Militarisering af De Olympiske Lege

Eksplosioner og udbrændte helikoptere i den tyske militærlufthavn i Fürstenfeldbruck (Bayern)
Eksplosioner og udbrændte helikoptere i den tyske militærlufthavn i Fürstenfeldbruck (Bayern)

Olympiaden – 2012 der lige nu løber af stablen i London har gjort byen til en militariseret zone: 23.000 sikkerhedskræfter, deri- blandt 13.500 soldater - er døgnet rundt i indsats for at forhindre potentielle terrorangreb.

Et 17,5 kilometer langt elektrisk hegn med 5000-volt adskiller Olympia-byen fra resten af London. På trods af lokale beboerprotester har regeringen ved hjælp af en domstols- kendelse fået installeret jord-til-luft-raketter på tagene af adskillige boligkomplekser, hvilket ifølge det britiske forsvars- ministerium skal beskytte de Olympiske Lege mod luftangreb.

Det hidtil eneste attentat mod sportsfolk i forbindelse med Olympiske Lege fandt sted for 40 år siden, den 5. september 1972 i München. Her tog væbnede palæstinensere fra undergrundsorganisationen ”Sorte September” 11 israelske sportsfolk som gidsler og krævede 236 politiske fanger løsladt.

900 millioner mennesker i over 100 lande så live hændelsens forløb, der endte med, at samtlige israelske gidsler blev dræbt. Fem palæstinensere og en politimand omkom ligeledes. Forårsaget af den bayriske politiledelses ramboagtige håndtering af situationen.

  • Hvad var baggrunden for palæstinensernes aktion?
  • Hvorfor gik det så grusomt galt?
  • Hvad var den israelske regerings rolle i de efterfølgende hævnaktioner?
Aktionsgruppens talsmand ”Issa” fremlægger palæstinensernes krav til repræsentanter for bl.a. den tyske regering.
Aktionsgruppens talsmand ”Issa” fremlægger palæstinensernes krav til repræsentanter for bl.a. den tyske regering.

Aktionen der rystede verden

Den 5. september 1972. Klokken er lidt over fire om morgenen. Mens den olympiske by i München sover og alt er stille, klatrer 8 unge mænd fra den palæstinensiske undergrunds- organisation Sorte September over et højt stakit og løber i ly af mørket mod de bygninger, som huser Olympiadens sportsfolk.

En af palæstinenserne har forinden arbejdet et stykke tid i den olympiske bys kantine og har fundet ud af, hvor de israelske sportsfolk holder til. De unge palæstinensere, der denne nat er klædt i joggingtøj, pakker geværerne ud af deres sportstasker og iler til israelernes hovedkvarter. De er hurtige til at overmande de sovende og fuldstændigt overrumplede sportsfolk. To af israelerne – træneren Moshe Weinberg og vægtløfteren Josef Romano – bliver dræbt, da de sætter sig til modværge og forsøger at fravriste nogle palæstinensere deres våben.

I de efterfølgende 20 minutter stormer de palæstinensiske fedayeen et par andre lejligheder i de omkringliggende huse og fører derefter 9 israelske sportsfolk til huset i Connollystrasse 31. Aktionen forløber hurtigt og koordineret. Da politiet få nys om aktionen, er den allerede afsluttet - 9 israelere er blevet taget som gidsler og to er blevet dræbt. Det svarer til halvdelen af det israelske olympiske hold.

Senere skulle en af de anholdte palæstinensere, den 21-årige Mohammed al-Safadi, ifølge politiets offentliggjorte forhørsprotokol (kilde: ugemagasinet Der Spiegel, 32.07. 2012) erklære, at planen var en aktion uden blodsudgydelse og ingen havde regnet med, at gidseltagningen ville forløbe på denne måde.

Israelske sportsfolk mod 236 revolutionære fanger

Aktionsgruppens talsmand »Issa« (arabisk ord for Jesus), hvis virkelige navn er Luttif Afif, fremlægger palæstinensernes krav over for de tilstedeværende repræsentanter for den tyske regering under ledelse af indenrigsministeren Hans-Dietrich Genscher og Den Olympiske Komité. Kravet er løsladelse af i alt 234 navngivne palæstinensiske politiske fanger fra bl.a. Israel og Jordan, samt løsladelse af to kendte fængslede aktivister fra den tyske byguerillagruppe RAF (Rote Armee Fraktion), der netop var blevet anholdt: Ulrike Meinhof og Andreas Baader. 

Palæstinensere fra Sorte September, Amman 1970
Palæstinensere fra Sorte September, Amman 1970

Hvem var Sorte September?

Før aktionen i München vidste verdensoffentligheden meget lidt om den palæstinensiske undergrundsorganisation Sorte September, der udsprang af Yassir Arafats al-Fatah bevægelse. Sorte September opstod i kølvandet af de dramatiske begivenheder i Jordan i september 1970.

I 1967-krigen mellem Israel og de arabiske lande flygtede omkring 200.000 palæstinensere til Jordan. Dette bidrog til en yderligere tilspidsning af den indenrigspolitiske situation og spændingerne voksede mellem de palæstinensiske organisationer og det jordanske monarki under kong Hussein. PFLP - Folkefronten for Palæstinas befrielse og DFLP - Den demokratiske folkefront for Palæstinas befrielse (1) arbejdede for monarkiets fald og etablerede en befriet zone i det nordlige Jordan.

De mere moderate, borgerlige kræfter i PLO (Palæstinensisk befrielses-organisation, der fungerer som paraplyorganisation for de fleste palæstinensiske organisationer) omkring al-Fatah med dens karismatiske leder Yassir Arafat (1929 - 2004), ville derimod opretholde et samarbejde med kong Hussein og bruge Jordan som operationsbase i kampen mod Israel.

I september 1970 kom det til den første store militære styrkeprøve mellem de palæstinensiske fedayeen og kong Husseins jordanske beduinhær. Mens Sovjetunionen, Irak og Syrien støttede palæstinenserne, støttede Israel og USA kong Husseins militære offensiv. I juli 1971 måtte de sidste væbnede PLO-enheder forlade Jordan og flytte deres baser til Libanon. Omkring 40.000 palæstinensere, deriblandt mange civile, mistede livet i kampen mod kong Husseins hær. 

Palæstinensiske sportsfolk udelukkes fra Olympiaden

I forsommeren 1972 henvendte PLOs ungdoms- organisation sig til Den Olympiske Komité for at søge om deltagelse i de Olympiske Lege. På trods af to officielle henvendelser gad komitéens ledelse ikke engang at svare på de unge palæstinensiske sportsfolks henvendelse. Dette udløste stor vrede i den arabiske verden.

Aktivisterne fra Sorte September, som længe havde haft planer om at gennemføre en befrielsesaktion for de politiske palæstinensiske fanger, så Olympiaden i München som en oplagt anledning til at gå i aktion. Protesten mod at palæstinenserne blev udelukket fra denne internationale sportsbegivenhed, skulle sættes på dagsordenen i verdensoffentligheden og kidnapningen af de israelske sportsfolk skulle bane vejen for de palæstinensiske politiske fangers frihed.( Kilde: Al Fatah-lederen Abu Iyads selvbiografi ”My Home, My Land” - også udgivet på dansk). Abu Iyad blev likvideret af Mossad i Tunis i marts 1991 - angiveligt for at være én af "arkitekterne" bag aktionen i München).

Aktionen mislykkedes

Det hele ender med vilde skyderier, eks- plosioner og udbrændte helikoptere i den tyske militærlufthavn Fürstenfeldbruck i Bayern:

De 17 tyske politifolk, der var placeret i den BOING 727, der skulle foregive at flyve til Ægypten, ombestemte sig, da de så, at maskinen var placeret sådan, at cockpittet befandt sig midt i skudlinien i tilfælde af en væbnet konfrontation. Ingen af de tyske politifolk havde nogen specialuddannelse. De fleste havde indtil denne dag udelukkende arbejdet som trafikbetjente. Efter en kort debat forlod det samlede polititeam flyvemaskinen og skjulte sig i buskadset i udkanten af landingsbanen.

Politilederen Georg Wolf, der betragtede tilbagetoget oppe fra kontroltårnet, mistede fatningen ved synet af hans kollegaers samlede retræte. Kort tid efter ankom to helikoptere med palæstinenserne og de israelske sportsfolk. Da de to palæstinensere, som kontrollerede flyvemaskinen konstaterede, at den var tom og uden besætning, vidste de, at de var lokket i en fælde. Højt råbende løb de tilbage til de ventende helikoptere for at advare deres kammerater.

 ”Ramt af politiets egne kugler”

De tyske skarpskytter skød løs på palæstinenserne, der besvarede ilden og søgte dækning under den ene helikopter. Da var klokken 22.38 og ildkampen varede indtil 01.32. Derefter stilhed, våbnene tav. Alle ni gidsler var døde, ligeledes 5 fedayeen, de sidste 3 palæstinensere var alvorligt såret. En tysk politibetjent var død og to andre livsfarligt såret. Mange politifolk var lettere såret.

I det bayriske politis efterfølgende kort- lægning af disse dramatiske begivenheder blev det fastslået, at det ikke kan ude- lukkes, at et ukendt antal gidsler og nogle politibetjente kunne være blevet ramt af politiets egne kugler. En nøjagtig under- søgelse var ikke mulig, da de israelske sportsfolk brændte inde i de eksploderende helikoptere.

Protesterne over det tyske politis dilettantiske fremgangsmåde vakte vrede verden over, men snart fortonede kritikken sig og det lykkedes for den reaktionære del af medierne at skubbe hele ansvaret over


på palæstinenserne. (Kilde: "En dag i September", af de britiske filminstruktører Kevin Mac Donald og Arthur Cohn. En dokumentarisk rekonstruktion af aktionen under sommer-olympiaden 1972).

Efterspil: Syv uger efter gidseldramaet i München bortførte en palæstinensisk aktionsgruppe et passagerfly fra Lufthansa på ruten mellem Beirut og Frankfurt. Flykaprerne krævede løsladelse af de tre overlevende, fængslede aktivister fra Sorte September. Regeringen efterkom kravene prompte. Den israelske regering reagerede forarget over denne afgørelse.

”The games must go on”

I starten af kidnapningsaktionens forløb fortsatte De Olympiske Lege som hidtil. Men massive protester fra sportsfolk og tilskuere førte dog til, at legene blev afbrudt for en tid. Efter de israelske sportsfolks død blev der afholdt en dags minde- højtidelighed. Derefter blev legene atter genop- taget med den daværende IOC-præsident Averne Brundage’s ord: "The games must go on".  

Mossads hævntogt

Tre dage efter katastrofen i München bombarderede det israelske flyvevåben palæstinensiske flygtningelejre i Libyen og i Libanon. Ifølge PLOs oplysninger døde 66 palæstinensere under disse bombardementer og flere hundrede blev såret. Samtidigt indledte Mossad-grupper, på initiativ af den israelske regering, en morderisk jagt på formodede bagmænd til aktionen i München.

I de efterfølgende 20 år jagtede og dræbte Mossad-grupperne et ukendt antal påståede bagmænd til aktionen under Olympiaden i München. En af Mossads kommandoer med ”licence to kill” hed "Caesarea" og dets leder var den senere premierminister Ehud Barak. Missionen blev kaldt "Operation Guds Vrede".

Mossads hovedkvarter i Tel Aviv
Mossads hovedkvarter i Tel Aviv

Politikere bag likvideringer med "præventiv funktion"

Aron Klein, der er tidligere Mossad-agent og blandt andet har arbejdet som korrespondent for det amerikanske magasin "Time", beskriver i sin bog "Hævnerne" de israelske regeringspolitikeres egenrådige afgørelser om likvideringer af palæstinensere, der er aktive i modstanden mod Israel: ”Golda Meirhavde brug for en ventil, så strømmen af medieberetninger og debatten om skyld og ansvar kunne få en anden drejning.”

* Israels daværende regeringsleder

“Situationen ligefrem skreg på en stor gestus, en dramatisk foranstaltning. Premierministeren godkendte udkastet til en ny plan for kampen imod den voksende palæstinensiske terror. Første prioritet var "præventive foranstaltninger", dvs. eliminering af terrorens håndlangere, de som havde planer om at skade Israel og dets borgere. På talerstolen i Knesset (Israels parlament) beskriver Meir i slutningen af september 1972 disse målsætninger kort og klart: "Hvor end der bliver forberedt et anslag, hvor end mennesker planlægger mord på jøder og israelere - må vi være rede til at slå til."  

Israels statsligt sanktionerede terror

Planens anden og mere komplicerede del var afskrækkelsens element. Budskabet til alle palæstinensiske aktivister var umiskendeligt: Staten Israel vil gå i rette med enhver, som truer statens borgere. Israel havde før skaffet sine fjender af vejen, men nu skulle drab blive hovedinstrumentet i terrorbekæmpelsen. De første og mest oplagte kandidater på dødslisten var de ansvarlige for attentatet i München, medlemmerne af Sorte September. De skulle opspores og observeres, indtil man havde udarbejdet en plan for at dræbe dem.

Sorte September var de første. Men så snart man havde opdaget nye sammensværgelser, ville der komme flere navne på dødslisterne. ”Enhver planlagt aktion ville blive fremlagt for premierministeren til godkendelse. Skønt man i de fleste tilfælde ville diskutere anklagerne og drabshensigterne med regeringens medlemmer, måtte premierministeren i sidste ende fælde afgørelse i hvert eneste tilfælde.” (citatet er fra Aron Kleins bog "Hævnerne").

PLOs forhenværende formand Yassir Arafat (1929 - 2004)
PLOs forhenværende formand Yassir Arafat (1929 - 2004)

Mordet i Lillehammer i Norge

En del af de palæstinensere, der blev likvideret af Mossads kommando- grupper, havde intet at gøre med aktionen i München. Det viste sig senere, at mange blev dræbt, alene fordi de var offentligt kendte repræsentanter på mellemniveau i PLO’s apparat.

Kun én gang lykkedes det for Mossad at ryste PLO’s hierarki ved at dræbe tre ledende PLO-medlemmer i Beirut, den 10.april 1973:

  • Abu Yusuf, som var en af Yassir Arafats stedfortrædere,
  • Al-Fatah-lederen Kamal Adwan
  • PLO’s daværende talsmand Kamal Nassir.

Men en hel del af Mossads kommandoraids mislykkedes. En af de større fiaskoer var mordet i den norske by Lillehammer den 21.juli 1973. Da blev en marokkansk tjener skudt ned på åben gade, fordi Mossads agenter havde forvekslet ham med PLO-manden Ali Hassan Salameh, der angiveligt var en af de ledende kræfter bag Sorte Septembers aktion under olympiaden (Salameh blev dræbt af en bilbombe, den 22.januar 1979 i Beirut). Seks Mossad-agenter blev anholdt af det norske politi og idømt en fængselsstraf på mellem 2 og 5½ år. Efter knap to år i fængsel blev Mossad-agenterne løsladt og udvist til Israel. Andre Mossad-grupper fortsatte og gennemførte attentater og bombe- sprængninger i Schweiz, Holland, Gibraltar, Beirut, Paris, Warsawa og Tunis.

  • Efter München: Mossads attentater på palæstinensere:

For længst er konflikten mellem israelere og palæstinensere blevet udvidet til en amerikansk-arabisk konflikt. Da amerikanske militærfly smed bomber over en lille landsby i Pakistan, angiveligt for at ramme en al-Quaeda-gruppe men i stedet dræbte en masse almindelige landsby-beboere, lød det som et fjernt og kynisk ekko fra de aktioner, som den israelske efterretningstjeneste Mossad gennemførte mod påståede aktører bag Olympiade-aktionen i München 1972.

(al/autonom info-service)

____________________

Artiklen blev oprindeligt til i forbindelse med en anmeldelse af Steven Spielbergs film ”München” (2005), der tager udgangspunkt i hændelserne ved Olympiaden 1972 samme sted. Ajourført og redigeret for autonom info-service i anledning af de Olympiske Lege i London, sommer 2012).

Noter

1) Læs baggrundsartiklen Palæstinas venstrefløj af nogle autonome.

Kommentar schreiben

Kommentare: 0