Den amerikanske internetaktivist og hacker-pionér, Richard Stallman, fortæller i et interview om truslen fra firmaer og regeringer, som vil indskrænke friheden i internettet.
Han er verdenskendt som kompromisløs kritiker af de store software – og computer- koncerner og har bl.a. deltaget i udviklingen af GNU/Linux – systemet. Hans computer baserer på fuldstændig fri tilgængelig software.
- Fornyligt afholdt Richard Stallman et velbesøgt seminar på Berlins videnskabs- akademi. Ved den lejlighed opfordrede han til aktiv boykot af Coca Cola – koncernen pga. af deres fagforenings- fjendske virksomhedspolitik i Colombia.
- Du er pioner og veteran i bevægelsen for fri software. Hvordan vurderer du udviklingen i internettet ? Bliver det hele mere åbent eller mere lukket?
Richard Stallman: De begreber er for vage. Åben og lukket – det er ord, jeg kun bruger i forbindelse med døre eller vinduer. For mig drejer det sig om internetbrugernes frihed. Internettet giver os muligheder for at frigøre vores kommunikation og samarbejde. Men det kan også forvandle sig til et overvågnings- og censur system, som stalinistiske regimer simpelthen ville have elsket. Det er det, regeringerne af idag forsøger lige nu.
”Det er udelukkende privater interesser, som ønsker at sætte en stopper for sharing – nemlig ophavsrets-industrien”
- Hvordan kommer det til udtryk?
Richard Stallman: I Spanien bliver der indført internetcensur. I Frankrig, Storbritannien og New Zealand bliver der vedtaget love, som FN fordømmer som angreb på menneskerettighederne. I USA er der blevet fremsat forslag til internetcensur. Og vi ser, at Nicolas Sarkozy foreslår at indføre noget han kalder for ”civilisering af internettet”. Det er helt i stil med det hedengangne Sovjetunion, hvor kommunikationen mellem mennesker blev kontrolleret meget skrapt. Den typiske undskyldning for kontrolmekanismerne er krigen mod ’sharing’, altså forsøget på at forhindre mennesker i at bruge internettet til at dele kopier af offentliggjorte værker.
Sharing på nettet er enkel og nyttig. Kun grusomme foranstaltninger vil kunne forhindre mennesker i at gøre det. Sharing er en god ting. Istedet for at søge måder, man kan forhindre mennesker i at gøre det, burde regeringerne legalisere det. Det er udelukkende privater interesser, som ønsker at sætte en stopper for sharing – nemlig ophavsrets-industrien. Store foretagender og copyright-industrien har gjort sig skyldige i de mest hæslige forbrydelser. For eksempel indførelsen af tyranniske love.
- Det vil altså sige, at alt bliver værre?
Richard Stallman: I internettet definitivt ja. Og det på globalt plan. Vi har en kamp foran os, hvis vi ikke vil have et internet á la det sovjetiske.
- Lige for tiden beretter medierne om ”store hacks” , f.eks. da der blev brudt ind i en lang række G-mail konti.....
Richard Stallman: Lad os ikke kalde det for hacking. Det er cracking! Indbrud i sikkerhedssystemer. Hacking er legende dygtighed. I det tilfælde du nævner, ser det ud til, at den kinesiske regering er brudt ind i computere tilhørede dissidenter for at knække deres G-mail konti. Det er en tyrannisk regering, der undertrykker dissidenter.
”Sony saboterer deres kunders computere”
- Hvad mener du om ’Anonymous’ - angrebene på Sony’s website? Står vi ved begyndelsen af en æra, hvori craking og hacking bliver politiske instrumenter?
Richard Stallman: Det ’Anonymous’ gør, er protest. Det er legitimt. Og de er i højeste grad politiske. Men glem ikke, at disse begivenheder kun er del af en større politisk sammenhæng, hvori bl.a. Sony saboterer deres kunders computere. Egentlig burde ledelsen i Sony smides i fængsel for det. Men vores love er for virksomhedsvenlige – fordi vores regeringer tjener det private erhvervsliv.
- Du kritiserer, at Sony via updates vil forhindre, at deres kunder fortsat kan bruge GNU/Linux på deres Playstation-3-Konsoller. Er det en adækvat modforanstaltning at hacke Sony’s networks ?
Richard Stallman: Det kommer an på, hvad du konkret mener med det?
- Jeg tænker på, at Sony i april månend mistede 77 millioner kundedata.
Richard Stallman: Nå sådan – du mener da Sony’s servere blev cracket og data trukket ud. Hvis man bruger disse data til at skade kunderne, så er det meget forkert. Men der var jo også protesterne fra ’Anonymous’, som dukkede op på Sony’s websites.
- Hvad med de andre ’Anonymous’ - aktioner? Er du generelt set tilhænger af det, de gør?
Richard Stallman: Ved disse aktioner forsøger en hel masse mennesker at blokere en website, idet de klikker ind på den så hurtigt som muligt så mange som muligt. Som når en mængde mennesker kommer til en forretning og forsøger at komme ind ad døren samtidigt. Det kan godt være noget belastende, men så må man tænke på, hvilke slemme sager denne forretning står bag. De fleste aktioner fra ’Anonymous’, som jeg har hørt om, er jeg mere eller mindre tilhænger af. Men jeg kender ikke alle. I hvert enkelt tilfælde må man se, hvilken uretfærdighed der er begået og bedømme protesten på denne basis.
”Wikileaks har virkelig gjort noget heroisk – de har vist hvilke forbrydelser og mord, US-regeringen har begået”
- Hvad synes du om deres protester i solidaritet med Wikileaks?
Richard Stallman: Jeg hørte for første gang om ‘Anonymous’ -protesterne , da de begyndte at angribe de mægtige institutioner, som deltog i ”Distributed-denial-of-service-Attacken” ( Afvisning af serviceydelser. Anm. fra aut. infoservice) mod Wikileaks. Wikileaks har virkelig gjort noget heroisk – de har vist hvilke forbrydelser og mord, US-regeringen har begået.
Derpå har US-regeringen besluttet at stoppe Wikileaks og knække dem udenom domstole og juridiske instanser. Man satte forskellige internet-institutioner under pres og fik dem til at nægte at stille serviceydelser til rådighed for Wikileaks. Amazon nægtede Wikileaks at bruge deres server. Registreringsinstanser annullerede de domæner, Wikileaks brugte. Betalingsvirksomheder som PayPal, Mastercard og Visa nægtede at gennemføre betalinger for Wikileaks. I denne kontekst mener jeg, at protesten er på sin plads.
- Man kan godt trække visse paralleler mellem dig og Julian Assange: I har begge rejst kryds og tværs gennem verden for at prædike for den digitale frihed. Hvad synes du om den sammenligning?
Richard Stallman: Der er visse paralleler. Sålænge man holder forbindelsen til kvinder udenfor – på det punkt er der ingen ligheder.
- Og hvori består lighederne?
Richard Stallman: Assange har dedikeret sig til en sag og arbejder konstant videre med den. Han lader sig ikke stoppe.
- Du kritiserer jo så godt som alle populære software og hardware, fra Windows til Apple, fra Amazon til Spotify. Er du sommetider frustreret over, at flertallet af internetbrugerne på trods heraf forsætter med at benytte dette udstyr og software ?
Richard Stallman: Jeg er naturligvis ikke glad for, at brugerne ikke er frie endnu. Men vi laver fremskridt. Det er nu muligt at bruge en computer, hvor samtlige softwareprogrammer er til fri brug. I min egen computer er sågar bios, det program som starter styresystemet, frit. Derfor har jeg besluttet mig for denne model.
”At overveje friheder betyder, at man svømmer mod strømmen”
- Problemet er jo, at det stadigvæk er meget besværligt...
Richard Stallman: Det passer. Folk prioriterer forkert, fordi de er dårligt uddannet. Først og fremmest fordi medierne hele tiden fortæller dem, at de kan få bekvemmelighed – men kun sjældent taler om konsekvenserne af at bruge software med copyright klausuler. At overveje friheder betyder, at man svømmer mod strømmen.
- Ved revolutionerne i Ægypten og Tunesien er internettjenester som Twitter og Facebook blevet berømte for at have hjulpet revolutionen på vej digitalt. Ærger det dig?
Richard Stallman: Jeg har ikke noget imod Twitter. Og jeg kan godt erkende, at Facebook kan bruges til gode formål. Jeg vil sige: Hvis du vil organisere en revolution – så okay, fortsæt, brug Facebook!
(Interviewet er oprindelig offentliggjort i det progressive tyske dagblad TAZ, d 4.juli 2011. Oversat og let forkortet af folk fra autonom info-service).
Relateret
- autonom info-service: Revolten mod Syriens magthavere og Det hele startede med netværket "Syrian Revolution"
- Tidsskriftcentret: Det arabiske forår