Politispionen Mark Kennedy tilstår nu åbent sexforhold med aktivister

Mark Kennedy
Mark Kennedy

Den forhenværende undercover politimand Mark Kennedy har nu for første gang offentligt bekendt, at han har indgået sexuelle relationer under sin indsats som politispion i det venstreradikale aktivistmiljø.

Det er kommet frem i kølvandet af en civil retssag, hvor ti kvinder og en mand har rejst sag mod det britiske ”Metropolitan Police” og mod ”Associ-ation of Chief Police Officers” pga. sexuel udnyttelse i forbindelse med politiarbejde.

Mark Kennedys vidtfavnende spionagevirksomhed har efter afsløringen af hans for-dækte arbejde som politimand udløst stor offentlig interesse i Storbritannien, Tysk-land, Island, Frankrig og til dels også i Danmark. Han har således solgt interview rettigheder om sin færden til medierne.

  • Bonus: Historien om Lex Hester – en hollandsk politistikker med stærke venstrefløjsrødder.

Mark Kennedy allias "Mark Stones" mange ansigter

Retssag mod ”Metropolitan Police” og "Association of Chief Police Officers“ 

Den forhenværende undercover politimand Mark Kennedy har nu for første gang offentligt bekendt, at han har indgået sexuelle relationer under sin indsats som politispion i det venstreradikale aktivistmiljø. Det er nu kommet i frem ifm. en civil retssag. 10 kvinder og en mand har rejst sag mod politiet pga. sexuel udnyttelse i forbindelse med

politiarbejde. Klagen retter sig konkret mod det britiske ”Metropolitan Police” og den halvprivate "Association of Chief Police Officers“, hvis ansvarsområde er fordækte operationer.

De 10 kvinder og en mand henviser i deres anklage til brud på flere retsprincipper: Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention må ingen blive udsat for fornedrende behandling. For de fleste af de 11 aktivisters vedkommende var der tale om relativt forpligtende forhold, der varede fra syv måneder til seks år. De ophørte dog alle meget pludseligt, når deres formentlige partner blev afbrudt i sin specifikke politiindsats.

Politiets advokater kræver retssagen lukket

Det er indtil videre uklart, om denne opsigtsvækkende retssag overhovedetvil blive ført i offent- lighed. Politiets advokatstab har givet udtryk for, at de under alle omstændigheder vil afvikle rets- sagen under udelukkelse af offentligheden.

En procedure der normalt kun tager højde for klager, der ved- rører den britiske hemmelige efterretningstjeneste MI5.

Skulle det blive godkendt, at retssagen afvikles bag lukkede døre, vil hverken de klagende aktivister eller deres advokater kunne deltage i forhandlingerne. Der vil heller ikke blive nogen afhøring af vidner. Ifølge mediekommentarer i britiske aviser kunne det ansvarlige dommerpanel beslutte sig for et kompromis, idet de kun gør hemmeligholdelseskravet gældende for nyere undercoveraktiviteter.

Politiagent ”Marco Jacobs”
Politiagent ”Marco Jacobs”

Dette vil berøre nyere tilfælde af politispionage udført af eks-under- coveragenterne Kennedy og hans politikollega ”Marco Jacobs”, der begge to var fordækt aktive i det vesteuropæiske og amerikanske venstrefløjsmiljø indtil 2010.

Mark Kennedys sidste kendte aktivitet var antirepressionskonferencen i Hamburg den 10.-12. okt. 2010. (1)

Han har bevisligt været i Danmark i januar og februar 2007 bl.a. i for- bindelse med kampen for bevarelsen af Ungdomshuset. I januar 2008 var han igen i København på såkaldt socialt besøg og i marts 2009 var han til forberedelsesmøde i Climate Justice Action og Never Trust a Cop. (2)

På energikoncernen E.ONs lønningsliste

Såvel Mark Kennedy som ”Marco Jacobs” har desuden deltaget i mobiliseringen mod G8-topmødet i Heiligendamm 2007 og i anti-Nato mobiliser- ingen i Strassbourg i 2009. Kennedy har været aktiv i mindst 11 lande, heriblandt i USA. Formodentligt har han der samarbejdet med FBI.

Det engelske dagblad Daily Mail af den 12.01.2011, beretter derudover, at Mark Kennedy også har været på den tyske energikoncern E.ONs lønningsliste (se illustrationen).  

Mark Kennedys rolle ifm. anholdelse af franske venstrefløjsfolk

Julien Coupat: " Vi er ikke terrorister"
Julien Coupat: " Vi er ikke terrorister"

Kennedy har også sørget for stor furore i Frankrig, hvor han i 2008 forsynede myndighederne med konstruerede infos om venstrefløjsaktivister, der boede i et økologisk landbrugskollektiv i landsbyen Tarnac. Dette fremgår af en offentliggjort undersøgelsesrapport ifm. den igang- værende retsproces. Dengang blev ni personer anholdt.

Blandt dem var også Julien Coupat, som   af mainstreammedierne blev udnævnt til ”politisk subversiv lederfigur” og kaldt "terrorist". 

Politiets oprustning

Den franske journalist Camille Polloni, der dækker affæren og retsprocessen i diverse medier (3) vurderer, at Tarnac-affæren først og fremmest skulle legitimere dannelsen af politi-instansen "Direction centrale du Renseignement Intérieur“ – DCRI. Dengang blev politiet og de forskellige hemmelige tjenester omstruktureret af den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozys daværende indenrigsminister Michelle Alliot-Marie. (4)

Fransk antiterrorpoliti anholder 9 aktivister i landsbyen Tarnac, den 11.november 2008
Fransk antiterrorpoliti anholder 9 aktivister i landsbyen Tarnac, den 11.november 2008

 

Politiledelsen anklages for ”institutionaliseret sexisme”

Ifølge den britiske sensationspresse var politiledelsen til hver en tid informeret om, hvor Kennedy overnattede og hvem han var sammen med. Dette bekræfter

Mark Kennedy nu overfor pressen - og han ”kritiserer” politiet herfor. Dermed giver han de klagende aktivister ret i, at det handler om ”institutionaliseret sexisme“.

Også indenfor politikredse bliver denne kontrovers diskuteret heftigt for tiden. Imens nogle anser en sådan fremgangs- måde for at være ”uacceptabel” og ”uprofessionel”, ser andre det som et legitimt sløringsmiddel for bedre at kunne virke som undercover.

Koordinering af undercouver virksomhed på EU plan

Den hyppige indsats af undercover agenter er del af den EUropæiske omstrukturer- ingsproces indenfor den hidtidige politipraksis vendt mod ”indlands ekstremisme”. Denne nye praksis kaldes populært "Total Policing". Det indebærer nye digitale overvågningsteknologier samt en tæt koordineret ajourført antiterrorstrategi på EU-plan. Det er dette, som koordinerer undercoveragenter som Mark Kennedys indsats.

Dagens joke:

Mark Kennedy markedsfører sig som ”offer”

I den forbindelse er den uhyre profileringssyge eks-undercover agent gået i offensiven, idet han nu også har lanceret sig som offer i medierne. Således benytter han sig af kvindernes anklager imod ham, til selv at kræve en skadeerstatning på omkring 120.000 euro af hans tidligere chefer i politiet. Angiveligt, fordi de har tilskønnet ham hans sexuelle affærer og relationer istedet for at have forhindret det. Han hævder at have fået posttraumatiske stresssymptomer på grund af disse forhold.

(al./autonom infoservice)

Noter

 1)    Se oversigt over Marc Kennedys aktiviteter og rundtur i forskellige lande

 2)    Climate Justice Action fungerede under COP 15 i København som et internationalt bredt anlagt netværk, der opererede med direkte aktioner som aktionsform. NEVER TRUST A COP agerede i forberedelserne op til COP15 som et venstre- radikalt, autonomt internationalt aktionsnetværk.  

 3)    POKAPOK: Mark Kennedy - a mole in Tarnac  og Internet-Generalinfo  (på fransk).

 4)    "Direction centrale du Renseignement Intérieur“ – DCRI består af mere end 4000 ansatte, deraf 3000 politifolk – såkaldte ”aktive” hvis funktion er lovens ”hemmelige forsvar”. Deres 175 ledere har licens til at agere overalt i landet på tværs af de enkelte departements. DCRIs antiterror-afdeling er ”Unité de Coordination de la Lutte Anti-Terroriste“ (UCLAT). Heri er organiseret alle politiafdelinger, som beskæftiger sig med ”bekæmpelse af terrorisme”. Blandt opgaverne er at infiltrere venstreradikale og anarkistiske grupper (”anarko-autonome”), kriminalisere deres protestaktioner og fremme indre splittelse. I den sidste tid er det blevet kendt, at UCLAT også har infiltreret bevægelsen mod udvisningsfængslerne, piratparty-miljøet, samt mobiliseringen mod NATO-topmødet i 2009.

____

Bonus:

Brudstykker af den militante venstrefløjs historie 

En personlig historie om Lex Hester

– en hollandsk politistikker med stærke venstrefløjsrødder  

Internationalt agerende undercoverpolitifolk er ikke noget nyt fænomen.De er blevet anvendt til alle tider imod reelle og påståede subversive aktiviteter. Forskellen mellem dengang og idag er først og fremmest den forandrede lovgivning, der stort set har ryddet den nationale særlovgivning på dette område til side - samt de avancerede kommunikationsstrukturer og teknologiske kontrolmuligheder.  

  • Hvordan det hele begyndte:

Autonom mediefestival “Imod strømmen” i Amsterdam 

I forbindelse med en 3-dages vesteuropæisk kulturfestival ”Imod strømmen”, for libertære og autonome medier i Amsterdam i september 1989 , deltog vi – autonome fra Danmark der kom fra info-cafeen ”Zapata” (Blågårdsgade 12) – i begivenheden. Over 300 grupper, infocafé-kollektiver, medier og forlag fra hele Vesteuropa deltog i dagene med deres produkter, oplæg, erfaringsudveksling, kontaktopbygning og kulturarrangementer. (1) Festivallen afsluttedes med en fælles venstreradikal demo mod den igangværende repression imod de tilkæmpede frirum i Holland og Vesteuropa.  

I løbet af den første dag blev vi kontaktet af ”Lex”, der kom hen til vores materialebod (2) og præsenterede sig som aktiv i Amsterdams største infoshop ”Fort van Sjakoo”. Han var vidt og bredt kendt indenfor den relativt stærke autonome venstrefløj i Holland og han var en af grundlæggerne af ”Fort van Sjakoo”- bogladen. (Den findes stadig væk idag: Jodenbreestraat 24, Amsterdams centrum). 

I løbet af vores samtaler gik det også frem, at han var udgiver af det fælles vesteuropæiske subversive infoblad ”Knipselkrant”, som på hollandsk, engelsk, tysk og fransk hver måned opsamlede aktionserklæringer fra militante aktioner rundt om i Europa. De fleste af erklæringerne blev på konspirativ måde tilsendt fra de respektive aktionsgrupper. "Knipselkrant"  havde på dette tidspunkt en vigtig orienterings – og koordinationsfunktion for den militante venstrefløj – og blev også udbredt og læst i Danmark i bz-kredse og deromkring. Lex deltog også i nogle besøg sammen med os i coffeeshops og han præsenterede os for ”Fort van Sjakoos” daværende kollektiv, etc.  

Lex Hesters rejsevirksomhed 

Omkring 3- 4 måneder efter vores ophold i Amsterdam stod ”Lex” pludselig en dag i døren til infocaféen Zapata. Vi havde i Amsterdam udvekslet en del adresser – og vores politiske anløbssted var infocafeen. Lex blev hos os en lille uges tid og boede i et af vores kollektiver sammen med bl.a. andet mig. Vi havde lige som før i Amsterdam enormt let med at kommunikere med ham, idet vi havde utallige fælles berøringsflader i forhold til venstrefløjens ’ups and downs’, til fælles aktions- begivenheder, teoretiske overvejelser, internationale debatter, brudflader og personlige røverhistorier. Derudover var Lex overfor os alle en åben og sympatisk person, som var let omgængelig og meget belæst.  

Den tid han boede i et af vores kollektiver, gik han sammen med nogle af os på besøg i Ungdomshuset, i Folkets Hus på Nørrebro, til Christiania, kiggede forbi bogbutikken Demos, røg et par joints, chillede ud, - og fik naturligvis også lov til at begrave sig i vores materiale og arkiv i info-caféen Zapata. Helt uforstyrret, mens vi samtidigt holdt aftensmøder i caféens forskellige dagsgrupper, der foruden os bestod af en palæstinensisk, en tyrkisk, en iransk og en kurdisk revolutionær gruppe.

Denne aften var Lex hele tiden tilstede i caféen, ude i vores (halvoffentlige-) arkiv. Da han tog afsted fra København, var hans næste mål de besatte huse i både Hafenstrasse/Hamburg og i Hannover. Derefter ville han tage videre til Italien. Skønt han angiveligt kendte nogen de fleste steder via infoshop-strukturerne, var han ivrig for at få nogen kontakter fra os (dvs. ikke altfor personlige anløbssteder), som han naturligvis som nyvundet ven og kammerat også fik.  

Mystisk telefonopkald 

Så gik der et stykke tid, hvor vi ikke hørte noget fra Lex. Indtil en aften, hvor telefonen ringede og en fortvivlet Lex bad os om assistance.  

Lige som i de fleste vesteuropæiske lande var der også indenfor den autonome venstreradikale bevægelse i Holland interne stridigheder med gensidige udgræns- ninger / boykotter til følge. Med den forskel at i Holland udartede stridighederne sig til meget hårde fysiske konfrontationer. Særligt mellem det autonome kraaker-miljø i Amsterdam omkring gruppen "Frontline" og det autonome, anti-imperialistiske miljø i Groningen, omkring gruppen ”Slaagerzicht”.   

Lex fortalte os i telefonen, at folk fra ”Slaagerzicht” havde passet ham op på hjemvejen fra ”Fort van Sjakoo” og havde fastholdt ham og truet ham i to dage i forbindelse med de verserende stridigheder. De havde truet ham på livet og han bad os om at komme til Amsterdam for at hjælpe ham...

Vi svarede, at vi ikke var en udrykningskommando og at vi synes, at han skulle snakke med sit info-kollektiv herom og derefter henvende sig til Amsterdams venstrefløjs- miljø, indkalde til et møde og lignende forslag.

Vi undrede os meget over denne noget surreale historie og hvorfor Lex bad en gruppe ude fra om at hjælpe ham. Ikke mindst fordi han var vidt og bredt kendt i Amsterdams (- og Vesteuropas) venstrefløjskredse. Derefter hørte vi ikke noget mere fra Lex.

Da vi kontaktede Fort van Sjakoo for at ville snakke med Lex, sagde de, at han ikke længere var aktiv der og de vidste ikke, hvor han var henne. Mere kunne vi ikke snakke om via telefonen. 

Undergrundsbladet RADIKAL
Undergrundsbladet RADIKAL

Afsløringen  

Svaret på disse og andre spørgsmål fik vi overraskende nok et helt andet sted fra.

Da det nye nummer af det kriminaliserede tysksproglige autonome undergrundsmagasin RADIKAL kom på gaden, var hovedhistorien: ”Niederländischer Bulleninformant entarnt”. Hans navn: Lex. Det viste sig, at der et stykke tid havde verseret et rygte om, at der var noget i Lex’s historie, som ikke passede sammen.

Der var huller i hans politiske biografi, der ikke passede sammen med hans øvrige historie – bl.a. en lang dom for narko, formidabel økonomi i forbindelse med hans regel- mæssige rejser til venstrefløjskontakter rundt om i Europa, hans regelmæssige forsvinden, hans samvær med folk som for nogen der ved et tilfælde så det, forkom at være strisserlignende typer, hans udgivelse af aktionsopsamlingsavisen "Knipsel- krant" og "'t INFO" (hollandsk pedant til Knipselkrant) uden alvorlige reaktioner fra repressionsorganernes side imod ham, etc.

Forhøret af Lex, som blev iværksat af folk fra forskellige autonome sammenhænge, var resultat af en længerevarende observation, der afgørende bekræftede mistanken om, at Lex agerede som stikker for politiet.

Lex medgav på dette tidspunkt overfor de autonome, der fastholdt ham i nogle dage, at han var blevet presset til at agere som meddeler. Efter intens efterforskning og kontakter til autonome sammenhænge over hele Vesteuropa, blev det klart, at Lex i en tidsperiode på 10-12 år havde været aktiv meddeler. Han blev således sat på venstreradikale miljøer og grupper af det hollandske politis efterretningsafdeling PID og CRI ( "Centrale Recherche Informatiedienst"), tilsyneladende i samarbejde med europæiske poliinstanser, der beskæftigede sig med temaet ”venstreekstremisme”.

 

LEX Hester - en politistikkers historie  

Lex’s historie kort fortalt var, at han som ganske ung blev aktiv på den udenoms-parlamentariske venstrefløjen. På et tidspunkt kom han ind i dealerkredse og startede med at sælge stoffer. Hvilket han holdt hemmeligt overfor sine kammerater. På dette tidspunkt voldtog han en kvinde fra pushermiljøet.

Han blev anholdt og da politiet i Amsterdam kendte til hans politiske kontakter og historie, stillede de ham et ultimatum: Hvis han var villig til at agere som informant i venstrefløjskredse, ville han kun få en dom for illegal salg af narko, mens de ville se bort fra voldtægtsanklagen og holde den hemmeligt. Det indvilgede han i. Lex fungerede efter overstået fængselsdom som det hollandske politis vigtigste agent i den ellers uoverskuelige vilde venstrefløj i Amsterdam.

I takt med det stigende samarbejde og koordinering af militante aktioner fra den dengang meget presente europæiske byguerilla (3), men også indenfor den autonome bevægelse, blev typer som LEX - der var velorienteret, fuldt integreret i venstrefløjsmiljøet og ganske sprogkyndig indsat imod den internationalt agerende, subversive venstrefløj, der for udenforstående var fuldstændig uoverskuelig med sine mange forgreninger og tilsvarende ’diffuse’ aktionsradius.

Den autonome bevægelse i aktion: 100.000 demonstrerer imod atomlobbyen ved atomkraftværket Brokdorf, d. 28. februar 1981
Den autonome bevægelse i aktion: 100.000 demonstrerer imod atomlobbyen ved atomkraftværket Brokdorf, d. 28. februar 1981

Reelle og spekulative følgevirkninger  

I den efterfølgende udgave af tidsskriftet RADIKAL efter afsløringen af Lex, offentliggjorde en række grupper, enkeltpersoner og bz-huse beretninger om LEX’s færden og virken.

En af konklusionerne var, set i bakspejlet, at politiet tilsyneladende i en periode havde et ganske godt personoverblik på netop de steder, som Lex i sin tid frekventerede. Særligt i de bz’atte huse i Hafenstrasse/Hamburg var anholdelser og ransagninger meget målrettede.

Derudover var det et fastslået faktum, at det var den hollandske politimyndighed, der delfinansierede aktionsaviserne ”Knipselkrant” og "'t INFO" (hollandsk pedant til Knipselsgraant) kontrollerede og filtrerede deres indhold via LEX’s redaktionelle position i bladene.

Ligeledes forsøgte de nationale politimyndigheder at finde frem til aktionserklæring-ernes afsendere. Aktionerne var en blanding af guerilla-aktioner / aktionserklæringer fra byguerillagrupperne og sabotageaktioner udelukkende med materiel skade fra den autonome bevægelses side. Politiets bestræbelser løb dog tilsyneladende ud i sandet, da disse aktionserklæringer som regel blev afsendt under stramme konspirative sikkerhedsregler.

LEX havde naturligvis en del formodninger om, hvilke personkredse der stod bag visse aktionstyper, dog er en direkte sammenhæng mellem LEX’s stikkervirksomhed og anholdelser af militante aktivister ikke verificerbar.

____________ 

A never ending story....

En anden ligeså alvorlig infiltration blev i 1980erne og 90erne udført af Manfred Schlickenrieder, ledende aktivist af det mangeårige venstreradikale materiale - og filmarkiv ”Gruppe 2” i München. Han fungerede som meddeler for det tyske politis efterretningstjeneste for udenlandstjeneste”Bundesnachrichtendienst – BND”. Også Manfred Schlickenrieder var tilstede på mediefestivallen ”Imod strømmen” i Amsterdam.

Et tredje eksempel er den venstreradikale aktivist Klaus Steinmetz i Wiesbaden, der på grund af pengeproblemer blev meddeler for efterretningstjenesten ”Verfassungsschutz” i delstaten Rheinland-Pfalz. Det lykkedes for ham at blive del af en aktionsgruppe indenfor RAFs såkaldte 3. generation.

Den 27. Juni 1993 bidrog han til anholdelse af to RAF aktivister i den nordøsttyske by Bad Kleinen. I den forbindelse henrettede politiets anti-terrorkorps RAF-medlemmet Wolfgang Grams. Et øjenvidne (kioskdamen) så, hvordan politiet skød den bevidst-løse aktivist i hovedet.

Men disse og andre markante eksempler på infiltrationsvirksomhed vil blive fortalt en anden gang...

(al./autonom infoservice)

Noter

1)    Vi deltog fra København som både ”infocafé-kollektiv Zapata” og gruppen ”autonome revolutionære”. Nogle af os var musikere og arrangerede en mindre punk-rock performance, andre af os deltog i en radiotransmitteret udsendelse om den udenomsparlamentariske venstrefløj i Danmark samt i en international debat om subversive publikationer og perspektiver for fælles internationalt koordinerede aktiviteter.  

2)    Vi udgav dengang som gruppen autonome revolutionære ”Autonomi – tidsskrift imod de herskende forhold”, det engelsksprogede ”Autonomi-Newsletter”, en lokal omfordelingsavis på Vesterbro ”Vesterbroposten” i A-2 format, samt regelmæssige vægavisudgaver om aktuelle temaer. Vi havde på dette tidspunkt en ad-hoc teatergruppe ”teatro autonomia” med bl.a. et stykke om Pinochets Chile som vi opførte i bz-cafeen Sorte Hest (premier). 

3)    Det drejer sig om samarbejdet mellem nogle fraktioner indenfor Brigate Rosse med RAF, CCC i Belgien (De kæmpende kommunistiske celler ), Action Directe i Frankrig og delvis også med ”17N” i Grækenland (Den Revolutionære Organisation 17. november) og resterne af den anarko-spontanistiske tyske 2.juni-bevægelse.

 

Kommentar schreiben

Kommentare: 0