Tunesiens kvinder: ”Vi giver ikke op!”

Kommentar af den feministiske forfatter og skuespiller Souad Ben Slimane

Det hører til absurditeterne i Tunesiens historie, at vi siden omvæltningen i januar 2011 har næret en vis frygt.

En stille anelse om at kvinder- nes situation ville blive for- værret, at den nye udvikling ville true vores position i samfundet. Men vi havde jo længtes efter denne revolution og bidraget til den.

_________________

Souad Ben Slimane (52) var blandt demonstranterne, der fyldte Tunesiens gader i december 2010 og tvang diktatoren Ben Ali fra magten. I mange år har hun været en frontfigur i kvindekampen. Sidste uge, den 13. august 2012 gik hun sammen med tusindvis af andre kvinder (og enkelte mænd) på gaden for at demonstrere imod en truende forfatningsændring, der vil afskaffe kvindernes juridiske ligestilling.

 

"Rør ikke ved vores rettigheder!" Over 20.000 deltog i kvindernes demonstration den 13. august 2012 i Tunis. Det var den største politiske manifestation i landet i lang tid. (ikh/autonom info-service)
"Rør ikke ved vores rettigheder!" Over 20.000 deltog i kvindernes demonstration den 13. august 2012 i Tunis. Det var den største politiske manifestation i landet i lang tid. (ikh/autonom info-service)

Kvindelige politibetjente i Tunis - en attraktion for arabiske turister

Under Habib Bourguibas diktatoriske regime fik kvinderne i 1956 en del samfundsmæssige rettigheder. Zine el-Abidine Ben Ali fortsatte denne kurs. Idag har tunesiske kvinder ret til at afbryde uønsket svangerskab, de kan når som helst de ønsker lade sig skille, de kan gå klædt som de har lyst til.

Tunesiske kvinder har økonomisk magt og takket være deres gode uddannelser har de mulighed for at udøve alle slags erhverv. I Tunesien er det muligt for kvinder at blive alt fra direktører, til piloter og buschauffører. Det er en model for ligestilling, som er fremmed for de fleste andre arabiske lande. Kvindelige politibetjente i Tunis har altid været en attraktion for arabiske turister.

I modstrid med ”kvindens natur”

Men de tunesiske mænd har aldrig rigtig accepteret denne model. Mange af dem mener, at det er i modstrid med ”kvindens natur”. Således har vores lovgivning i mange år været mere moderne, end samfundet var. Politikerne brugte kvinderne som alibi, de var stolte af at have indrømmet kvinderne så meget frirum. Men vores mænd støttede ikke kvindernes fri- gørelse, de følte sig truet og stødt fra tronen.

Selv ude på landet spillede og spiller kvinder en vigtig rolle: De arbejder på markerne eller er håndværkere. I den nordlige del af landet, i Sejnane, findes der en helt særegen ”kvinde-planet”: En krukkelandsby, der ledes af kvinder, som ernærer deres familier med en århundrede gammel krukketeknik. Lige i nærheden ligger et af salafisternes (1) hovedkvarterer.

___________________

Lina Mhenni, 27, tunesisk blogger og aktiv feminist:  

”Jeg er ikke løbet gennem kugleregn for at lade mig underkue af salafisterne!”

Paradoksernes land

Tunesien er blevet et paradoksernes land: Der findes både frigjorte kvinder og meget religiøse kvinder - med tørklæde eller med nikab (2). Hvad søger kvinder under disse kilometer af stof? Jeg tror, at tørklæder og nikab er symptomatisk for en forsinket søgen efter egen identitet. Ligesom mange andre kvinder ønsker jeg mig et moderne, frit Tunesien.

Et land, som ikke indskrænker friheden men beskytter os. Et land hvor mænd og kvinder er ligestillet. I øjeblikket er der heftige diskussioner om artikel 28 i vores forfatning. De fundamentalistiske islamister vil forandre den: Kvinden skal ikke være ligestillet med manden, hun skal ’komplementere’ ham – mener de. Den 13. august 2012 gik vi på gaden for at demonstrere imod denne ændring af artikel 28. Det var et magisk øjeblik: Jeg var rørt, da jeg så alle de kvinder.

”De ville vise, at de er dronninger”

Mange havde en krone på hovedet – lavet af pap, af plastik, af metal eller andet . De ville vise, at de er dronninger, der hersker over deres eget liv. Disse kvinder var hverken triste eller rasende, men meget beslutsomme. Der var både unge og gamle kvinder – og tilmed et par mænd her og der. Hånd i hånd gik kvinderne gennem gaderne, tilslørede og ikke-tilslørede, mens de råbte: ” Vi er hverken komplementære eller objekter. Vi er kvinder, borgere, tunesere. Og vi giver ikke op!”

( Artiklen er oprindeligt offentliggjort i det tyske ugemagasin Der Spiegel, nr. 34, 2012. Oversat og let forkortet af autonom infoservice).

Noter:

1) Salafister - betegnelse for en fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver de fromme forgængere (salaf) fra den tidlige islams periode som eksemplariske patriarkalske forbilleder.
2) Nikab – et tørklæde der tilslører det meste af kvindens ansigt og stort set kun lader øjnene fri.  

Relateret

Autonom info-service: Tunesiske kvinder: ”Vi viger ikke tilbage!” 

Kommentar schreiben

Kommentare: 0