Filmanmeldelse: “Den unge Karl Marx“

Filmen, der havde Danmarkspremiere d. 9. november 2017, var nomineret ved den 67. Berlinale filmfestival i den tyske hovedstad i februar i år.

Som titlen indikerer handler filmen om den unge Karl Marx, der blev født 5. maj 1818 i Trier og døde 14. marts 1883 i London.  Det er den første vestlige spillefilm om Karl Marx’s liv og udvikling til den hidtil mest betydningsfulde kapitalisme-teoretiker.

Instruktøren, den 64-årige Raoul Peck, der er født i Port-au-Prince (Haiti) har på trods af nogle dramaturgiske svagheder, formået at rokke ved det gængse sterile billede af Karl Marx.                                        Således viser filmen Marx og hans to nærmeste kampfæller – hans kone Jenny Marx og fabrikantsønnen Friedrich Engels - som tre unge ildsjæle, fulde af lidenskab, engagement og revolutionær iver.

  • Et interessant indslag er filmens perspektiv på kapitalismens globale dimension og synliggørelsen af kolonialismen.

Filmen starter med et dramatisk scenarie: Fattige forhutlede mennesker samler hastigt grene og træstumper i skoven. Her bliver de overrasket af skov- ejerne og politiet på hest, der brutalt slår løs på den flygtende flok, deriblandt også børn.

En hændelse der visualiserer kapitalismens væsen: Tilegnelse og ekspropriation. De fattige og udslidte træsamlere konfronteres med ejeren af skoven og lovens væbnede arm, der stopper ”trætyveriet” med vold. Scenariet er inspireret af en artikelserie af Karl Marx, der netop handler om ”trætyveri” i relation til det lovligt sanktionerede ejendomsbegreb. (1) 

  • Arbejderbevægelsens tilblivelse og de oprørske miljøer

Disse brutale hændelser bliver efterfulgt af historien om de venskabelige tilnærmel- ser mellem den på dette tidspunkt 24-årige Karl Marx og den 22-årige Friedrich Engels i november 1842. Efter nogen gensidig skepsis, ytrede de stor respekt overfor hinandens skrifter. Dette var begyndelsen på deres livslange tætte samarbejde i socialismens tegn. 

 Unge Friedrich Engels (tv.) og Karl Marx (th.) udgav i 1848 det "Kommunistiske Manifest" .

Engels og Marx  spiller skak i en fransk café  (filmscene)
Engels og Marx spiller skak i en fransk café (filmscene)

Friedrich Engels (født 28. november 1820 i byen Barmen, Preussen – død 5. august 1895 i London) er fabrikantsøn, som er i evig konflikt med sin ærke-kapitalistiske far, der var medejer af bomuldspinderiet ”Ermen & Engels” (billede nedenfor tv.) med fabrikker i den engelske by Manchester og i Tyskland.

Ud fra disse førstehånds erfaringer skrev Friedrich Engels bla. værket ”Arbejder- klassens stilling i England” . Dette studie udkom i 1845 og vandt Marx’s beundring. Det var også Engels, der anbefalede Marx at studere de engelske økonomer Jeremy Bentham, David Ricardo og Adam Smith. 

(Forstør ved at klikke på billedet):

  • Politiske kontroverser indenfor den revolutionære bevægelse 

Såvel Marx som Engels kom via disse borgerlige økonomiske teoretikere frem til nye erkendelser. Denne udvikling og udarbejdelsen af en materialistisk verdensankuelse og en kommunistisk samfundsforståelse udspillede sig i rammerne af heftige politiske diskurser indenfor de daværende revolutionære miljøer og grupperinger.    

Filmen illustrerer nogle af disse politiske uenigheder, som bidrog afgørende til udformningen af Marx’s liv: I sin rolle som journalist, der på grund af hans kritiske, ætsende kommentarer kom i konflikt med de daværende magtstrukturer.

I debatten og de politiske kontroverser med repræsentanter af den ideologisk og strategisk meget heterogene arbejderbevægelse, i filmen præsenteret af  anarko-mutualisten Joseph-Pierre Proudhon (2), af anarko-kommunisten Mikhail Bakunin (3) og den socialpopulistiske agitator Wilhem Weitling (4)

                    ________________________________________

”Vi tre afmonterer det gamle samfund fra grunden 

Jenny Marx
Jenny Marx

Jenny Marx

Den tredje fremtrædende hovedfigur i filmen er Marx’s kone, Jenny Marx (født 12. februar 1814, i Salzwedel, Tyskland – død 2. december 1881 i London), som på den ene side indtager den klassiske kvinderolle ved at sørge for deres fælles børn og holde Marx fri for de daglige gøremål, men samtidig optræder som selvstændig intellektuel personlighed, der ikke lader sig underordne.

Derudover formulerer hun vigtige indvendinger og giver af-gørende impulser til Marx’s tankegods. Hun er flygtet fra ”den dræbelige kedsomhed” i sit ensformige liv i byen Trier og siger i filmen bla.: ”Vi tre afmonterer det gamle samfund fra grunden”.

Karl, Jenny og Friedrich opgav alle tre deres relativt privilegerede placeringer i det fremvoksende borgerlige-kapitalistiske samfund for at gøre oprør mod dets strukturer, mod ulighed og uretfærdighed. De bekæmpede det herskende system med kritiske reflektioner og politisk agitation. 

Jenny Marx i filmen
Jenny Marx i filmen
  • Synliggørelse af kolonialismen

Et interessant indslag er filmens perspektiv på kapitalismens globale dimension og synliggørelsen af kolonialismen. I en samtale mellem to forretningsmænd om Port-au-Prince får seerne en klar fornemmelse af  de enorme profitter, der var forbundet med slavearbejdets og koloniseringens historie. Dette bidrog til kapitalens stabilitet i form af realisering af ekstraprofitter (den såkaldte “surplusprofit”).   

Den første slaveopstand på Saint-Domingue (Haiti) i august 1791
Den første slaveopstand på Saint-Domingue (Haiti) i august 1791

Port-au-Prince er ikke kun filminstruktøren Raoul Pecks fødeby. Port-au-Prince er som Haitis hovedstad symbol på såvel slaveri som på revolution.

Det var her slaver for første gang med succes satte sig igennem i et oprør mod deres europæiske udbyttere (januar 1804). Denne oprørske ild omfattede også afro-caribiske arbejdere, der var landet i de engelske fabrikker. I filmen kommer det til udtryk i flere afro-caribiske skuespillers medvirken: 

Filmen slutter med antydningen af de revolutionære opstande i året 1848, der berørte næsten alle europæiske lande i mere eller mindre grad. Ofte i form af voldsomme konfrontationer med de absolutistiske styres militær.

Dette bliver relateret til nutidige begivenheder i form af billeder fra reaktionære og progressive politikere – fra Margaret Thatcher til Nelson Mandela og sammenklippet med scenarier af gadekampe og protester med statsmagten. Med Bob Dylans ”Like a Rolling Stone” som passende underlægningsmusik. 

 Filmens instruktør Raoul Peck
Filmens instruktør Raoul Peck
  • ... og et par indvendinger

Filmen har dog et par minusser. Den må i nogle afsnit desværre virke ret forvirrende for det publikum, der ikke er inde i den internationale arbejderbevægelses til-  blivelseshistorie. Således optræder mange personer og navne uden nærmere forklaring og uden sammenhæng. Dele af filmen forudsætter således et vist forkendskab.

Derudover er visse scenarier, som skulle være underholdende og humoristiske ikke altid vellykkede. For eksempel fremstår de politiske kontroverser i forbindelse med socialisternes kongres noget teateragtigt, nærmest som en parodi. Mange scenarier af de fattiges hverdagsliv er heller ikke fri for atmosfæren af kostymefilm i papkulisser. Det ville have været et scoop at afslutte filmen med scenarier fra de dramatiske 1848-opstande rundt om i Europas metropoler. Men åbenbart var midlerne  ikke tilstede. Ærgerligt ... 

Disse indvendinger skal dog på ingen måde afholde politisk og historisk interesserede filmelskere i at se denne film om den unge Karl Marx og hans samtid. Filmen er i sig selv unikt - og anbefalelsesværdig. Den kan også fås i DVD-udgave.

(al./ autonom infoservice)

Om filminstruktøren Raoul Peck

Han er født i 1953 i Port-au-Prince. Fremtrædende international filminstruktør. Kendt for en række dokumentar – og spillefilm, blandt andet ”Patrice Lumumba” (2000), ”Sometimes in April” ( 2005), ”Meurtre à Pacot” ( Mord i Pacot, 2014), en dokumentarfilm om Patrice Lumumba (1992), ”I am not your Negro” (2016) – om den amerikanske forfatter James Baldwin’s kamp mod racisme i USA. Raoul Peck var kulturminister i Haiti i den første regering under statspræsident René Préval (1996-2001).

 

Noter

  1. Karl Marx: Debatte über das Holzdiebstahlsgesetz, Marx-Engels Werke, Dietz Verlag
  2. Joseph-Pierre Proudhon (født 15. januar 1809 – død 19. januar 1865) var en fransk politisk filosof, mutualistisk tænker og socialist. Han gik ind for mutualisme, men ville afskaffe staten. Derfor kalder man hans teoretiske retning for mutualistisk anarkisme. (Mutualisme er en anti-kapitalistisk ideologi, der tror på det frie intiativ uden statsstyre, men ønsker at skabe mekanismer der sikrer lige vilkår for alle i det frie marked, bl.a. ved at sikre lige værdi for al arbejdskraft, samt forhindre rente, husleje og finansspekulation).
  3. Mikhail Bakunin ( født 30. maj 1814 i Prjamukhino – død 1876 i Bern, Schweiz) var en russisk agitator og revolutionær og en af anarkismens hovedskikkelser. Han udviklede idéen om den kollektivistiske anarkisme, der kæmper for afskaffelse af staten og af privatejendom til produktionsmidlerne. Indenfor den ”Internationale Arbejdersammenslutning” (1.Internationale, dannet i 1864 i London ) var Bakunin den ledende personlighed i den anti-autoritære strømning og i konflikt med Marx’s tilhængere. Dette førte til en splittelse af Internationalen og samtidig til adskillelse af den anarkistiske bevægelse fra den kommunistiske bevægelse og Social-demokratiet.
  4. Wilhelm Christian Weitling (født 1808 i Magdeburg – død 1871 i New York), var socialist med kristelig overbevisning. Han var en af de første tyske kommunisme-teoretikere og initiativtager til ”De Retfærdiges Forbund” (1835-1841), en slags forløber for de senere kommunistiske og socialistiske partier.  I modsætning til de tidlige franske og britiske socialister troede han ikke længere på socialistiske tiltag med hjælp fra dele af den herskende klasse. Hans udgangs-punkt var, at arbejderklassen skulle gøre sig politisk og organisatorisk uafhængig. Weitlings hovedværk, ”Harmoniens og frihedens garantier”  (1842), er et model-udkast til det kommunistiske verdenssystem og det fremtidige samfund. Bogen var for Karl Marx ”de tyske arbejderes umådelige og brilliante litterære debut”.

Intro til "Das Kapital" af David Harvey