Evo Morales: "Min ’forbrydelse’ er, at jeg er venstreorienteret, indigena og antiimperialist"

Bolivias præsident Evo Morales er trådt tilbage. Natten til den 12. november flygtede han til Mexico i politisk eksil.                                      På vejen dertil skrev han på Twitter: ”Det gør mig ondt, at måtte  forlade mit land af politiske grunde”. Han lovede dog sine tilhængere, at han vil ”vende tilbage med fornyet energi”.                                              Op til og efter hans tilbagetræden den 10. november kom det i dele af Bolivia til omfattende overgreb, ledet af de mest rabiate dele af den borgerlige opposition.

Otte timer efter bekendtgørelsen om omvalg trådte Evo Morales den 10. november 2019 tilbage som Bolivias legitime præsident. Han erklærede sin tilbagetræden efter, at flere og flere guvernører, borgmestre og parlamentarikere i hans parti det venstresocialdemokratiske ”Bevægelsen for socialisme” (MAS) nedlagde deres mandater.

Kort tid forinden havde landets militær opfordret Morales til at træde tilbage. De centrum-højre orienterede oppositionsledere Luis Camacho og Carlos Mesa (1)   krævede derudover, at der nedsættes en regeringsjunta.  

Den 5. november 2019 demonstrerede flere tusinde fagforeningsfolk i La Paz til støtte for Evo Morales
Den 5. november 2019 demonstrerede flere tusinde fagforeningsfolk i La Paz til støtte for Evo Morales

 _________________________

”Jeg vil sige til jer, brødre og søstre, at kampen ikke slutter her” 

 

Evo Morales begrundede sin afgørelse med, at han vil undgå, at oppositionens tilhængere ” ... ikke fortsætter med at brænde vores huse ned, og ikke fortsætter med at skade almindelige mennesker. Jeg træder tilbage, så vores folk i politiske positioner ikke fortsat bliver forfulgt. Jeg er meget trist over dette kup. Jeg vil sige til jer, brødre og søstre, at kampen ikke slutter her. Vi vil fortsætte kampen for ligeberettigelse på en fredelig måde”.

(Uddrag af en tale, der blev holdt ved en fælles pressekonference med de tilbagetrådte bolivianske politikere, vicepræsidenten García Linera og sundhedsministeren Gabriela Montaño). 

  • Udokumenterede beskyldninger om valgfusk

Baggrunden for Morales’s tilbagetræden, er en foreløbig rapport, som i søndags blev offentliggjort af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). Rapporten nævner mulige ”uregelmæssigheder” ved præsidentvalget i oktober i år og kræver omvalg. Indtil videre foreligger der dog ikke nogen konkret dokumentation for kritikken.

Det officielle resultat viste, at 47,07 procent havde stemt på Evo Morales fra          MAS – bevægelsen for socialisme, mens oppositionens førende kandidat, den højreorienterede Carlos Mesa fik 36,51 procent af stemmerne. Dermed havde Evo Morales vundet første runde af præsidentvalget med så stort et forspring, at der ikke var basis for en anden valgrunde. Oppositionens ledelse nægtede at anerkende dette valgresultat og krævede Morales afgang samt et nyt valg.

  • Højrefløjens kup – støttet af politi og militær

I dagene op til sidste weekend gik oppositionens tilhængere amok. I fredags og lørdags kom det i byerne La Paz, Cochabamba, Oruro, Sucre og Santa Cruz til heftige angreb på oppositionskritiske medier og flere medlemmer af  ”Bevægelsen for socialisme” (MAS). Således skrev sundhedsminister Gabriela Montaño på Twitter, at oppositionens demonstranter trængte ind i MAS-medlemmernes huse, udøvede vold mod deres pårørende og tændte ild til husene.

  • Byen Cochabamba’s  borgmester Patricia Arce (MAS) blev overfaldet af rabiate oppositionstilhængere, der klippede håret af hende og overhældte hende med farve (billedet th.):

Victor Borda, medlem af MAS og parlamentsformand trådte tilbage fra samtlige poster og nedlagde sit parlamentsmandat efter oppositionstilhængere satte ild til hans hus og en oppositionel højreekstremistisk ”civilkomité” bortførte hans bror. Også Evo Morales’s søster Esthers hus er blevet stormet og påsat ild.

Chefredaktør af  landarbejderfagforeningens (CSUTCB) Radio Comunidad, José Aramayo, blev slæbt ud af fagforeningens hus, bundet til et træ og mishandlet. Alt imens så politiet passivt til og politiledelsen udtalte deres støtte til oppositionen. 

"Politiet tilslutter sig protesterne, da Bolivias præsident kalder det for ‘kupforsøg’ "

“Dette er et militær kup. Bolivias præsident Evo Morales træder tilbage efter krav fra hærledelsen"


  • Trods berettiget kritik - en tydelig reduktion af landets fattigdom

Regeringens bureaukratiske politikerlag er blevet kritiseret af mange venstre-orienterede kredse, deriblandt af den feministiske bevægelse (2). Korruptionen er meget udbredt i Bolivias statsapparat.

Ikke desto mindre har regeringen under Morales formået tydeligt at forbedre situationen for landets mange fattige. Således lykkedes det ifølge FNs ”Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien” (ECLAC / CEPAL) for Morales-regeringen at fremme den bolivianske økonomis vækst  med omkring 4,9 procent årligt og reducere andelen af fattige bolivianere med ca. 25 procent i perioden 2006 – 2018 (kilde: Oxford Economic Studies)

Bolivia, der har ca. 11 millioner indbyggere, er dog stadig væk et af de fattigste lande i Latinamerika. 

Jeanine Áñez Chávez, der er højrefløjspolitiker og fungerende anden vicepræsident for det bolivianske senat, har udråbt sig selv til overgangspræsident for Bolivia efter Evo Morales regeringen er trådt tilbage. Hun udtalte til medierne, at hun vil indkalde til en parlamentarisk afstemning for indsættelse af en præsident "senest d. 22. januar 2020".                                  Skulle det lykkes for den borgerlige opposition med hjælp af politi og militær at konsolidere deres magt, vil det ifølge deres program betyde en massiv privatiseringsbølge af hidtidige statsejendom. Deriblandt Bolivias lithium-miner i landets Uyuni-ørken (billedet ovenfor). Amerikanske koncerner står på spring. De sociale udgifter vil blive stærk reduceret, mens militæret og politiet får en økonomisk opprioritering. (folk fra autonom infoservice)

         Links

Støttedemonstration for Evo Morales
Støttedemonstration for Evo Morales

Noter

  1. Luis Fernando Camacho og Carlos Mesa Gisbert er de ledende repræsentanter for den neoliberale-centrumspolitiske oppositionsalliance „Koordination for demokratiets forsvar“. Camacho stammer fra et af landets godsejer- og fabriksejerdynastier, er konservativ katolik, advokat og forretningsmand og formand for borgerkomitéen ”Pro-Santa Cruz”. Carlos Mesa, er historiker, TV-journalist og tidligere boliviansk præsident (2003-2005). Mesas periode som præsident var præget af voldsomme sociale konflikter. 
  2. ”Den bolivianske justits er korrupt og kønsdiskriminerende”  . Interview med Maria Galindo fra det anarkofeministiske kollektiv ”Mujeres Creando” , hos autonom infoservice 

En kommentar til situationen i Bolivia (på engelsk)

___________

Hvem er Evo Morales?                                      (kilde: dagblad Arbejderen)          

  • Født 26. oktober 1959. Tilhører landets næststørste indianske gruppe, aymaraerne.
  • Præsident i Bolivia siden januar 2005.
  • Leder af partiet MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Leder af cocaarbejdernes fagforening fra 1984 til 1994.
  • Leder af den folkelige opstand mod nyliberal politik med privatisering, blandt andet af vandforsyningen i Cochabamba mellem 2000 og 2003.
  • Tilhænger af integrationen i Latinamerika og ALBA-samarbejdet med Cuba, Venezuela, Nicaragua, Ecuador og en række caribiske østater.
  • Talte på klimatopmødet COP15 i København 2009. Talte også på et ALBA-folkemøde i Valbyhallen. 

København, d. 16. november 2019                    Demo kl. 12 på Christianshavns Torv

  • Vi fordømmer statskuppet i Bolivia / Repudiamos el golpe en Bolivia
  • Nej til militær undertrykkelse!
  • Solidaritet med alle de der kæmper imod højrefløjens reaktionære kup! 

Organiseret af Hands Off Venezuela (Danmark) og Patria Grande Denmark