Tidsdoku. "Til våben, borgere!"

Et kulturhistorisk strejftog i kaffehusenes betydning for samfundskritiske debatter og revolutionære sammenkomster.

Fra den franske revolution til de russiske eksil-revolutionære i Schweiz og Østrig og over 1968-oprøret til bz-bevægelsen i Berlin, ... 

Den franske revolutionær Camille Desmoulins fra Cordelierklubben gik ind i historien, da han den 12. juli 1789 sprang op på bordet foran Café de Foy - i den ene hånd hans hat i den anden to pistoler - og råbte ud til den store menneskemængde: ”Til våben borgere! Til våben!” . Pladsen foran caféen ved Palais Royal er godt valgt. Kvarteret er et af Paris’ revolutionære højborge...

Coffeeshops i Amsterdam

  • Året er 1789

Paris syder af oprør. De fire radikale klubber 'Cordelierklubben' , 'Jakobiner- klubben', 'Klubben af republikanske revolutionære borgerinder' samt 'Den Selskabelige Kreds' , stod politisk hinanden nær, når det gjaldt om at vælte kong Ludvig den XVI fra tronen og indføre et folkestyre.

Hver af de revolutionære klubber havde sin egen støttekreds.'Cordelierklubben' var tættest på de socialt mest deklasserede folk i de proletariske kvarterer, den billigste at være medlem af. 'Jakobinerne' havde masser af advokater, håndværkere og studenter i deres rækker.

'Klubben af republikanske revolutionære borgerinder' omkring Claire Lacombe og Pauline Leon var den eneste rene kvindeklub i Paris, mens 'Den Selskabelige Kreds' tiltrak både mænd og kvinder fra især de veluddannede lag.

Camille Desmoulins fra Cordelierklubben:”Til våben borgere! Til våben!”
Camille Desmoulins fra Cordelierklubben:”Til våben borgere! Til våben!”

Den franske revolutionær Camille Desmoulins fra Cordelierklubben gik ind i historien, da han den 12. juli 1789 sprang op på bordet foran Café de Foy og råbte ud til den store menneskemængde: ”Til våben borgere! Til våben!” Pladsen foran caféen ved Palais Royal er godt valgt. Kvarteret er et af Paris’ revolutionære højborge og caféen et yderst populært samlingssted...

To dage senere, den 14. juli 1789, stormede en stor vred folkemængde det forhadte Bastille-fængsel. På ruinerne af den erobrede fæstnings ødelagte mure gentoges Camille Desmoulins paroler om frihed og lighed.

Stormen på Bastillen d 14.Juli 1789 indledte den franske revolution
Stormen på Bastillen d 14.Juli 1789 indledte den franske revolution

Da kaffen fortrængte øllet

At dette startede i de hede debatter i kaffehusene var ingen tilfældighed. Kaffe og oplysning, reflektioner og tankefrihed udbredte sig på samme tid over alt i Europa.

Det er oplysningen, de samfundsmæssige bryd-ninger der indleder enden på enevældets epoke, men det er kaffen, der befordrer dette i et vist omfang.

Udbredt druktradition

Før den klare tankegang blev populær, var Europa domineret af en udbredt druktradition. For indtil fremkomsten af kaffe, som man bryggede med kogende bakteriedræbende vand, drak europæerne gennemgående alkohol døgnet rundt. Først og fremmest øl fra morgenstunden af.

Grunden hertil var, at øl ved bryggeprocessen og pga. dets alkoholindhold som regel var bakteriefri - i modsætning til vand, der ofte var beskidt og sygdomsfremkaldende. Ekskrementer fra gaden forurenede alt for ofte brøndene og gjorde dem til kilde for alskens sygdomme. Således var øl uskadeligt, men samtidigt sløvende.

Kaffen – ”tænkernes vin”

Kaffen derimod gjorde folk vågne, holdt dem nøgterne og skærpede sanserne. Snart gjaldt det for ”tænkernes vin”. Bønnerne kom fra Äthiopien og kunsten at riste dem tog sit udgangspunkt i Jemen. De første kaffehuse fandtes i Aden og mokka gjaldt for ”kilde til erkendelse”. Over Tyrkiet gik kaffen sin sejrsgang til storbyer som Wien, Milano og London. Før the’en blev britternes nationaldrik, slurpede de kaffen en masse.

Det første kaffehus i Vesteuropa blev åbnet i 1650 i den engelske universitetsby Oxford, to år senere fulgte London, hvor der snart fandtes et hav af kaffehuse. Det var her i de såkaldte ”Penny Universities”, debatterne om de engelske friheds pionerer, filosofferne Bacon, Hobbes og Locke, foregik.

Folk betalte en Penny for entréen. For det kunne de læsekyndige læse alle landets aviser – for og imod regeringen. Det var folkedannelse fra neden og var mere turbulent end i det engelske ”House of Parliament”.

__________________________

”At ånde frihedens ånd” (Voltaire)

Voltaire (1694-1778)
Voltaire (1694-1778)

Den franske revolutionære forfatter og filosof François de Voltaire lod sig inspirere af kaffehusene i London, hvor han nød ”at ånde frihedens ånd” under sit politiske eksilophold i byen. Ved hans tilbagevenden til Paris besøgte han regelmæssigt Café Procope, hvor han indførte diskussionskulturen på stedet. Caféen eksisterer den dag idag.

Et tidsdokument fra 1789 beskriver tilløbet til kaffehusene i Paris: ”De var ikke bare permanent overfyldte, men også foran dørene og vinduerne trængtes folk og lyttede deltagende til de lidens- kabelige taler, der holdtes af besøgende, som stod op på stole eller borde".


Lenin og dadaisterne

Hvor sad Vladimir Iljitsj Uljanov Lenin indtil hans togrejse til Skt. Petersborg i 1917? Han sad og diskuterede under- grundsavisen Iskras dækning af begiven-

Cafe Odeon i Zürich
Cafe Odeon i Zürich

hederne i Rusland i Café Odeon i Zürich, hvor han på det tidspunkt var i eksil. Han ventede og drak mængder af kaffe! Caféen findes stadig væk: Limmatquai nr. 2.

Ikke langt fra Lenins bosted i Zürich grundlagde en af DADA-kunstnerbevægelsens mere fremtrædende personlighed Hugo Ball i 1916 Café Cabaret Voltaire i Spiegelgasse i Zürich.

En vis overvægt af Bakunister ...

Mikhail Bakunin
Mikhail Bakunin

Her får DADA-bevægelsen et mødested. Under skarp iagttagelse af den borgerlige presse var stedet præget af hede natlige debatter samt happenings og legendariske litteratur – og digtoplæsninger.

Her mødes byens anarkister af enhver tænkelig retning dog med en vis overvægt af Bakunister, samt dadaister som Tristan Tzara, Hans Arp, Emmy Hennings, den revolutionære forfatterkreds omkring wiener journalisten og samfundsrevseren Karl Kraus.

Og her drak Albert Einstein sin kaffe, mens han måske lod tankerne strejfe omkring grundtrækkene i hans nyskabende teori om tid og rum.

 ______________________________

”Nå, nå, hvem skulle lave sådan en revolution –  måske denne hr. Bronstein derovre?”

Café ZENTRAL i Wien
Café ZENTRAL i Wien

Apropos: Og en anden fremtrædende revolutionær – Lev Davidovitj Trotskij (Bronstein) - var i samme periode i eksil i Wien, hvor han tilbragte timer og dage på sit ynglingssted: Café Zentral, Herrengasse 14. Også han afventede et gunstigt tidspunkt til at vende tilbage til Rusland. Han drak kaffe, røg som


en skorsten, spillede skak og forsøgte at forklare de måbende østrigske social- demokrater essensen af den permanente revolutions teori.

Ifølge en Trotskij-biograf (Isaac Deutscher), styrtede en skønne dag sekretæren for den østrigske udenrigsminister Czernin ind i Café Central og råbte ”I Rusland er revolutionen brudt ud!”. Den østrigske udenrigsminister kommenterede dette udbrud med ”Nå, nå, hvem skulle lave sådan en revolution – måske denne hr. Bronstein derovre?”

Kaffehuskultur fra 1968-oprøret til den autonome bevægelse

Med 68-bevægelsen fik kaffehusene i en periode en lignende funktion, som den de havde i perioder af de store europæiske revolutioner gennem de sidste to århundreder.

Kaffehusene blev igen samlingssteder før og efter demonstrationerne og her udfoldede sig de hedeste debatter om aktuelle begivenheder og strategier og naturligvis om historiske udviklingsforløb.

68-bevægelsens mødested 'Café Savoy' i Wien
68-bevægelsens mødested 'Café Savoy' i Wien

Café Savoy i Wien

I Wien blev især den l Café Savoy samlingsstedet for aktivister – hovedsagligt fra den udogmatiske og sponaneistiske venstrefløj. Det var her mange af 68-bevægelsens større og mindre opsigtvækkende aktioner tog sit udgangspunkt. Visionære multikunstnere som Friedensreich Hundertwasser,

Rudi Dutschke taler på den internationale Vietnamkongres i Berlin, d 17. Februar 1968
Rudi Dutschke taler på den internationale Vietnamkongres i Berlin, d 17. Februar 1968

aktionskunstnere som Otto Mühl, forfattere som Peter Handke, Erich Fried og Elfriede Jelinek, m.fl. var ligeledes at finde blandt Savoys stamgæster.

Spektrum (i dag: Clash), Schwarzes Café, Filmbühne i Berlin

I Berlin var caféer som Filmbühne am Steinplatz, Schwarzes Cafe på Kantstrasse og Spektrum i Mehringhof, bevægelsens flagskibe. I Café am Steinplatz blandedes studenter og intellektuelle fra 68-bevægelsens ”motor” SDS (Sozialistischer Deutscher Studentenbund).

Blandt de besøgende var 68-oprørets politiske gallionsfigurer som Rudi Dutschke, Hans Jürgen Krahl, Kunzelmann og Bernd Rabehl, samt byguerilla gruppen RAFs grundlæggere Ulrike Meinhof, Andreas Baader og Gudrun Ensslin, før disse gik i undergrunden.

Andreas Baader og Gudrun Ensslin på 'Café de Flore'  i Paris
Andreas Baader og Gudrun Ensslin på 'Café de Flore' i Paris

Schwarzes Cafe afspejlede publikummet mere byens anarko-miljø og ”Woodstock-generationen”, mens Café im Mehringhof ( ”Spektrum”, ”ex”, idag ”Clash”) var en eventyrlig blanding af hele venstrefløjsspektrummet – fra progressive intellektuelle, kunstnere og skuespillere til det anti-imperialistiske militante miljø omkring ”Anti-Folter-Kommitees” (i folkemunde kaldt ”anti-imps”).

  • Berlins autonome bz-bevægelse
Tidl. bz-hus i Mehringsstrasse 34 i bydelen Berlin-Charlottenburg
Tidl. bz-hus i Mehringsstrasse 34 i bydelen Berlin-Charlottenburg

Med fremkomsten af det autonome bz-miljø blev de traditionelle kaffehuse skiftet ud med et utal af mindre info-caféer, der blev etableret i mange bz’atte huse i starten af 1980’erne – alene i Vestberlin var der omkring 230 huse BZat.

Her var stemningen mere intim og overskuelig end i de store kaffehuse. Men først og fremmest var info-caféerne mere i overensstemmelse med bevægelsens krav om  selvbestemmelse og optimal beskyttelse overfor de statslige organers permanente overvågnings- og aflytningspraksisser.

Det autonome café "Clash" (Mehringhof, Berlin)            Café - Cabaret 'Voltaire' (Zürich)  

Kaffehuskulturen på retur?

Med tiden har kaffehusene forandret karakter. Idag er Europas traditionelle kaffehuse til dels blevet afløst af café-discountkæder uden særlige karakteristiska, dog med bibeholdelse af kaffen som vigtigste ingrediens.

De traditionelle kaffehuse, der fortsat eksisterer bliver frekventeret af et bredt udsnit af befolkningen – til hyggesnak snarere end til revolutionære samfunds- debatter, der var så karakteristisk for fortidens kaffehuse.

Samfundskritiske debatter

De findes i dag som regel i aflæggere af datidens kaffehuse: infocafeer, i folkekøkkener og caféer knyttet til bestemte subversive miljøer. Samlingsstederne er ikke længere elegante, arkitektonisk rumlige og indbydende, men de har i princippet den samme funktion: Kaffe (og the), lysten til kommunikation og til at møde andre mennesker på passiv og aktiv måde, samt generel hyggen forblev dog en fælles kontekst med de traditionelle kaffehuse. ”Ein grosser Brauner, bitte!”

(al./autonom infoservice)                 

 

______________

København

Anarkistisk Kaffeklub: STATSlighed eller FRIHED

Løbeseddel til et info-/debatmøde om anarkisme i 2005 -  du kan læse herom på SORTE FANE

                   ________ 

             Relateret

                 autonom infoservice: