Frankrig: En sejr for de sociale bevægelser

Det meget omkæmpede lufthavnsprojekt i Notre-Dame-des-Landes, omkring  20 Kilometer nord for byen Nantes, er nu skrinlagt. 

Det skyldes de vedvarende protester fra aktivister, der i årevis har besat området på omkring 1650 hektar jord. Det er første gang i flere år, at sociale bevægelseskampe har formået at forhindre en regeringsbeslutning.

  • I løbet af foråret kommer striden mellem Macron-regeringen og aktivisterne til at dreje sig om, hvem der skal dyrke den frigivne jord. Privat landbrug eller bz’erne, der har planer om økologiske landbrugs-kooperativer? 
Folkelig protest imod lufthavnsprojektet i Notre-Dame-des-Landes
Folkelig protest imod lufthavnsprojektet i Notre-Dame-des-Landes

Besætterne, bønder, autonome aktivister og økofolk har oprettet omtrent 30 støttepunkter forskellige steder i området.

De kaldes ”Zone á Défendre” (forsvarszoner)  – i forkortet form: ZAD. Disse støttepunkter findes nu i skurvogne, i trætoppe og på de talrige forladte bondegårde. De er organiseret decentralt i celler med egne regler og kollektiv praksis. I fællesskab organiseres bla. demoer, stormøder og koncerter ... 

 

  • Højreekstremister og ærkekonservative anklager regeringen for ”kapitulation overfor de protesterende“

Onsdag d. 24. januar 2018 bekendtgjorde den franske premierminister Edouard Philippe via de franske medier, at det omstridte lufthavnsprojekt i Notre-Dame-des-Landes ikke vil blive bygget. Som reaktion herpå rejste der sig en massiv protest-storm fra de konservative og fra højreekstremisterne i parlamentet, støttet af socialdemokratiske og borgerlige regionalpolitikere fra landets nordvestlige franske region Bretagne. De beskyldte præsident Emmanuel Macron’s regering for ”kapitulationen overfor de protesterende“.  

Ifølge aktuelle meningsmålinger støtter op til 76 procent af de adspurgte Macron-regeringens af-gørelse. For at tilsløre de sociale protesters sejr, som især højre-orienterede medier og politikere beklager, skyndte regeringen at bekendtgøre en rydning af ”Zone à Défendre” (ZAD).                                       BZ-aktivisterne betegner det 1650 hektar store om-råde, som de har forvaltet kollektivt gennem mange år, som et ”område der skal forsvares”.                          De konservative og det højreekstremistiske ”Front National” har i årevis krævet, at aktivisterne bliver smidt ud af området ved hjælp af væbnede politi- styrker. 

(Forstør ved at klikke på billedet) 

  • Står på bz’ernes side 

Venstrefløjsfolk som bla. de franske Grønnes repræsentant i EU-parlamentet José Bové, venstresocialdemokraten Jean-Luc Mélenchon og Philippe Poutou fra den revolutionære venstrefløj kræver, at bz’erne får ret til at blive boende i området. Ikke mindst da regeringens beslutning om at skrinlægge lufthavnsprojektet har givet aktivisterne ret i deres sag. 

Venstrefløjsrepræsentanterne forsvarer bz’ernes vision om at anvende området til økologiske fremtidsprojekter baseret på kollektivt landbrug, mv. Der henvises bl.a. til lignende selvforvaltede arbejdskooperativer i Larzacs centralmassiv, hvor den daværende regering under den socialdemokratiske præsident François Mitterrand i 1981, pga. langvarige regionale protester, opgav bygningen af en kæmpe militær manøvreplads.

  • Et ultimatum til den 30. marts

Regeringen har i sidste uge, ifølge dagbladet Libération, beordret 4600 politifolk til området Notre-Dame-des-Landes. Premierminister Edouard Philippe har op-fordret ZAD – bz‘erne til at forlade området inden den 30. marts 2018.

Allerede i denne uge udløber et ultimatum om at gøre tre tilkørselsveje, der indtil videre var blokeret, fri til gennem- kørsel i området. Aktivisterne har udmeldt, at de er parat til at rydde de massive barrikader på den tre kilometer lange vej, den såkaldte ”route des chicanes” / ”for- hindringsvejen”.

Det vigtigste stridspunkt mellem regeringen og ZAD-aktivisterne kommer til at dreje sig om, hvem der fremover skal have retten til at dyrke det 1650 hektar store areal.                                         Den neoliberale Philippe har allerede udtalt, at området der i sin tid blev eksproprieret af regeringen skal gives tilbage til de tidligere jordejere. Nogle af disse er imidlertid døde, andre er ikke længere aktive som bønder. 

Lufthavnsprojekt-modstandere foran tåregaspatronhylster der blev affyret imod dem i en af de mange konforntationer med politiet
Lufthavnsprojekt-modstandere foran tåregaspatronhylster der blev affyret imod dem i en af de mange konforntationer med politiet

Ifølge premierministeren vil nye tilladelser til landbrug blive diskuteret i ”slutningen af april” i år. På dette tidspunkt regner regeringen med, at ZAD-kollektiverne er blevet opløst og dermed også ideen om kollektiv dyrkelse af jorden og dannelsen af landbrugs-kooperativer.                         De nuværende beboere, der overvejende er fra det libertære, venstreradikale spektrum, har i årevis haft et udmærket samarbejde med de lokale beboere – og de har ikke i sinde at opgive deres kollektive fællesskaber. 

  • Sprækker indenfor bureaukratiet

Indenfor de officielle politiske instanser findes der imidlertid også folk, som støtter for ZAD-aktivist-ernes fremtidsplaner.                                           Midt i december 2017 forelagde nogle udsendte regeringsrepræsentanter en situationsrapport, der ikke kun anbefaler en opgivelse af byggeplanerne, men derudover udtaler sig positivt ift. idéen om, at staten i de kommende 99 år udlejer området til den forening, de nuværende aktivister har oprettet.

Disse udsagn støttes af landbrugsministeren Stéphane Travert, der bakker op om aktivisternes planer om økologiske eksperimenter. Han foreslår bla., at afsætte de biologiske landbrugsprodukter til skolekantinerne.

Stéphane Travert undlod dog at præcisere, hvilken status producenterne vil have i hans koncept. De regionale landbrugsorganisationer opponerer skarpt imod alt, der går ud på kollektive såkaldte ”illegale eksperimenter” ... 

(julie /autonom infoservice) 


Relateret