Antifa demo i USA: "No Trump, no KKK, no fascism!"

En antifascistisk alliance demonstrerede i lørdags, den 2. februar 2019 ved nationalparken ’Stone Mountain’  nær byen Atlanta i forbundsstaten Georgia i det sydlige USA. 

Det skete i protest mod  en planlagt opmarch af  hvide racister til minde om nogle sydstatsgeneraler fra borgerkrigen. 

  •  Antifa demoen blev beskyttet af væbnede deltagere for at forhindre        et lignende angreb fra højrefløjen som i byen Charlottesville (2017),    hvor en 32-årig antiracist blev dræbt og 19 andre såret. 

Den antifascistiske alliance FLOWER (Frontline Organizations Working Together To End Racism) demonstrerede i lørdags, den 2. februar 2019,    ved ’Stone Mountain’ – nationalpark, nogle kilomeneter fra byen Atlanta, hovedstaden i den amerikanske forbundsstat Georgia.                                       (Forstør ved at klikke på billedet): 

Anledningen var hvide racisters planer om at afholde en demon ved et monument af de to syd-statsgeneraler Thomas ”Stonewall” Jackson og Robert E. Lee samt Jefferson Davis, der fungerede som præsident for de løsrevne sydstater under den amerikanske borgerkrig. (1)                             Dette 60 meter høje stenrelief, der er hugget ind i en klippevæg i nationalparken, er det største af ialt 1700 mindemonumenter rundt om i det sydlige USA. 

Monumentet er et kendt symbol for sydstatsracisme og et traditionelt samlingssted for alskens racister. Således har blandt andet Ku-Klux-Klan i 1915 fejret sin nydannelse netop her. I de seneste år har monumentet været et tilløbssted for alskens højre- ekstremisterne i Alt-Right-bevægelsen.

I lørdags ville hvide racistgrupper igen afholde en demo ved systatsmonumentet. Nogle hundrede antifascister fra Flower-alliancen (antifa-aktivister, fagforeningsfolk og medlemmer af forskellige socialistiske og libertære grupper) organiserede en moddemonstration. 

Da forvaltningen af ’Stone Mountain’- parken besluttede at lukke området for besøgende denne dag, aflyste racisternes deres demonstration, mens antifa-initiativet fastholdt deres demo og lagde ruten gennem den lille by Stone Mountain ved siden af nationalparken. 

De delvist maskerede demonstranter råbte slagord som ”Ingen Trump - ingen KK – ingen fascisme i USA!” og ”Hvilkes gader? – vores gader!”.  Demonstranterne anser højreekstremisternes aflysning som et skridt i den rigtige retning. Siden 2017 er antifa-bevægelsen i USA blomstret op, siger en antifa-aktivist i et interview på YouTube. 

 

  • Væbnede antifa-aktivister beskyttede demoen

Demonstrationen blev beskyttet af grupper af væbnede antifa-demonstranter for at forhindre overfald og angreb fra højrefløjen som sket i Charlottesville i forbundsstaten Virginia, august 2017, hvor den 32-årige antiracist Heather Heyer blev dræbt og 19 andre såret, da en neonazi kørte sin bil ind i demonstranterne. (2)                      Foranledningen for højreekstremisternes opmarch dengang var bystyrets beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee fra bykærnen... 

Også i forbindelse med forberedelsen af anti-fa demoen den 2. februar 2019 kom der terror-trusler fra miljøet omkring den aflyste ”Rock Stone Mountain” – demonstration.            Højreekstremisterne skrev således i deres forskellige sociale netværk, at når det ikke er muligt at gennemføre demonstrationen ”må der anvendes modstandsaktioner med fravær af ledelser”.                                          Aktivisterne begrunder deres væbnede optræden på deres internetsider med, at det ville være " et mareridt-scenarie, hvis en enkelt desperado efterligner det, som skete i Charlottesville”.

Politiet der ledsagede antifa-demonstrationen på distance, holdt sig tilbage og lod demoen passere uden forstyrrelser. Ved demonstrationens afslutning blev der afbrændt en Ku-Klux-Klan dukke. Ifølge medieberetninger, har den militante racistiske Ku-Klux-Klan loge i den sidste tid igen været aktive i Atlanta, bla. med at fordele flyers. 

  • Offentlig debat om sydstatsmonumenterne fra borgerkrigen

I de seneste måneder har der raset en kontroversiel ført debat på de offentlige medier om de racistiske sydstatsstatuer. Borgerretsorganisationen ”Southern Poverty Law Center“ har præsenteret en dokumentation om de omkring 1700 syd statsstatuer fra borgerkrigen, der er opstillet i mange byer og kommuner i det sydlige USA. Dertil kommer, at talrige gader og skoler er navngivet efter sydstatsgeneraler som f. eks. Robert E. Lee (billedet ovenfor).

I kølvandet af debatterne har antiracistiske grupper i direkte aktion væltet nogle af disse racisters monumenter. Således for eksempel sket i byen Durham i forbundsstaten North Carolina, hvor en statue af en sydstatsgeneral blev væltet. I Georgia har en alliance af borgerretsorganisationer, deriblandt USAs ældste afro-amerikanske organisation NAACP, startet en kampagne for fjernelse af samtlige sydstatsmonumenter fra borgerkrigen.

Der var også antiracistiske demonstrationer mod disse statuer i forbindelse med weekendens ”Super-Bowl” – den landsdækkende storbegivenhed i amerikansk fodbold  / en sportsgren,videreudviklet fra rugby.     (autonom infoservice) 

Noter

  1. Den Amerikanske Borgerkrig varede fra 1861-1865. Den begyndte, da en række Sydstater løsrev sig fra føderationen (De Forenede Stater). Kampen mellem unionister fra Nordstaterne og konføderalisterne fra Sydstaterne, handlede om USA's indretning økonomisk, socialt og administrativt. Ikke mindst var slaveriet som system et omdrejningspunkt. Men borgerkrigen handlede også om elementære borgerrettigheder – ikke kun for sorte, men også for de oprindelige folk ”indianerne” , hvis territorier var blevet indlemmet i de nye stater.                                                                                                       Ikke desto mindre var der ifølge Karl Marx (”The Civil War in the United States”) en grundlæggende forskel på slaveri og borgerlig frihed, også selvom borgerrettighederne var begrænset af, at arbejderne var underlagt dem, der ejede produktionsmidlerne.                                                                          Borgerkrigens to modparter var hhv. industrikapitalen i Nord og plantage-aristokratiet i Syd, men krigen blev udkæmpet overvejende af arbejdere og bønder. Krigen kostede over 600.000 mennesker livet, hvilket er flere end i alle andre amerikanske krige tilsammen. Resultatet blev bl.a., at de stater, der havde løsrevet sig, igen blev indlemmet i De Forenede Stater, at omtrent fire millioner slaver blev frigivet - og racismen fortsatte i andre former. USA blev derefter den dominerende magt på det kapitalistiske verdensmarked.
  2. Se artiklen herom på autonom infoservice: USA: Væbnet naziopmarch provokerer til heftige konfrontationer”