Ni catalanske politikere og aktivister dømt op til 13 års fængsel

Højesteretten i Madrid, som består af syv dommere, idømte i går den 14. oktober 2019 ni catalanske uafhængighedspolitikere og aktivister langvarige fængsels-  straffe for at have organiseret "opstanden mod centralmagten"    og for ”underslæb af offentlige midler”. 

  • I de kommende dage vil uafhængighedsbevægelsen, mobilisere til en ”demokratisk tsunami” 
Vrede demonstranter blokerer for flytrafikken i Barcelonas lufthavn (14.oktober 2019)
Vrede demonstranter blokerer for flytrafikken i Barcelonas lufthavn (14.oktober 2019)
  • Centralmagtens hævn

Ni af de ialt tolv anklagede catalanere fik mellem 9 og 13 års fængsel. De har været fængslet siden uafhængighedsafstemningen den 1. oktober 2017.  Den spanske centralregering erklærede den catalanske folkeafstemning for ulovlig og kriminaliserede politikere og aktivister, der havde bidraget til organiseringen af afstemningen.

De resterende tre anklagede uafhængighedsaktivister, der indtil processen startede var på fri fod, slap med en bødestraf. Anklagemyndigheden plæderede for rebellion og krævede samtlige anklagede dømt med op til 25 års fængsel. Dommerpanelet ”nøjedes” dog med en ”mildere” variant.  


Ingen ankemulighed

  • Den højeste straf fik den tidligere vicechef i den catalanske regering, Oriol Junqueras. Han blev idømt 13 års fængsel.
  • Tre af hans ministre blev idømt 12 års fængsel, mens to andre ministre fik 10½ års fængsel.
  • Den tidligere præsident i den catalanske regering, Carme Forcadell, fik 11½ års fængsel.
  • To aktivister – formanden for den catalanske kulturforening Òmnium og en af lederne af et borgerinitiativ (ANC) blev dømt til 9 års fængsel.                        Der findes ingen ankemulighed.

Dommene er den foreløbige kulmination på den stadig mere tilspidsede konfrontationskurs, som den spanske centralstat udøver overfor den catalanske uafhængighedsbevægelse.

Under hele processen, som foregik i  Madrid, demonstrerede titusinder af catalanere for løsladelse af de anklagede.  Efter domsafsigelsen samledes titusinder af demonstranter i Barcelona og flere andre catalanske byer for at vise deres vrede over de uhyrlige domme, der er faldet ”i bedste Franco-æra tradition”.

I de kommende dage vil uafhængighedsbevægelsen, deriblandt det venstreradikale parti 'Candidatura d'Unitat Popular' (CUP) , mobilisere Cataloniens befolkning til en ”demokratisk tsunami”. 

  • Socialdemokraternes forbudstrussler 

Den nuværende spanske ministerpræsident, socialdemokraten Pedro Sánches, reagerer med total uforståenhed på catalanernes protester. I hans valgkampagne ifm. det kommende parlamentsvalg den 10. november, lover han at udsende flere politienheder til Catalonien og truer med igen at afsætte den valgte catalanske regering, hvis den udtaler sin støtte til de kommende massedemonstrationer og de dermed forbundne ulydighedsaktioner.  (shaggie/autonom infoservice)

         Catalanernes revolutionære frihedssang mod Franco-fascisterne: