Efter at 43 studenter "forsvandt“ og sandsynligvis er blevet myrdet, er den undenrigspolitiske situation i Mexico blevet yderst anspændt.
I weekenden skød politifolk på protesterende udenfor det "Mexicanske nationale autonome
universitet” (UNAM) i Mexico City, skønt det ifølge landets forfatning er forbudt at indsætte uniformeret politi og militær på universitetets område. Talspersoner fra universitetet
meldte om ”mindst én såret demonstrant“ , mens den venstreorienterede radiosender Regeneración talte om over 5 sårede.

Situationen i Mexico er anspændt, siden 43 studerende fra lærerseminaret Ayotzinapa i forbundsstaten Guerrero forsvandt efter, de var blevet anholdt af politiet.
I følge den officielle version har korrupte politifolk overgivet de anholdte til mafia-organisationen ”Guerreros Unidos“, som så har myrdet dem. Flere bandemedlem-mer har angiveligt tilstået forbrydelsen.
Tvivler på den officielle statslige version
Mexicos statsadvokat Jesús Murillo Karame erklærede, at ligene af studenterne er blevet brændt, til der næsten kun var aske tilbage. Resterne er blevet lagt i affaldsposer og derefter kastet i den nærmeste flod for at udviske alle spor.
Journalister fra ugeavisen ”Proceso”, som har opsøgt det sted, hvor de 43 studenter angiveligt skulle være blevet myrdet og brændt, kunne imidlertid ikke finde nogen spor, der bekræfter statsadvokatens forklaring.
Journalisterne spørger endvidere, hvordan det kan være, at en så professionel måde at lade alle spor forsvinde på passer sammen med den omstændighed, at morderne triumferende har stillet liget af
den myrdede student Julio César Mondragón Fuentes til skue for offentligheden. Den officielle version af begivenhederne holder med andre ord ikke.
”Det var staten”
Det mener mange af de studenter og andre, der gennem de seneste uger hver dag har demonstreret med kravet om at få de forsvundne tilbage.
I søndags proklamerede demonstranterne i centrum af Mexico City , at der vil blive mobiliseret til tre større manifestationer i byen på torsdag. Der deltager blandt andet forældrene til de 43
forsvundne studenter. De er i øjeblikket på rundrejse i Mexico for at informere om deres børns skæbne.
I weekenden mødtes nogle af for-ældrene med fremtrædende aktivister fra zapatist-bevægelsen.
Deres "Subcomandante" Moisés kritiserede de politikere, der tidligere har betegnet ofrene som "ballademagere“ , men nu i overensstemmelse med tidens trend stiller sig på de protesterendes side:
Zapatisterne demonstrerer for de 43 forsvundne studerende.

______________
(shaggie og al./autonom infoservice)
_____
Relateret
Mandag, den 3.11. 2014 mødtes repræsentanter for den antiimperialistiske organisation ’Internationalt Forum’ med den mexicanske ambassadør i København:
Kommentar schreiben