Madrid: Op til 180.000 protesterede mod skueprocessen

"Selvbestemmelsesret er ingen forbrydelse – demokrati betyder at bestemme" .                Sådan lød mottoet for den store demonstration, som i lørdags, den 16. marts,  forvandlede centrum af Madrid til et hav af demonstranter, i solidaritet med de ialt 12 anklagede catalanere.  

"Selvbestemmelse er ingen forbrydelse"
"Selvbestemmelse er ingen forbrydelse"
  • "Denne proces er en farce!"

12 catalanere sidder på anklagebænken i Madrid. Iflg. anklageskriftet         har de gjort sig skyldige i  "rebellion", "opstand", eller "ulydighed".

Dommere rundt om i Europa har imidlertid afvist hovedanklagepunkterne og har derfor nægtet at efterleve den spanske justits krav om udlevering af flygtede catalanere. En af disse er den tidligere regeringschef Carles Puigdemont, der idag opholder sig i politisk eksil i Belgien.

I 500 busser og 15 særtog var mennesker fra hele landet rejst til Madrid for at støtte de anklagede og kræve selvbestemmelsesret for Catalonien.

"Frihed til de 9 politiske fanger!“ og "Denne proces er en farce!", blevder råbt under demonstrationen igen og igen. "Vi er kommet for at tage afsked" stod der på nogle af de mange bannere. Gaderne blev fyldt med catalanske, baskiske, galiciske og andalusiske flag.

Derudover sås der lillafarvede flag med en borg og en rød stjerne i midten. Dette flag stammer fra den spanske republik, der blev væltet af de fascistiske kupmagere den 17. juli 1936. Det er idag flaget for partiet  "Izquierda Castellana" , der har været en særlig drivkraft i at mobilisere til denne kæmpe solidaritetsdemonstration i Madrid. 

  • ”Det andet Madrid“

En af talerne på demonstrationen, Elena Martínez, havde proklameret, at ”det andet Madrid“ ville gå på gaden i lørdags:

"Denne demonstration er ikke kun en demonstration af catalanere i Madrid, i dag er det os, som må fastslå, at forsvaret for Catalonien er lig med forsvaret for Madrid",

- sagde hun med henvisning til den demonstration for nylig, hvor tre højreorienterede og højreekstremistiske partier havde demonstreret imod enhver form for dialog med Catalonien (billederne nedefor).

De kunne imidlertid kun samle 45.000 mennesker, selvom de tilbød gratis transport til hovedstaden. Denne højrefløjsmarkering fik heller ikke den store  opmærksomhed i offentligheden: 

Femen aktivister aktionerer mod en større fascistisk                                        pro-Franco - demonstration i Madrid, den 18. nov. 2018: 

  • Falangisternes moddemo d. 16. marts bliver til grin 
Falangister arrangerer en moddemonstration i Madrid
Falangister arrangerer en moddemonstration i Madrid

Selvom både højreekstremister og det paramilitære Guardia Civil chikanerede lørdagens demo, så kom det ikke til deciderede konfrontationer.  I Madrid blev en lille bitte moddemonstration på ca. 20 falangister (*) helt til grin.            Til gengæld var tilslutningen til demonstrationen for Cataloniens selvbestemmelsesret enorm. Nogle taler om 180.000 demonstranter, andre om 120.000 ( jvf. videoen nedenfor).

Den spanske socialdemokratiske regering under ledelse af  premierminister Pedro Sánchez har dog i kommentarerene til demonstrationen skruet tallet helt ned til 18.000...

  • Spanien, hør dette råb om frihed"

Den catalanske regeringschef Quim Torra henvendte sig i demonstrationen direkte til den spanske befolkning og sagde:  "Spanien, hør dette råb om frihed, dette skrig efter uafhængighed!“  Taleren fra det venstreradikale parti "Candidatura d'Unitat Popular"CUP, Carles Riera, takkede de mange mennesker, der fra hele landet var rejst til Madrid for at vise deres solidaritet. 

Det drejer sig ikke kun om Catalonien, ikke engang kun om den centrale krav om selvbestemmelsesret, sagde Riera. Det er

 " ... en stor republikansk mobilisering mod det af  diktatoren installerede 78 - regime og dets antidemokratiske monarki. * I dag har regimet kriminaliseret os der kæmper for uafhængighed, men den røde linje er overskredet og snart kan det ramme feminister, fagforeningsfolk eller øko-aktivister. (...) Den eneste løsning på konflikten er valgurnerne“, for det er folket, der skal bestemme“, lød Carles Rieras krav. 

* Diktator Franco havde genopbygget monarkiet under det fascistiske partis ledelse og udset den spanske konge til sin efterfølger og militærchef, aut. infoservice.

(shaggie / autonom infoservice)

Relateret                                                                                    autonom infoservice