Israel: ”Koach la Ovdim” - basisdemokratisk klassekamp

  • Interview med Maya Peretz fra 'Koach la Ovdim' om arbejds-kampe i Israel.      

De seneste 10 år har en lille fagforening i Israel skabt uro: ’Koach la Ovdim’  (Arbejdermagt).                                             I en lang række arbejdskampe og i stridig-hederne med den ældste og største fagforening i landet, 'Histadrut', har Koach la Ovdim manifesteret sig som en tydelig forkæmper for radikal, basisdemokratisk og solidarisk interessepolitik.  

  • "Den samfundsmæssige diskriminering af palæstinens-erne har vi selvfølgelig også fokus på (...) Det er en udfordring for os alle, da den politiske magt forsøger at splitte os ad... "

  ______

Interview

18.000 medlemmer har Koach la Ovdim, der repræsenterer i alt 25.000 arbejdere – såvel israelske jøder som palæstinensiske israelere.

Maya Peretz begyndte sit frivillige arbejde i Koach la Ovdim for seks år siden. I dag er hun hovedansvarlig for området ‚Offentlig trafik‘. Hun arbejder i fagforeningens kontor i Tel Aviv.

1. maj plakat fra 'Koach la Ovdim'
1. maj plakat fra 'Koach la Ovdim'
  • Hvorfor blev Koach la Ovdim
  • grundlagt?

Maya Peretz: Koach la Ovdim blev dannet i 2007. Først og fremmest af arbejdere, der tidligere var organiseret i Histadrut og var skuffede over denne fagforening.

- En af grundlæggerne er Ami Vaturi, der tidligere var ledende medarbejder i Ben Gurion lufthavnen i Tel Aviv. Han og andre arbejdere fra lufthavnen indledte en faglig kamp for bedre arbejdsbetingelser, men de fik ingen støtte fra Histadrut.

- På Vaturis initiativ indledte arbejderne en strejke, der varede i fire dage og lammede hele lufthavnen.

  • Hvorfor fik de strejkende ingen støtte fra Histadrut ?

Maya Peretz: Histadrut har tendens til først og fremmest at orientere sig mod nationale interesser, istedet for at kæmpe radikalt og kompromisløst for arbejdernes interesser. Histadrut er ikke en klassisk fagforening. Den blev grundlagt i 1920erne, altså lang tid før staten Israel blev opbygget. Histadrut eksisterer i dag som paraply- organisation for forskellige brancheforeninger.

- Foreningen har af historiske årsager en stærk loyalitet overfor den israelske stat, og dette er en forhindring for loyalitet overfor arbejderne, som i kølvandet af de neo- liberale omvæltninger og privatiseringsbølger de seneste 20-30 år er kommet under voldsomt pres.

  • Men i den periode var der vel også strejker og arbejdskampe i Israel?
Histadrut var fra starten af pro-zionistisk
Histadrut var fra starten af pro-zionistisk

Maya Peretz: Ja det var der, ikke så få endda. Men hvis man betragter Histadruts rolle og handlinger i denne tid, kommer man i alvorlig tvivl om, hvis interesser den forening egentlig varetager i arbejdskampe.   Histadrut har således indgået flere aftaler, der kun kan betegnes som arbejdsretslige katastrofer.                                                     - Histadrut har således underskrevet arbejdskontrakter, som sikrede arbejds-betingelserne for de arbejdere, der var ansat på pågældende tidspunkt, men ikke gjaldt for dem, der senere blev ansat. Hvilket betød, at arbejdsforholdene med tiden blev værre og værre.                                             - Dette medførte naturligvis konflikter mellem de mennesker, der arbejdede skulder ved skulder på helt forskellige betingelser. Denne slags arbejdsaftaler bekæmper Koach la Ovdim. To gange er det lykkedes for os at opløse sådanne arbejdsaftaler.

  • Hvordan er forholdet mellem Koach la Ovdim og Histadrut?

Maya Peretz: Det er kompliceret. Grundlæggelsen af Koach la Ovdim har f.eks. ført til, at Histadrut, der hidtil ikke har arbejdet for en fagforeningsrepræsentation i virk- somhederne, nu har indrettet en ny afdeling specielt for denne opgave.

- Det er i sig selv glædeligt, for der findes så mange arbejdspladser, hvor der er brug for en fagforeningsrepræsentation. Vi har så forsøgt at finde en løsning i retning af : ” Når vi er repræsenteret i en virksomhed, så begynd ikke at konkurrere med os på dette sted – og omvendt”. - Efter at begge parter var blevet enige om

dette, trak Histadrut sig igen fra aftalen. Altså kæmper vi videre om, hvem der får indflydelse i virksomhederne og det er skammeligt. De eneste der profiterer af dette, er virksomhedsejerne og virksomhedsledelserne.

  • Er Histradrut bange for at miste positionen som den største fag- foreningsorganisation?

Maya Peretz: Vi holder os ikke tilbage. Men rent finansielt råder vi over langt færre ressourcer, hvilket bla. har konsekvenser for vores muligheder for at gennemføre vores kampagner. Hvad den politiske magt angår, ser det lige sådan ud: Histadrut har gode forbindelser til de store partier, til Arbejderpartiet Avoda og til Likud. Siden staten Israel blev grundlagt, bliver spørgsmål om arbejdstagerrettigheder forhandlet bag om ryggen på arbejderne.

  • Arbejderdemonstrationer og strejker i Israel (Forstør ved at klikke på billedet):  

- Man kan sige: En mand fra Histadrut forhandler med en mand fra regeringen, det er nemlig altid mænd. Alligevel er det for mange store erhvervsgrupper, som f.eks. de ansatte ved strømforsyningen og havnearbejderne, godt at være organiseret i Histadrut. Indenfor disse områder drejer det sig først og fremmest om af forhindre privatisering.                                                                                                                   - I denne magtkamp er Histadrut en mere slagkraftig modstander for tilhængerne af privatisering. Men samtidig bliver det også synligt, hvor meget magt og hierarki der gennemsyrer organisationens struktur.

- Under de sociale protester i 2011 (1) var der meget opmærksomhed på sociale rettigheder og arbejdsrettigheder, og samtidig strejkede socialarbejderne for en national overenskomst.                                                                                                   Så indtraf det klassiske mønster: Formanden for Histadrut mødtes med social- ministeren, og hun underskrev aftalen hen over hovedet på de strejkende. Mange af de skuffede socialarbejdere skiftede derefter fagforening til Koach la Ovdim.

  • Har Koach la Ovdim også aktivister fra den arabiske del af befolkningen?
Palæstinensiske bygningarbejdere i Israel
Palæstinensiske bygningarbejdere i Israel

Maya Peretz: Arbejdet i Koach la Ovdim er meget anstrengende og somme tider må vi benytte os af privilegier, som ikke-jødiske aktivister ikke har. F. eks. tid og mulighed for at engagere sig ved siden af ens studie.

- Jeg som jødisk aktivist havde som studerende ikke særlig meget stress, jeg vidste at mit studie ville lykkes og jeg kunne gå den vej, jeg ønskede. Mange andre mennesker i dette land har ikke denne mulighed. Der er ikke ret mange ikke-jødiske aktivister i Koach la Ovdim – selvom vi forsøger at vinde dem, frem for alt i Østjerusalem... 

  • Kløften i samfundet afspejler sig altså også i Koach la Ovdim?

Maya Peretz: Den afspejler sig hver eneste dag. Et eksempel: En af vores palæstinensiske fagforeningsaktivister, der er ansat ved et transportfirma og desuden leder fredagsbønnen i en nærliggende moske fik problemer.                                        - I hans virksomhed skulle der afholdes et arrangement for det højreorienterede Histadrut. Før dette arrangement fandt sted, var der et møde i moskeen, hvor repræsentanten for Koach la Ovdim talte om de ideologiske baggrunde for den højreorienterede fagforening.                                                                                       

Paramilitær israelsk politi
Paramilitær israelsk politi

- En anden arbejder, der sympatiserer med Histadrut, optog det hele på film og gav optagelsen til politiet. Derefter blev vores repræsentant anholdt og anklaget for at have holdt en tale mod Israel.

- Det var ret chokerende. Men vi må selvfølgelig beskæftige os med det. Især fordi vi ikke ved alt om hinanden og kommer fra meget forskellige communities. 

_________________________

  • "Det forandrer menneskers tanker og handlinger, når de må samarbejde med hinanden for at forandre deres sociale realitet."                                         

- Vores mål er at kæmpe for bedre arbejdsforhold for alle de mange mennesker, der under elendige betingelser arbejder i Israel og i de besatte områder.                          

- Den samfundsmæssige diskriminering af palæstinenserne har vi selvfølgelig også fokus på i denne sammenhæng. Det er en udfordring for os alle, da den politiske magt forsøger at splitte os ad. Men vi gør til stadighed den erfaring, at netop den fælles kamp for rettigheder bringer os nærmere hinanden som mennesker – uanset om vi er palæstinensiske, russiske, ætiopiske, jødiske, sekulære eller ortodoxe.        

- Det forandrer menneskers tanker og handlinger, når de må samarbejde med hinanden for at forandre deres sociale realitet.  

Interviewet blev oprindeligt offentliggjort i ak - analyse & kritik - zeitung für linke Debatte und Praxis / Nr. 628 / 20.6.2017 (Oversat og redigeret af autonom infoservice)

Jakob Moneta (1914-2012)
Jakob Moneta (1914-2012)

Relateret                                            Baggrundsartikel: Palæstinas tragedie - Hvordan startede det hele? + interview med den jødiske marxist og fagforeningsleder Jakob Moneta: "Anti-zionister måtte forlade kibbutzen” (billede tv.)

Litteratur til temaet 

  • Grinberg, Lev Luis: Split Corporatism in Israel, Albany 1991.
  • Mundlak, Guy: Fading Corporatism in Israel’s Labor Law and Industrial Relations in Transition, Ithaca 2007.
  • Kristal, Tali: Slicing the Pie: State Policy, Class Organization, Class Integration, and Labor’s Share of Israeli National Income, in: Social Problems, nr. 60 (2013)

 

Kommentar schreiben

Kommentare: 0