. En anden strisserenhed forcerer hegnene i baggårdene bag ved Liebig14. Lidt efter er samtlige tage bzat af strissere med klatreudstyr. En specialenhed fra SEK (Sondereinsatzkommando, specialtrænet i gadekamp) ankommer til Liebig med motorsave og brækjern. Politiet spærrer omkring 30-40 mennesker inde i bagerforretningen, som er nabo til Liebig14. Dorfplatz foran huset er nu ryddet for aktivister og tilskuere, kun akkrediterede pressefolk er tilstede.

Røgbomber igennem skorstenene

Kort efter kl. 5 smider politiet røgbomber igennem skorstenene i det bzatte hus.

Ved 05:30-tiden bz’ættes et hus i Landsberger Allé 77. Samtidig bliver der bygget barrikader i Frankfurter Allé.

"River I vores huse ned - ses vi i jeres"
"River I vores huse ned - ses vi i jeres"

5:54 Ledsager politiet samtlige indespærrede i bageriet væk fra området – det er uklart, om de er blevet anholdt. Politiet bz’ætter børnehaven ved siden af Liebig14.

Ved 6-tiden lukker politienheder Dorfplatz af for alle. Til fods rykker enheder med hunde sammen med tætte rækker af politifolk frem til Liebig14.

7:00 Situationen stagnerer: Strisserenheder og tililende mediefolk står omkring huset, mens andre enheder opholder sig på tagene, hvorfra der flittigt bliver filmet.

Ved 8:20-tiden går angrebet på Liebig 14 løs: Politiet trænger igennem vinduerne ind i huset. Samtidig lykkes det for politiet med vold at opløse en spontan demo med omkring 200-250 deltagere foran det bzatte hus i Rigaerstrasse 84 i nabolaget, samt en blokade med en sambagruppe i nærheden. En del aktivister bliver anholdt.

8:48 Omkring 50 strissere trænger ind i huset fra baggården. De kan ikke komme videre og er klemt inde på stueetagen.

9:06 Omkring 300 aktivister laver blokader i Frankfurter Allé. Omkring 700 demonstranter nærmer sig Liebig14 fra S-togstation Frankfurter Tor og bliver angrebet af politiet og noget senere spredt.

9:16 Politiet kan ikke komme ind gennem hovedindgangen og trækker deres tunge køretøjer noget væk fra Liebig14.

9:18 Politiet lukker for vandet til Liebig14.

10:15 Omkring 500 demonstranter samler sig igen ved Frankfurter Tor, de bliver omringet af politiet og presset i retning væk fra Liebig.

En anmeldt demo vil ved 11-tiden samle sig ved Prenzlauer Allé.

10:29 Strisserenheder i huset og forsøger at smadre en dør for at komme op på de andre etager.

10:36 Ambulancer og brandvæsen ankommer på Dorfplatz.

10:42 Husspekulanten Beulker, som er den formelle ejer af Liebig14 er nu personligt tilstede for at overvære rydningen.

11:50 Efter en del tumulter lykkes det for politiet at trænge op på tredje etage. Da dørene er effektivt blokeret, gennembryder de væggene for at komme videre.

11:58 Strisserne må trække sig tilbage, da de blev angrebet af husets forsvarere med en ildslukker. Kort derefter fortsætter politistormen. De anholder 9 personer og politiet er ikke klar over, om de anholdte er beboere eller sympatisører. Aktivisterne vil ifølge politiets pressetalsmand blive anklaget for voldelige angreb på politiet. (kilde: Berliner Morgenpost). Ifølge politiet vil huset blive afsikret, indtil folk fra husspekulantens private vagtfirma dukker op og overtager huset.

13:50 Mediefolk får tilladelse til at komme ind i huset for at tage billeder...

Solidaritetsaktioner

Imens er mobiliseringen af demonstrationer og decentrale protestaktioner i Berlin og andre tyske byer i fuld gang.

København

Også I København arrangerer sympatisører i dag en protestdemo på Dronning Louises bro (Nørrebro) ved 17-tiden. (Se opråbet under ”Korte Infos”)

Ungdomshusets støtteerklæring

  • Demo-reportage fra København & oversigt over solidaritetsdemoer i Tyskland (- og Peru!). > Se under KORTE INFOS på forsiden.
3000 demonstrerede i aftes i Berlin mod rydningen
3000 demonstrerede i aftes i Berlin mod rydningen

Links

@Billederne er fra Berliner Morgenpost og indymedia.de