Boganmeldelse. Irene Clausen: 'PFLP & Palæstina'

Irene Clausen, mangeårig aktivist
på venstrefløjen har nedfældet sin store viden om palæstinensernes befrielseskamp i en netop udkommet bog. 
Et værk der suverænt og engageret guider læseren igennem den palæstinensiske modstands yderst komplekse historie med fokus på ”Folkefronten til Palæstinas befrielse” (PFLP).

I forordet til bogen skriver Irene

” I de hundredevis af bøger som var udkommet om Palæstinas historie var der kun nogle få linjer eller sider om PFLP. Jeg havde længe haft lyst til at skrive en bog, så hvorfor ikke skrive om PFLP, den vigtigste palæstinensiske befrielsesbevægelse. Da jeg ikke kunne skrive om PFLP i et ’tomrum’, måtte jeg sætte mig ind i Palæstinas historie. Det har jeg så forsøgt med denne bog.”

På en journalistisk letlæselig måde gennemgås den zionistiske bevægelses tilblivelse og dens ideologiske grundlag, der førte til grundlæggelse af staten Israel. Det underbygges med en masse relevante citater, såvel fra aktørerne selv som fra kritikerne. Sidstnævnte er ofte selv jøder, der står afvisende over for zionismens forsøg på at omfavne alle, der er forbundet med den jødiske trosretning. 

• Således citeres advokaten og forfatteren Alfred Lilienthal, der i et interview forklarer forskellen mellem jødedom og zionisme således:

”... Jødedom er et forhold mellem mennesker og gud og har ikke noget at gøre med politik. Det forhold kræver ikke loyalitet over for nogen stat. Selvom du ikke tror på en stat, kan du godt være tilhænger af jødedommen, der er et sæt af etiske regler og normer som retfærdighed, troen på gud, forholdet mellem mennesker og gud - og mellem mennesker, men ikke mellem mennesket og en stat, for dette sidste er et politisk spørgsmål. Med andre ord, for at være en god jøde behøver man ikke være en god zionist.”  (side 19). 

_____________________

Bogens tyngdepunkt er som
titlen påpeger den palæstinensiske venstrefløjs historie, dens ups and downs med fokus på  ”Folkefronten til Palæstinas befrielse” (PFLP).

Foruden PFLP dannedes et hav af indbyrdes konkurrerende modstands- grupper, hvis fremkomst skildres vedkommende og ikke spor kedeligt. Denne udvikling afspejler uensartet-heden i det palæstinensiske samfunds, der indtil i dag er præget af et utal af interessekonflikter: 
Mellem kvinder og de traditionelle patriarkalske strukturer, mellem det sunnitisk-muslimske flertal og de religiøse mindretal, mellem fattige og rige, mellem de forskellige politiske strømninger og ikke mindst mellem de landflygtige palæstinensere ("Kharij") og de palæstinensere, som lever i Israel ("Dakhil"). 

Et større afsnit i bogen handler netop om klassekonflikterne blandt den arabiske og palæstinensiske befolkning. Således citeres fra PFLPs analyse af borgerskabets betydning og rolle i det palæstinensiske samfund:

” Det palæstinensiske borgerskab, som lever i Palæstina under zionistisk besættelse er ikke en del af revolutionen, selvom det ikke åbent har sluttet sig til Israel. Det vil objektivt set være den klasse gennem hvilken fjenden vil prøve at knuse revolutionen og stoppe den midt i dens proces.” (side 92)

• PLO og venstrefløjen

De arabiske regimers magthavere fremstod efter 1967 svækket, mens de væbnede Fedayin-grupper havde vind i sejlene og der blev afholdt forhandlinger på kryds og tværs om deres optagelse i PLO.                            De første Fedayin-grupper som derefter blev optaget i PLO (Palestinian Liberation Organisation, dannet i 1964 med en panarabisk grundholdning) var Yasser Arafats ”Fatah” og det pro-syriske Sa’iqa,  mens PFLP forholdt sig afventende. (side 55) 

Kommunistpartierne stod svagt i Mellemøsten – ikke mindst pga. af deres tætte tilknytning til Sovjetunionen, der huskedes som en af de første, der anerkendte staten Israel i maj 1948. Tre dage efter USA.

"Sorte September"

På baggrund af den jordanske kong Husseins hærs angreb på de palæstinensiske Fedayin-grupper i Jordan den 17. september 1970 (”Sorte September”) og den efterfølgende massakre på flere tusinder palæstinensere, startede PFLP en serie af flykapringer i starten af 1970’erne. 
Kravene var gennemgående frigivelse af de palæstinensiske politiske fanger i Jordan, Israel, mv. Flykapringerne havde to mod-gående effekter:
Palæstinensernes katastrofale situation blev nu  transparent for hele den internationale offentlighed, men samtidig blev PFLP nu anset for at være en terroristisk organisation. (Efter angrebet på World Trade Center den 11.9.2001 blev PFLP sat på USAs terrorliste. Efterfølgende blev solidaritets-kampagner ifm. organisationen kriminaliseret i de fleste vestlige lande, heriblandt Danmark).

Bogen gennemgår de forskellige konkrete flykapringsaktioner. Deriblandt den koordinerede kapring af fire fly på én gang ”fra vestlige imperialistiske lande og Israel” den 6. September 1970.
I den forbindelse blev en ung Fedayin ved navn Leila Khaled verdenskendt. Hun blev et  ikon for palæstinensernes frihedskamp.
I 1972 på PFLPs 3. kongres stoppede organisationen flykapringerne, men ikke de eksterne operationer. 

• ’PFLP - Special Operations’

Dette resulterede i en splittelse. En gruppe omkring Wadi Haddad (nome de guerre: Abu Hani) dannede ’PFLP - Special Operations’. Gruppen fortsatte med at gennemføre flykapringer og forskellige spektakulære aktioner, sammen med bl.a. byguerillagruppen ’Japans Røde Armee’ (’Nihon Sekigun’) med Fusako Shigenobu i spidsen (billedet tv.)
Samt nogle ligeså opsigtsvækkende flykapringer sammen med medlemmer af de tyske byguerillagrupper ’Revolutionäre Zellen’ (Entebbe, forstad til Ugandas hovedstad Kampala, juli 1976) og Rote Armee Fraktion - RAF (Mogadishu, Somalias hovedstad, d. 13.oktober 1977). Sidstnævnte flykapring skete i forbindelse med RAFs bortførelsen af arbejdsgiverpræsidenten Hanns Martin Schleyer på samme tidspunkt. 

• PFLP: ”Intifadaen er aksen for vores kamp”

Fra 1972 koncentrerede PFLP sig på angreb mod besættelsesmagten Israel. Efter den første folkeopstand ”intifadaen” i 1987 skifter PFLP modstandsstrategi:
Centrum for den palæstinensiske befrielseskamp er efter den palæstinensiske intifada flyttet ind i selve Palæstina, hvorimod centrum for befrielseskampen fra 1967-1982 lå udenfor Palæstina.
PFLP udtaler sin ubetingede støtte til intifadaen under sloganet: ”Intifadaen er aksen for vores kamp”, men fastholder samtidig organisationens centrale funktion: "Intifadaen alene kan ikke skaffe palæstinenserne deres stat. Men intifadaen kan bringe palæstinenserne nærmere målet".   

• Hans udmelding er nedslående:

” DFLP (’Democratic Front for det Liberation of Palestine’, udbryder-gruppe fra PFLP i 1969) og PPP (Palestinien People’s Party, det tidligere palæstinensiske kommunistparti) fremfører en venstreorienteret retorik, men når det kommer til stykket, retter de ind efter Fatah og er ikke længere venstre-orienteret. De arbejder sammen med Mahmoud Abbas, PLOs formand og selvstyrets præsident. Alligevel siger PFLP: Let us unite. Men det siger de nej til. De vil kun samarbejde på betingelser, som accepteres af Fatah.  (...)
- Fatah er via selvstyret ansvarligt for sikkerhedstjenesten (Security Agency), som får masser penge udefra. Og uden penge, intet Fatah. Folk stemmer primært på Fatah, fordi Fatah har penge. Selvstyret har 40.000 folk ansat i sikkerhedstjenesten, de og deres familier stemmer på Fatah. De føler ingen loyalitet over for kampen mod besættelsen, kun loyalitet i forhold til deres job og deres lønninger. 
- Fedayin-grupperne især Fatah, er efter Oslo-aftalen (1993) blevet til politi.
Det ændrede alt, kultur, politik og målene for den palæstinensiske nationale
bevægelse." (side 405 + 406)

• Stikord om bogens talrige temaer

Med et væld af fakta og vurderinger guides læseren igennem de ofte dramatiske og indviklede begivenheder i Mellemøsten. Ofte tæt forbundet med den globale politiske udvikling. Så som:

• Borgerkrigen i Libanon (1975-1990) med massakrerne i de to
  palæstinensiske flygtningelejre Shatila og Tal al-Za’atar,
• Palæstinensernes folkeopstand – intifadaerne (1987 og 2000-2007) og intifadaens kvinder, 
  
• PFLPs sekretær Ahmad Sa’adats kidnapning og fængslingen (2002),
• Forfatterens kritiske reflektioner om PFLPs officielle holdning til konflikten i Syrien,
• Modstandsformer og terrorspørgsmålet,
• PFLPs holdning til Hamas
• Den israelske arbejderklasse og fagbevægelsen, 
  - og meget mere

Det eneste hvad jeg har savnet i dette imponerende værk er en kronologisk oversigt over begivenhederne samt et personregister bagest i bogen. Måske vil der være plads
( - og ressourcer) til sådant noget i andet oplag...?

• Som nævnt i indledningen er bogen simpelthen ’et must’ for alle, der er interesseret i de dybereliggende årsager og begivenheder langs konflikten i Mellem-østen, set ud fra en utvetydig venstreorienteret holdning. Irene Clausens bog ”PFLP & Palæstina” fortjener stor genklang og udbredelse.  
  (al./ autonom infoservice)

_________________________

Irene Clausen: PFLP & Palæstina,          Internationalt Forum, 435 sider.

Regnbue Tryk, 1. udgave 2018. Pris 250 kr. (plus evt. forsendelsesporto)

Kan bestilles / købes hos Solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41, 2200 København – Nørrebro

Åben hverdag kl. 13 - 17                                             mail: info@internationaltforum.dk