For 50 år siden: Attentatet på 68-oprøreren Rudi Dutschke

 Den Internationale Vietnamkongres 17.-18. februar 1968 var netop slut og den efterfølgende demo gennem det daværende Vestberlin samlede op til 30.000 deltagere i solidaritet med befrielsesbevægelserne i Indokina. 

I forreste række Rudi Dutschke sammen med anti-autoritære 68-oprørere fra hele Vesteuropa, fra Latinamerika og USA.

 Et par måneder efter, den 11. april 1968, blev Rudi Dutschke skudt ned på åben gade af en højreekstremist. Rudi Dutschke overlevede, men døde 11 år senere, den 24. december 1979,  i Århus hvor han levede i eksil. Dødsårsag: En sen følgevirkning af attentatet i 1968. 

  • Læs om Rudi Dutschke (1940 – 1979) og opbrudsstemningen i den tyske 68-bevægelse
  • Attentatet 

Josef Erwin Bachmann (23) steg efter mere end 23-timers togkørsel af på Vest- berlins ’Bahnhof Zoo’. Det var morgen d. 11. april 1968. Bachmann ankom med toget fra München.                                                                                                              Hverken det vesttyske grænsepoliti eller DDRs folkepoliti havde opdaget pistolen i hans læderjakke, der bulede lidt ud ved venstre skulder. Heller ikke hans anden pistol eller de omtrent hundrede patroner der var gemt i hans rejsetaske under tøjet blev opdaget under politikontrollerne på vejen til Vestberlin.

Bachmann kom jævnligt i højre-ekstremistiske kredse, læste nazibladet ”Deutsche Nationalzeitung” og hadede alt venstreorienteret. I oktober 1967 meldte han sig til fremmedlegionen i Frankrig, men efter 8 dage blev han smidt ud pga. ”umodenhed”. 

  • ”Stop Dutschke nu!”

Om aftenen den 10. april 1968 stod han på toget til Vestberlin. Undervejs læser han ugemagasinet 'Der Spiegel', 'Bild-Zeitung' og frem for alt 'Deutsche Nationalzeitung' , hvor der er fem foto-grafier af Rudi Dutschke. Sat op som efterlysningsplakater med underteksten ”Stop Dutschke nu!”.                            Da Josef Bachmann kommer til Vest-berlin, spørger han taxichaufførerne ved hovedbanegården, hvor Rudi Dutschke bor. En af chaufførerne sender ham til Kaiser-Friedrich-Strasse 54, til det kendte venstreradikale kollektiv ”Kommune 1”. Her siger kommunarden Rainer Langhans, at han ikke ved, hvor Rudi bor, men at Bachmann jo kunne forhøre sig hos SDS (Sozialistischer Deutscher Studentenbund) på Kurfürstendamm. Det fik han dog intet ud af.

Omkring kl. 15 var Bachmann nået til ”Meldeamt” (Folkeregisteret) og her fik han uden videre udleveret en seddel med Rudis adresse: ”Rudi Dutschke, Student, 1000 Berlin 31, Kurfürstendamm 140, bei Mahler”. I samme bygning hvor SDS havde lokaler. Bachmann går ind i bygningen og ud igen. På vej over Kurfürstendamm vender han sig endnu en gang om i retning af huset og ser i samme øjeblik Rudi Dutschke trille sin cykel ud af porten. 

Rudi taler på Vietnamkongressen i Berlin , februar 68
Rudi taler på Vietnamkongressen i Berlin , februar 68
  • ”Dit beskidte kommunistsvin!”  

Det var et rent tilfælde, at Rudi var her. Af sikkerhedsgrunde var Dutschke-familien flyttet ind hos den kendte tyske teolog Helmut Goll-witzer og hans kone Barbara i bydelen Dahlem.                                 Rudi Dutschke, som de borgerlige medier udråbte til 68-oprørets leder, var udsat for massiv og hadefuld hetz. Det resulterede i, at han fik dødstrusler sendt med posten og på hans officielle adresse blev der sprayet på muren :  ”Vergasst Dutschke!” (”Gas Dutschke!” – en utvetydig hentydning til naziernes gasning af jøderne).

Som så ofte før cyklede Rudi Dutschke d. 11. april fra Dahlem til Berlins centrum. Han havde netop afleveret en tekst om det politiske forår i Prag og ved den lejlighed ville han hente noget medicin til sin søn på et apotek i nærheden. 

Rudi trillede sin cykel ud på Kurfürstendamm. Han lagde slet ikke mærke til manden, der målrettet nærmede sig . Apoteket, der lå i nærheden af SDS-lokalet, var endnu ikke åbnet og Rudi ventede siddende på sin cykel med en fod på fortorvet.              En mand gik forbi og stillede sig op to meter foran ham. Manden spurgte: ”Er De Rudi Dutschke?” Rudi tøvede kun et øjeblik . ”Ja”, svarede han. Derpå råbte Josef Bachmann: ”Dit beskidte kommunistsvin!” og gik et skridt tilbage, før han skød. 

Bachmanns første skud ramte Rudi i kinden. Han faldt om på kørebanen, gjorde ukontrollerede håndbevægelser og rev sine sko og sit armbåndsur af. Bachmann bøjede sig over sit offer og skød Rudi i hovedet og i skulderen. Derefter stak han af i løb. 

Rudi Dutschke, der kortvarigt havde været bevidstløs, stod op og tumlede et par skridt frem, før han brød sammen. To forbipasserende hjalp ham hen til en bænk og lagde noget under hans hoved. En kreds af mennesker samlede sig omkring bænken. Nogle var tavse og virkede nedtrykte, andre hvæsede noget i retning af ”fortjent”.

  • Mange kammerater hører på dette tidspunkt om hændelsen i radioen og kort efter strømmede tusinder af vrede, sørgende mennesker til SDS lokalet ved Kurfürstendamm: 

(Kilder til denne skildring: Jutta Ditfurth: “Rudi und Ulrike, Geschichte einer Freundschaft“, Droemer Verlag, 2008 samt Gretchen Dutschke: “Wir hatten ein barbarisch, schönes Leben“, Knaur Verlag 1998).

  • Balladesangeren Wolf Biermann: "3 Kugeln auf Rudi Dutschke" 
  • Eksil i Århus

Efter et længere hospitalsophold forsøgte Rudi og Gretchen Dutschke med deres to børn at bosætte sig udenfor Tyskland. Efter en mindre odysee via Italien hos bl.a. den venstreradikale forlagsejer Giangiacomo Feltrinelli (1926-1972) og Belgien hos marxisten Ernest Mandel ( 1923-1995) håbede de på at kunne blive i England.

Rudi fik ved hjælp af nogle sympatiserende universitetsansatte mulighed for - på trods af alvorlige hukommelsesproblemer - at gøre sit studium færdigt ved Kings College i Cambrige.

  • Udvist fra England som ”uønskede personer” 
Rudi og Gretchen Dutschke i Århus
Rudi og Gretchen Dutschke i Århus

Men da den nyvalgte konservative Tory-regering kom til magten, ændredes situationen fra den ene dag til den anden. Efter en kort appelsag blev Dutschke-familien i februar 1971 udvist fra England som ”uønskede personer”.

De flyttede til Århus, hvor Rudi med hjælp fra progressive universitets-folk (professor Johannes Sløk og studenterrådsformand Mikail Larsen) fik ansættelse som undervisningsassistent. Her startede han med at undervise i emnet ”kritisk-materialistiske refleksioner over begrebet proletariatets diktatur med Kulturrevolutionen som eksempel”

  • Fra Rudi Dutschkes notater til seminar på ’Institut for Idéhistorie’ februar 1971

"Den kritiske materialistiske teori mister sin evne til kritik og selvkritik, i samme øjeblik den bliver apologetisk og positiv. Den drivende kraft i den verdensomspændende udvikling af de menneskelige livs- og produktions-betingelser blev efter gennemførelsen af den første industrielle revolution til en hæmsko for udfoldelsen af den menneskelige skaberkraft og dens frisættelse.                                                                                                           

I denne kontekst hører det kritisk-materialistiske krisebegreb hjemme. Den kritisk-materialistiske teori er ikke en kontemplativ refleksion over bestående forhold. Dens fundamentale mål er en omvæltning af praksis. Den er kritisk subversiv, eller også ophører den med at være en kritisk materialistisk teori. (...)

Hvori består klassebevidsthed? Hvorledes opstår den?                            Medlemmer af den undertrykte klasse gør sig selv til objekter i deres egen selvforståelse. Idet de forstår sig selv som objekt-subjekt, erkender de sammenhængen imellem de elementer, som udgør samfundets klassestruktur - den sociale – og økonomiske verden."  (Gretchen Dutschke: Et skønt barbarisk liv. Rudi Dutschke - en biografi, Århus 1997, s. 274-275). 

_________________________________________________

Kollektivet ”Aldershvile” og universitetsmiljøet i Århus

Rudi og hans familie (1) flyttede i første omgang ind i venstrefløjskollektivet ”Alders-hvile” på Mols. Her mødte han Vibeke Sperling, der dengang var aktiv i VS’- ”Leninist-fraktion” / efter brud med partiet: ”Kommunistisk Forbund” (senere journalist ved dagbladet Information) samt Niels Ole Finnemann (senere universitetsprofessor) og Carsten Vengsgaard (senere forlagsredaktør på venstrefløjsforlagene Modtryk og Klim).

Rudi Dutschke i studenterkollektivet Aldershvile 20. februar 1971
Rudi Dutschke i studenterkollektivet Aldershvile 20. februar 1971

Tekst på skiltet som Rudi Dutschke holder op : "Goodby(e) England, But we'll come again, Long Live the Militant Workers and Students, Thank You Danmark for letting us come, Long live the anti-fascist Struggle!" 

På et tidspunkt flyttede Dutschkefamilien ud af kollektivet – ikke mindst pga. for meget druk og kaos. De flyttede til en ejendom i Heibergsgade 25 (Århus – Frederiks-bjerg), sammen med Vibeke Sperling, der boede i en lejlighed i samme hus. Opholdet i Danmark var ikke altid særlig positivt ...

  • Kontroverser med tilhængerne af den kapitallogiske strømning på universitetet 

På Århus universitet dominerede den kapital-logiske retning indenfor marxismen og Rudi kom hurtig i politisk kontrovers med de mest doktrinære sekterikere.                    En af dem var kapital-logikeren Hans –Jørgen Schanz, kendt for hans skrift ”Til rekonstruktion af kritikken af den polit-iske økonomis omfangs-logiske status”.          Schanz  erklærede, at kredsen omkring ham var så uenig med Rudi ”at de knap nok kunne diskutere indbyrdes”. De kritiserede Rudi for ”teoretisk afvigelse” og ”aktionisme”... ( H.J. Schanz har i dag udskiftet Marx/Hegel fortolkningen med Knud E. C. Løgstrups religionsfilosofi og agerer gæsteforedragsholder ved præstekonventer ... ).

For Dutschke-familien var Århus på mange måder for provinsiel, sammenlignet med Berlin, og især Rudi følte en alt for stor afstand til begivenhederne i Tyskland. Sam-tidig kæmpede han med helbredsmæssige eftervirkninger af attentatet. 

Mindetavl for Rudi Dutschke i Berlin-Wilmersdorf
Mindetavl for Rudi Dutschke i Berlin-Wilmersdorf
  • Rudi Dutschke døde i en alder af 39 år, den 24. december 1979.

Som følge af de tre skud, der havde ramt ham i hovedet i 1968, havde han flere neuro-logiske eftervirkninger. Juleaften 1979 fik han et epileptisk anfald i et badekar og druknede. Han blev begravet i Berlin.           Relateret

 Rudis 17-årige søn Hosea-Che’s erindringer om den aften hans far døde: Erinnerungen „Das letzte Weihnachten“  ( SpiegelOnline, 2009) 

(ikh., al. / autonom infoservice)

Note 

1)  Rudis hustru Gretchen Dutschke-Klotz og hans tre børn blev boende i Århus indtil 1985. Derefter flyttede Gretchen og to af børnene, Polly-Nicole (født 1969) og Rudi-Marek (født 1980 efter sin fars død), til USA - og mange år senere tilbage til Tyskland.                                                 Det tredje barn, sønnen Hosea-Che Dutschke, der var 17 år gammel, da Rudi døde, blev i Århus, tog studentereksamen og blev i 1997 kandidat i statskundskab fra Århus Universitet. I 2006 blev han direktør for Aarhus Kommunes magistratsafdeling for 'Sundhed og Omsorg'. Også datteren Polly-Nicole Dutschke kom senere tilbage til Århus, hvor hun blev uddannet som sygeplejerske og senere blev leder af et kommunalt pleje-hjem.

På grund af længden, har vi opdelt artiklen i to dele. Den anden del bliver offentliggjort om nogle dage.

2. del af artiklen indholder

  • Kort biografisk oprids
  • Udpluk af Rudi Dutschkes politiske engagement :

* 1968 Berlin: International Vietnam Kongress * Rudis socialismeopfattelse * Holger Meins & RAF * Rudis engagement i Rudolf  Bahro-Kongressen i Berlin  (hvor en gruppe VSere fra DK deltog)

  • Hvad stod 68-bevægelsen for?

_______________

Et udpluk af litteratur fra og om Rudi Dutschke (Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Et debatmøde mellem Rudi Dutschke og kendte borgerlige tyske intellektuelle: