En beretning om den tyrkiske besættelseskrig i Rojava af 'RiseUp4Rojava' (tysksproglig) ____________________
" De islamistiske besættelses-soldater plyndrer og myrder i Serêkaniyê og Girê Spî. Den såkaldte våbenstilstand er ikke andet end et stort teaterstykke, iscenesat af stormagterne ... "
- Anarkist & læge Michael Wilks twitter fra Rojava
Legerin hospitalets trauma-klinik i byen Til Temir (Tal Tamr) i den kurdiske føderation Rojava, d. 25. oktober 2019:
_________________
"Dagligt bliver her indleveret alvorligt sårede fra fronten, ca. 20 km herfra. Den såkaldte våbenhvile er intet andet end propaganda. Tyrkiets militær fortsætter deres angreb , bl.a. med droner som beskyder mennesker fra luften." Michael Wilk, vores anarkistiske kammerat, aktiv som læge i Rojava, ( - det er ham på billedet anden fra højre side )
Michael Wilk, anarkist og praktiserende læge. Var flittig skribent på det tyske anarkistiske magasin ”Schwarzer Faden” og er siden 1976 medlem af "Anarchistisches Forum“ og “Arbeitskreis Umwelt“ (aku) i Wiesbaden. Michael Wilk's twitter fra Rojava
- (Forstør ved at klikke på billedet):
- 23. oktober 2019, DAG 15: Modstanden mod den tyrkiske besættelseskrig i Rojava:
" Med det topmøde, som blev afholdt den 21. oktober 2019 i Sochi mellem Erdogan og Putin har ikke blot USA, men også Rusland som den anden stormagt, nu legitimeret og officielt anerkendt den tyrkiske besættelse. I følge den russisk-tyrkiske aftale bliver de besatte områder mellem Serêkaniyê og Girê Spî accepteret som besættelseszone og befæstet som status quo.
Mens imperialisterne sværmer for deres diplomatiske successer og iscenesætter dem selv som fredsbevarere, så fortsætter den tyrkiske hær sin besættelseskrig i Nordøstsyrien uden hensyntagen til alle erklærede våbenstilstande.
________________________________________
”De islamistiske besættelsessoldater plyndrer og myrder i Serêkaniyê og Girê Spî”
I går og i dag (22. + 23. oktober 2019) har der igen på alle fronter været heftige angreb fra besættelsesmagtens side. Også fra luften fortsætter den tyrkiske hær sine angreb med kampfly og droner. De islamistiske besættelsessoldater plyndrer og myrder i Serêkaniyê og Girê Spî. Civile bliver bortført og tortureret og jihadister skænder ligene af de faldne fra de kurdiske selvforsvarsenheder. Mens der pludres om våbenstilstand, må befolkningen i Nordøstsyrien hver eneste dag sørge over flere faldne og bære dem til graven. Den såkaldte våbenstilstand er ikke andet end et stort teaterstykke, iscenesat af stormagterne. Det eneste formål er at legitimere besættelsen og de tyrkiske krigsforbrydelser.
___________________________________
”Formålet er, at svække og på længere sigt knuse revolutionen i Rojava”
Selvom det er vanskeligt at forudse, hvordan situationen vil udvikle sig fremover, står det allerede nu klart, at den tyrkiske angribskrig er del af en større koncept, der har til formål at svække og på længere sigt knuse revolutionen i Rojava. Det viser sig stadig mere tydeligt, at der trods modsætningfulde stillingtagener er tale om klare aftaler mellem de forskellige stater og alle magter i dette spil indtager en klar defineret rolle.
Det er ganske vist muligt, at de forskellige regionale og imperialistiske magter forfølger modstridende interesser, men i deres ønske om at bekæmpe revolutionen i Nordøstsyrien har de forenet sig. Det gælder for dem alle, at de ser revolutionen i Rojava og de forskellige befolkningsgruppers udviklede selvforvaltningssystem som den største forhindring i genskabelsen af Mellemøsten.
I den aktuelle krig er Tyrkiet den ’hammer’, de forsøger at knuse revolutionen med; den hånd, som holder ’hammeren’ er imidlertid en anden: I dag forsøger de imperialistiske stater, ligesom for 100 år siden, at opdele Mellemøsten blandt dem i overensstemmelse med deres interesser og etablere en ny orden hen over hovedet på befolkningen.
_____________________________________________
”Modstanden vil fortsætte indtil besættelsen ophører”
Mens diskussionerne om en efterkrigsorden og en ny forfatning i Syrien fortsætter, ønsker man at svække selvforvaltningen og fratage den dens politiske indflydelse.
Uanset hvordan situationen udvikler sig, og hvilken holdning selvforvaltningen vil udvikle ift. de russisk-tyrkiske planer, så kan vi allerede nu sige, at beslutningerne hverken moralsk eller politisk er legitime og at modstanden vil fortsætte indtil besættelsen ophører.
Vi beder derfor alle kammerater om ikke at indlade sig på spekulationer og ikke lade sig afspore i modstanden. Linjen i vores kamp er klar, og vi vil fortsat følge vores planer. Hvad end de herskendes planer måtte være, så vil modstanden få det sidste ord".
(Kilde: RiseUp4Rojava . Oversat og let forkortet af autonom infoservice)
Obs. Solidaritetsaktion i København-Kastrup i dag, d. 25. oktober
- Blokade af Turkish Airlines i dag kl. 16.30-18.30! Se facebook
Relateret autonom infoservice
- Tyrkiets krig – Rojavas modstand (12.oktober 2019)
- Rojava: "Wake up! There is a fire outside!" En reportage fra en internationalist (7.august 2018)
- Rojava: ”Man måtte være parat alle døgnets 24 timer ... " Interview med den tyske anarkist og udøvende læge Michael Wilk (24. maj 2018)
- Baggrundsartikel: Krig og revolution i Kurdistan. Kurdernes frihedskamp er en broget historie præget af sejre og nederlag.