”Kraakt, kraakt, kraakt!” BZ-bevægelsens historie i Holland

Gadekampe i Amsterdam den 30. april 1980  ifm. indsættelsesceremonien for  Hollands nye dronning
Gadekampe i Amsterdam den 30. april 1980 ifm. indsættelsesceremonien for Hollands nye dronning

Besættelse af tomme boliger og fratagelse af spekulanternes og politikernes råderet over vores by må (igen) være i fokus i fremtidens kampe nedefra.

Som aktivisterne ifm. en bz-aktion i det tidligere jobcenter på Nørrebro d. 5. sept. 2019 skriver i en aktionserklæring:                     ”  ... Det er på tide at reagere overfor boligspekulanter og sætte en stopper for deres idé om, at det er nemt at spekulere" 

  • I en artikelserie vil vi gennemgå forskellige landes bz-bevægelser              - til inspiration og måske reflekteret efterligning. Vi starter med bz-bevægelsen i Holland. 

 

PROVOS - bz-bevægelsens første generation (Forstør ved at klikke på billedet):

  •  En fremtidsby af beton og glas

Starten på den hollandske bz-bevægelse ligger midt i 1960’erne. Bevægelsen opstod, fordi bystyret i Amsterdam havde planer om en ”byfornyelse”, der gik ud på at rive hele den historiske bykerne ned. 

Istedet skulle der oprettes et stort handels- centrum med gigantiske betonkollosser til kontorvirksomhed. Derudover skulle der bygges motorveje gennem byen samt en vidt forgrenet underjordisk metro for folk, der boede i Amsterdams periferi.

Således skulle byen opdeles i forskellige funktionszoner for hhv. lønarbejde, bolig og fritid. En fremtidsby af beton og glas. Efter et flertal i bystyret havde vedtaget planen, begyndte kommunen at flytte beboerne fra de faldefærdige historiske huse i byens centrum ud til lyse og moderne nybyggerier i byens forstæder.

På dette tidspunkt var bolignøden for den unge generation meget stor, samtidig med at flere og flere huse i den indre by stod tomme. Det varede derfor ikke længe, før de første huse blev besat.

 

  • Retten til en bolig – grundfæstet i loven 

Det særlig ved husbesættelser i Holland bestod indtil 2010 i en lovfæstet brugsret før ejendomsret, der allerede i 1914 blev stadfæstet af landets højesteret med henblik på boliganliggender. Uafhængigt af om beboelsen fandt sted med ejerens godkendelse eller ej, så var husbeboere juridisk beskyttet af beboelsesretten og kunne ikke smides ud.

Forudsætningen var, at der var anbragt ”stol, bord og seng” i boligen, som udtryk for at boligen reelt var beboet. Disse tre møbler blev derfor det helt elementære udstyr i BZ-proceduren i Holland.  

  • PROVO bevægelsen

I 1965 opstod i Amsterdam en bevægelse, som udgav et blad kaldet PROVO med provokerende tekster, der forargede den borgerlige offentlighed. Miljøet bestod af en broget flok af studenter, anarkister, kunstnere og gadebørn. 

I deres blad erklærede de, at det at protestere mod de horrible boligforhold ikke var tilstrækkeligt og alt for ofte forkom til hjælpeløse ritualer. Derfor ville de bruge provokationen kombineret med aktioner for at udfordre magtens autoriteter.  

  • Et BZ-MANIFEST

I PROVO, nr. 7  fremlagdes en omfattende kritik af den igangværende byfornyelse, forbundet med et opråb til aktioner. Et manifest for den kommende bz-bevægelse.

Hovedtesen var, at autoriteternes magt hovedsagligt koncentrerer sig i storbyerne og derfor må kampen mod magstrukturerne først og fremmest føres der. Byfornyelsen (synonymt med det senere begreb gentrificering) var et konkret forsøg på at smide folk ud af de indre bykerner og sprede befolkningen til periferien for bedre at kunne kontrollere dem.

Svaret skulle være at organisere sig politisk - først og fremmest mod de teknokratiske parti-kliker, som en anonym byforvaltning dækker sig ind under.

Det var den ensrettede kliniske betonørken, som provo-bevægelsen ville forhindre.   Manifestet opfordrer til direkte sabotage mod bystyret og byggefirmaer og man planlagde de første husbesættelser. De skrev bla. :

Fordi der endnu ikke findes en levende modstandsbevidsthed i brede dele af befolkningen, vil kampen antage karaktér af meningsfulde nålestiksaktioner mod de ansvarlige institutioner”.

Det følgende år, 1969, udviklede besættelserne af de tomme huse i Amsterdams centrum sig til en subversiv massebevægelse, der tvang bystyret og det borgerlige magtapparat i defensiven.

På hollandsk hedder at besætte ’kraaken’ og en besætter en ’kraker’. Ordet ’kraker’ stammer oprindeligt fra gangsterjargonen og betyder ”møgfrækt indbrud”. I typisk selvbevidst provomanér anvendte de hollandske besættere det som fælles kampnavn. De tog derfor alle ’Kraker’ til efternavn. 

  • Et par billeder af bz'atte huse i Amsterdam (Forstør ved at klikke på billedet):
  • ”Boligkamp = klassekamp”

Bevægelsen udarbejdede en praktisk-politisk bz-vejledning, forsynet med denne opfordring: ”Gør det selv! Tag selv boligproblemet op og find en løsning i fællesskab med os!”.   

Efter bedste anarkistiske intention opfordredes byens beboere til at organisere sig selv og bruge bz’elser som aktionsform:

Boligkamp = klassekamp! Boligmangel rammer samfundets underste lag. Fra egne og andres erfaringer ved vi, at der ikke findes en eneste statslig instans, der tager sig af vores elementære behov.

- Hverken stat eller de politiske partier er i stand til – også hvis de overhovedet ville – at løse boligproblemet. Denne kraaker-vejledning er alene tænkt til at forsvare jeres egne behov.

- Organisér jer derfor basisdemokratisk. Underminér systemet med denne aktion, saboter de initiativer og institutioner, som udelukkende forsøger at drage økonomiske eller politiske fordele af jeres behov, infiltrer eksisterende boligforeninger med radikale idéer og organiser huslejeboykotaktioner (...) - Når I bz’er et hus, så koordiner det med andre huse og bz-initiativer, hvis du arbejder i en virksomhed tag initiativ til vilde strejker, bz-virksomhed i fællesskab med boligaktivisme. Kraakt, kraakt, kraakt! "

  • Bystyrets splittelsforsøg mislykkedes

Byforvaltningen udsendte regelmæssigt statens væbnede ordensorganer for at rydde bz’atte huse, men tilbød engang imellem også erstaningsboliger til de stadig flere bz’ere. Dels for at vise offentligheden deres gode vilje og dels for at skabe uenighed og splittelse indenfor bz-miljøet. Dette forehavende havde dog umiddelbart ingen større effekt. 

BZ’ernes boligformidlingskontor omfordelte i stor stil bz-vejledningen og der udviklede sig efterhånden en stadig mere kollektiv infrastruktur, som kunne håndtere mange af de praktiske ting, som følger med besættelserne. Blandt andet blev der oprettet en istandsættelsesfond, da de fleste historiske huse trængte til at blive renoveret. 

Således indbetalte samtlige ”kraak-huse” hver uge ti hollandske gylden (dengang svarende til ca. 40 kroner) til en fælles fond. 25 procent gik til finansieringen af aktioner og resten til istandsættelse af de faldefærdige huse.

Parallelt med husbesættelser opstod egne bz-medier, så som naboskabsaviser og byradioer for det stadigt voksende bz-miljø og som stemme udadtil. Dertil kom et hav af kollektivt styrede bz-caféer, bogbutikker, teatre, grøntsags-butikker, badehuse samt kraak-advokatkollektiver og kraak-grupper i skoler, på universiteter og i et par industrivirksomheder. 

På denne måde blev selvforvaltningskonceptet ikke blot et abstrakt anarkistisk begreb eller en strategi for enkelte initiativer, men en synlig og omfattende alternativ praksis. 

  • BZ-miljø med folkelig karaktér  

Der opstod en ”kraak”-praksis blandt vidt forskellige grupper med ligeså forskellige motivationer . For eksempel deltog et statsligt støttet ungdomshjælpeprojekt i husbesættelser, fordi de ikke længere ville holdes hen af institutioner og politikere og fordi de konkret ville hjælpe unge boligløse væk fra gaden. De kraakede kun særligt udvalgte boliger og rømmede dem frivilligt igen. Også kirkelige institutioner støttede kraak-bevægelsen som løsning på boligmanglen. På den anden side stod anarkistisk inspirerede naboskabsgrupper og forskellige socialistiske grupper, der koblede kraaken-aktiviteterne til en antikapitalistisk, politisk kontekst.                                                         __________________________________________________

Alene i Amsterdam fandtes der omkring 1975 omtrent 700 bz’atte huse med ialt ca. 5.000 beboere. I byen Utrecht fandtes der omkring 2.500 krakere, i byen Haarlem ca. 1.500 krakere.  

Myndighedernes repression skærpes i 1980’erne

I løbet af 1980’erne startede statsapparatet for alvor en repressionspraksis overfor kraak-bevægelsen, som myndighederne fuldstændigt havde mistet kontrollen over. De politiske magtcirkler følte sig konfronteret med en bevægelse, der udover kampen for selvforvaltede bydele også engagerede sig i en bred vifte af samfundsmæssige temaer. Kraakerne var blevet ’en by i byen’, der fungerede hinsides autoriteterne.

Her blev boligerne på demokratisk vis fordelt af beboerne selv efter behov og her var borgmestre og andre bureaukrater ikke velkommen. Dette var ikke en situation, som byens administration ville tolerere. Der blev derfor foretaget de første koordinerede, mere eller mindre vellykkede, rydninger.

  • Statens paramilitære nedkæmpelse af  modstanden omkring det bz'atte hus i Vondelstraat

Situationen eskalerede den 3. marts 1980, da myndighederne satte militærkøretøjer ind for at knække modstanden omkring et bz-huskompleks i Vondelstraat. For at perfektionere det krigslignende scenarie, smed militærhelikoptere flyers ned i den omkæmpende bydel, hvori der blev gjort opmærksom på, at der kunne blive skudt med skarpt. Overalt på tagene omkring det bz’atte hus var der placeret skarpskytter for at understrege truslens alvor:

  • Bz-kampe i verdenspressen

Bz-miljøet svarer igen på rydningen af huset i Vondelstraat. Der mobiliseres til store protester nogle uger efter, den 30. april 1980, imod indsættelsesceremonien af 'prinsesse' Beatrix til Hollands nye dronning. De efterfølgende heftige kampe med statsmagten dækkes af verdenspressen og fortoner billederne af det monarkistiske  operettestunt.

Den statsligt sanktionerede vold blev besvaret med mere eller mindre planlagt militant modstand. Spiralen af ekstremt voldelige sammenstød, kombineret med myndighedernes og boligspekulanternes målrettede splittelsespolitik førte til, at den hidtidige massebevægelse blev en mere og mere marginaliseret modstandsfront.

Borgelige historikere påpeger som den egentlige årsag til kraaker-bevægelsens marginalisering dens politiske radikalisering. Husbesætterbevægelsens historie viser dog med al tydelighed, at det var en venstreradikal politikforståelse, der var drivkraften for dele af kraaker-bevægelsen allerede fra starten af. 

  • Anti-kraak – strategien

Splittelsespolitikken gik ud på at tilbyde de mange boligsøgende studerende boliger med en nogenlunde moderat husleje. Denne anti-kraak – strategi, der blev subventioneret af de kommunale myndigheder, indebar at lejerne blev tilbudt boliger uden lejerrettigheder overhovedet og de kunne når som helst uden varsel blive smidt ud igen.

Mange kunstnere og kulturskabende valgte at sige ja tak til anti-kraak metodens tilbud, for at blive fri for den overhængende kriminaliseringstrussel fra myndigheder-nes side. Derudover blev antallet af tomme huse stadig mere reduceret i takt med kommercialisering og yuppiesering af byerne.

Historiens ironi er, at Amsterdams indre by, som kraaker-bevægelsen reddede fra at blive nedrevet, siden da er blevet et yderst populært mål for turister og idag tjener som en pittoresk baggrund for shoppingture i området. 

  • Foreløbig epilog

I 2010 blev der vedtaget et generelt ”kraak-forbud”. Enhver der befinder sig i et bz-hus gør sig strafbar. I de fleste byer bliver den nye repressionslov som regel ikke anvendt, undtagen i Amsterdam. Her lader byens borgmester systematisk alle bz’atte huse rydde, et for et. Selv de huse, hvor der ikke foreligger nogen planer eller som har været besat i over 10 år bliver ryddet. Selv om den formelle ejer ikke har krævet det.

Den aktuelle modstand mod denne rydningsoffensiv er p.t ringe, ikke mindst fordi bz-aktivister trues med høje straffe. Ikke desto mindre fortsætter folk med at kraake huse. Aktuelt bliver bz’atte huse ryddet igen indenfor en måneds tid.

Fremtiden vil vise, om kraaker-bevægelsen ud fra de ændrede betingelser genopstår og igen formår at rejse en storm mod bolig-spekulanterne og deres lakajer i de politiske institutioner.                                         (al./autonom infoservice)

____________

Billede tv.: Artiklens forfatter i et bz-hus i Amsterdam 1979

Aktuelle links og kildemateriale

  • Hanna Brand: ”Hausbesetzen in den Niederlande“ , Bibliothek des Widerstandes, Häuserkampf, Band 1, Laika Verlag 2019

* Vrije Bond  *  Anarchistische Groep Nijmegen Anarcho Syndikalistische Bond * Autonomen Den Haag Anti-fascistische Actie Anarchistische Boekenwinkel Opstand - Den Haag Bookshop Het Fort van Sjakoo – Amsterdam * International Institute of Social History  - Amsterdam.


Relateret

  • Aktuel boligkamp i Danmark
  • International solidaritet 

København - Berlin, d. 27. september

Bustur til Berlin - Solidaritet med Liebig34

Organiseret af Ungdomshuset