"Female Pleasure" - Fem kulturer, fem kvinder, en historie

  • Interview med Barbara Miller, instruktør af filmen "#Female Pleasure"

I "#Female Pleasure" beskriver hun, hvorledes kvinder overalt i verden på forskellige måder udsættes for kropslig og seksuel undertrykkelse.   Hun sætter fokus på fem aktivister:   Deborah Feldman, Leyla Hussein, Megumi Igarashi, Doris Wagner og Vithika Yadav, der med forskellige udtryksformer protesterer mod det samme problem.                                     I interviewet taler Barbara Miller om de flydende grænser mellem kultur og religion og om grunden til, at dæmoniseringen af den kvindelige seksualitet stadig vinder fodfæste. 

  _____________

Interview

  • Hvordan er du stødt på netop de fem aktivister, der portrætteres i filmen?

 

Barbara Miller: Jeg har overvejet, hvordan det på globalt plan egentlig går med kvinder og deres seksualitet i det 21. århundrede. Jeg ville vise et billede, som er alment gældende. Som grundlag har jeg brugt de mest udbredte verdensreligioner. 

Doris Wagner,  Megumi Igarashi (”Rokudenashiko”), Leyla Hussein, Vithika Yadav og Deborah Feldman
Doris Wagner, Megumi Igarashi (”Rokudenashiko”), Leyla Hussein, Vithika Yadav og Deborah Feldman

- De har i tusindvis af år præget synet på kvinder og seksualitet. Indenfor disse religioner og kulturer har jeg søgt efter kvinder, der vil  bryde tabuerne omkring den kvinders seksualitet.

- Jeg har målrettet ledt efter kvinder, der i forvejen er kendt i offentligheden, fordi et sådant engagement stadig er forbundet med stor risiko. Leyla Hussein, for eksempel, er blevet angrebet flere gange . Det var vigtigt for mig, at kvinderne i filmen er helt bevidst om, hvad de lader sig ind på ved at deltage.  

  • Dit fokus, undertrykkelsen af kvinders seksualitet, er et stort emne. Hvordan får man greb om sådan et uendeligt tema?

Barbara Miller: Jeg ville have kunnet lavet en 1½ timers film med hver eneste af de fem aktivister. For mig var det vigtigt at skabe en balance mellem dette gevaldige temakompleks og så de individuelle historier, hvilket betød, at vi måtte bruge et helt år på at klippe filmen – så meget materiale havde vi. 

_____________________________________

”Alle de hellige skrifter i de fem verdens-religioner går ud fra tesen om, at den kvindelige krop er forbundet med synd, at den bringer det onde ind i verden”

  • Religion spiller en væsentlig rolle i din film, men grænserne mellem kultur og religion forbliver ret  uklare  ... 

Barbara Miller: Ja, det er svært at skille fra hinanden. Religion brugte jeg som grundlag for at kunne gå tilbage til oprindelserne. Alle de hellige skrifter i de fem verdensreligioner går ud fra tesen om, at den kvindelige krop er forbundet med synd, at den bringer det onde ind i verden. De dæmoniserer det kvindelige.

- Men i dag lever vi i det 21. århundrede og religion er ofte ikke længere den vigtigste målestok. Men på trods heraf har denne dæmonisering stadig indflydelse på lov-givningen, f.eks. i Japan. Her er kunstneren Megumi Igarashi "Rokudenashiko" anklaget, fordi hun har gjort vagina til tema i sin kunst. (1)                                                 (Forstør ved at klikke på billedet):

  • I forbindelse med kvindeundertrykkelse er det især islam, der har været fokus på de seneste år. Det fokus er der ikke i din film – er det med vilje?

Barbara Miller: Aktivisten Leyla Hussein betegner sig selv som muslim og vover at tale åbent om seksualitet. Hun betoner igen og igen, at der ikke står noget i Koranen om grusomme former for kvindeundertrykkelse, og hun kæmper mod magtmisbrug af religionen, når f.eks imamer kræver, at kvinder omskæres og dermed berøves deres seksuelle lyst.

- For mig var det vigtigt at vise, at det ikke er en bestemt religion eller en bestemt kultur, der har det største problem med kvinders seksualitet. I stedet ville jeg vise, at vi som kvinder overalt i verden kæmper mod det samme kvindesyn og den samme holdning til den kvindelige krop og seksualitet, der har til formål at få os til at føle os mindreværdige. Og det er det rene vanvid .  

  • Hvordan forholder den katolske kirke sig, når en tidligere nonne taler offentligt om en voldtægt indenfor kirkeordenen, sådan som Doris Wagner har gjort det ?  

Barbara Miller:  Blandt aktivisterne i filmen er Deborah Feldman og Leyla Hussein dem, der er konfronteret med de mest åbenlyse voldstrusler. Leyla Hussein er blevet fysisk angrebet flere gange.

- Men også Doris Wagner kender til sager i den katolske kirke, hvor børn af folk, der har offentliggjort tilfælde af seksuelt misbrug indenfor kirken, er blevet passet op ved deres skole og blevet udsat for trusler som: „ Vi ved, hvad du laver, hvor du bor...“ Doris Wagner modtager selv breve og telefonopkald med trusler. 

__________________________________________

”Japanske kvinder regnes for at være gode kvinder, hvis de ifm. sex ikke bevæger sig og ikke viser deres lyst, men blot lader alt ske med dem”

  • -    Hvordan har du i filmen taget højde for forskellene i kvindeunder-trykkelsen rundt omkring i verden ? Er der en kultur eller religion, der træder tydeligere frem end andre?  

Barbara Miller:  Her tænker jeg især på Japan. På grund af moderniteten i dette land var jeg ikke så bevidst om kvindernes situation. Det var først med retsprocessen mod kunstneren  Rokudenashiko, at jeg blev klar over, hvordan det står til og hvor massiv kvindeundertrykkelsen foregår i det skjulte. 

- Helt i modsætning til Indien, hvor rigtig mange voldtægtssager er blevet offentliggjort i de seneste år. (2) . Rokudenashiko har fortalt mig, at japanske kvinder regnes for at være gode kvinder, hvis de ifm. sex ikke bevæger sig og ikke viser deres lyst, men blot lader alt ske med dem. Den holdning er ekstremt udbredt i Japan. 

  • I starten af din film viser du billeder fra reklamekampagner, hvor vold mod kvinder seksualiseres. Er vores vestlige konsumsamfund den sjette skueplads i din film ?

Barbara Miller: Vi må være opmærksomme på, hvilke kvindebilleder vi producerer. At være sexy, det er det, der tæller. Unge kvinder vokser op med dette krav. De siger selv, at de formidles et kvindesyn, som går ud på, at de skal være parat til alle former for sex. Samtidig med at der hverken i mainstreamporno eller i skoleundervisningen tales om klitoris, og det viser også, at den kvindelige orgasme absolut ikke står i centrum.                                                                                                                            (Interviewet er oprindelig offentliggjort i den østrigske 'Die Standard', 16. november 2018. Forkortet og oversat af autonom infoservice) 

#the movie 

Barbara Miller’s feature documentary #FEMALEPLEASURE portrays five courageous, smart and self-determined women, breaking the silence imposed by their archaic-patriarch societies and religious communities. 

  • Noter

1)    The Week: Vagina artist found guilty of obscenity in Japan     

  • Den tyske punkpopsanger Nina Hagen forargede i 1972 den konservative offentlighed ved at vise i østrigsk TV hvor vigtig det er for kvinder at kærtegne sin clitoris: