Den 11. – 17. april 2017 holdt zapatisterne konference i byen San Cristóbal i den sydøstlige mexicanske provins Chiapas. Konferencen var del af den igang-værende kampagne “Faced with the walls of capital: resistance, rebellion, solidarity and support for below and to the left”. Tema var bl.a. kritikken af venstre-fløjens parlamentsfiksering og dens ageren indenfor systemets rammer.
“Vete a la chingada, Trump!”
(“Fuck you, Trump!”)
Der var ingen faner, ingen portrætter. Når EZLN (Ejército Zapatista de Liberación Nacional) inviterer til konference, sker det uden persondyrkelse og uden hyldest til ledelsen i den politisk-militære masseorganisation.
Men zapatisterne er ikke desto mindre mestre i politisk iscenesættelse. Således åbnede konferencen ”Kapitalens mure – venstrefløjens brudflader” med, at fem kvindelige commandanter på fire forskellige indigene sprog samt spansk gav startskuddet i blomstrende og frimodige vendinger.
Amada talte chol, Everilda talte tojolabal, Yésica talte tzotil, Miriam talte tzeltal og Dalia talte spansk. De sendte en hilsen til USAs præsident: “Vete a la chingada, Trump!” - Subcommandante Galeano oversatte til engelsk: “ Fuck you, Trump!” Latter og klapsalver gjaldede højt.
- Mere vold i form af organiseret kriminalitet fejer hen over Mexico
På kongressen var der taler af et dusin indbudte intellektuelle og andre samt af de to subcommandanter Moisés og Galeano.
Et gennemgående tema i mange af talerne var den globale kapitalisme, der på grund af generelt faldende profitrater iværksætter kapitalforskydninger i stort omfang til spekulationsområder og derudover befinder sig i monopoldannelsernes slutfase.
Tilbøjelighed til at længes efter den borgerlige vel- færdsstats tilbagevenden
Kendetegnende for denne slutfase er udbredelsen af voldelige forhold i form af organiseret kriminalitet (f.eks. narko- kartellernes infiltrering af statslige institutioner) og megaprojekterne for energi udvindelse som grundforud- sætning for et fungerende økonomisk kapitalkredsløb.
Det andet hovedtema var kritikken af de venstrefløjsstrømninger, der fokuserer på statslige institutioner og valg.
Flere af talerne mente, med blikket rettet på blandt andet Vesteuropa, at venstrefløjen her – og ikke kun den etablerede del af den – har tilbøje- lighed til at længes efter den borgerlige velfærdsstats tilbagevenden og på denne måde udelukkende bevæger sig i kapitalistiske samfundsbevarende baner.
- Fincaens oppassere = dagens regeringspolitikere
I et timelangt foredrag refererede sub- comandante Moisés på konferencens første dag til de historiske undertrykkelsesforhold på fincaerne i Chiapas. Finca-formænd / oppassere fra tidligere tider er de regerende af i dag. Ligesom fincaens formænd føjede sig de daværende ejere, så føjer sig de regerende sig i dag en overordnet instans: det kapitalistiske system. Hans konklusion var, at kapitalismen vil transformere verden til en slags finca.
Når venstrefløjens målsætning er at erobre magten i staten, betyder det ikke andet end at overtage magthavernes dags- orden og deres system. Dermed overtages ikke bare deres syn på tingene, men også deres bekym- ringer og frygt.
”Hvis den politiske kamp kun drejer sig om realpolitiken og det politisk acceptable, så er det ligesom at begå selvmord” , vurderer Sergio Rodriguez Lascano – en forhenværende redaktør af det nu indstillede pro-zapatistiske tidsskrift ”Rebeldia”.
Han bliver suppleret af en tale holdt af sociologen Carlo Antonio Aguirre Rojas, der pointerer det nødvendige i at tænke og handle radikalt ”fra neden” og at tage ud- gangspunkt i de eksisterende udbytningsforhold, diskrimination og repression.
På trods af konferencens gennemgående kritik af venstrefløjens institutionalisering, fastholder den ’Nationale Indigene Kongres’ (CNI) sin tidligere beslutning om at op- stille med en egen indigen kandidat ved præsidentvalget i juni 2018.
Cristián Chávez fra CNI konkluderer på konferencens sidste dag, at de indigene folkeslags overleven skyldes ene og alene deres kollektive strukturer og at situationen i den sidste tid bliver stadig mere vanskelig på grund af den politiske elites neoliberale krisepolitik. Formålet med at opstillle en indigen som præsidentkandidat er at skabe en samfundsmæssig mobilisering fra neden. (shaggie, al. / autonom infoservice)
Kilder
- Chiapas Support Committee: The Walls of Capital, the Cracks on the Left starts today og Greetings Mister Trump
- Subcomandante Galeano: “What’s coming will be worse” (på engelsk og spansk)
- Chiapas-support.org.: “The Indigenous Government Council and the candidacy in progress”
Relateret
- ”What is the general public perception of the EZLN / "Zapatistas" in Mexico?”
- Torkil Lauesen: Om Zapatisternes magtopfattelse og strategi, ( Gaia nr. 21-1998).
- autonom infoservice: Rådsdemokrati på mexicansk (2014).
____________
- Livet i Chiapas (Forstør ved at klikke på billedet):
________________
Infos om Chiapas
Mexico er et land med op mod 100 millioner indbyggere. De indianske folk udgør omtrent 15 procent af den mexicanske befolkning fordelt på 56 etniske grupper, hvoraf de mest kendte er aztekerne og mayaerne. Chiapas er den sydligste af Mexicos 31 delstater og ca. halvanden gang så stor som Danmark.
Chiapas er en af de delstater med højst procentvis andel af indiansk befolkning, det vil sige lidt over 1 million eller en tredjedel af befolkningen. Det drejer sig om maya indianere, fordelt på grupper som tzotziles i højlandet, tzeltales i Lacandona-junglen samt chol, tojolaval, mam, lacandón og zoque. Omtrent 68 % er katolikker mens 17 % er evangelister.
Udover forekomst af olie, uran og mahognitræ produceres kaffe, majs, bananer, tobak, kakao, kvæg. Chiapas er desuden en af de vigtigste vandreservoirer i Mexico og står for en betydelig del af elektricitets- produktionen i Mexico via vandkraftværker. Endvidere er Chiapas ekstremt rig på biodiversitet.
Samtidig med at Chiapas er en af de ressourcemæssigt rigeste delstater i Mexico, er størstedelen af befolkningen fattige og uden reelle muligheder for adgang til sundhed og uddannelse. (kilde: Internationalt Forum )