Iran – USA: Drabet på general Qasem Soleimani

* Kommentar fra en venstreradikal    Qasem Soleimani blev den 3. januar 2020 dræbt under et amerikansk raketangreb i nærheden af Bagdads lufthavn.          Soleimani var generalmajor i den iranske Revolutionsgarde og fra 1998 til sin død chef for Quds-styrken, der er specialiseret i militære og hemmelige operationer, først og fremmest udenfor Iran.                                        * Om inter-imperialistisk rivalitet                  * Den internationale venstrefløj burde være på den iranske oppositions side 

• UPDATE. Teheran, d. 11. januar 2020: Studenter demonstrerer under parolen: “Død over diktatoren Khamenei - modstand mod revolutionsgarden, ...” (se video)

Den dræbte general Qasem Soleimani var øverste leder af de såkaldte Quds-styrker, en elite-enhed af  revolutionsvogterne Pasdaran (1), som efter varierende vurderinger tæller mellem 5.000 og 20.000 soldater.

Den shiitiske Quds-styrkes enhed i nabolandet Irak udgør den militære fløj af partiet ”Islamisk revolutions øverste råd i Irak”. Brigaden modtager kun ordrer fra Irans øverste leder Ayatollah Ali Khameini.  

• Strategen bag militsernes brutale fremfærd mod demonstranterne i Syrien og Irak

Qasem Soleimani var en central strateg under Assad-regimets nedslagtning af folkeoprøret i Syrien. Han var også hovedansvarlig for de shiitiske militsers brutale forsøg på at nedkæmpe de seneste måneders folkeoprør i Irak, der ifølge en irakisk menneskeretsorganisation har kostet mindst 480 demonstranter livet, mens over 20.000 er blevet såret.

• Iransk propagandastunt ....

I de globale medier vises som regel de ”spontane” massedemonstrationer, præste-styret i Iran traditionen tro iscenesætter. Lige nu igen ifm. revolutionsgardens dræbte ledere. Mens Irans underkuede folkelige opposition ikke får den mindste mulighed for at ytre deres holdning til den brutale repression, som den dræbte general Qasem Soleimani stod for.

Irans styre gør et stort propagandanummer ud af Soleimanis død, mens revolutionsgarden Pasdaran, Basij-militsen, mv.  for mindre end en måned siden har dræbt omkring 1500 oppositionelle demonstranter og flere tusinde forsvandt i fængslerne. Der hersker vel ingen tvivl om, at i oppositionskredse er der ingen tårer over denne torturbøddels død!

(Forstør ved at klikke på billedet): 

... og Inter-imperialistisk rivalitet

Det er ikke forunderligt, at de borgerlige medier kun beskæftiger sig med de politiske styrkeforhold og evt. følgevirkninger af denne konfrontationsspiral mellem de korrupte, imperialistiske magtcirkler i USA og Iran.

Ved at mobilisere (dele af -) befolkningen for deres nationalistiske dagsorden, forsøger de at lægge en dæmper på det indenrigspolitiske pres, de hver især er udsat for. 

Mere forbavsende er det, at dele af venstrefløjen mere eller mindre direkte tager stilling i en åbenlys inter-imperialistisk rivalitet i kampen om markeder og indflydelse-sfære ... 

• Hvilken venstrefløj?

En ledende repræsentant for det teokratiske iranske repressionsapparat er død. Hvem – med kendskab til det terroristiske præstestyere - kan tage afstand fra det?? Begrundelsen for at fordømme drabet på Soleimani er blandt visse dele af venstre-fløjen, at han blev likvideret af USAs militær. Et resultat af en længere varende low-intensity krig mellem shiitiske militser og USAs militære tilstedeværelse i området.

• På modstandens side

Det ville naturligvis være i en militant venstrerevolutionær favør, hvis centrale magtrepræsentanter, torturbødler mv. bliver direkte ramt i forbindelse med konfrontationerne mellem de desperat kæmpende oppositionsbevægelser og det iranske militær-industrielle Pasdaran-kompleks.

Men uanset hvad, så svækkes repressionsapparatets ry om at være usårligt og giver nye impulser til den kriminaliserede folkelige oppositionsbevægelse i Iran. 

Den venstreorienterede internationalistisk orienterede del af Vestens venstrefløj burde mobilisere sin ubetingede solidaritet med den progressive, ikke-sekteriske kæmpende bevægelse i Iran, Irak, Syrien, Libanon og Palæstina.

Uden på nogen måde at tage del i en inter-imperialistisk konkurrencekamp. Den internationalistiske venstrefløj burde tage afstand fra såvel Trump-administrationens som det iranske teokratiske regimes gensidige militære optrapningsscenarie.

I god overensstemmelse med den socialrevolutionære parole ”Krig mod krig – kamp mod stat – imperialisme og patriarkat!”

______                                                                                                                                        Note

1. Den største økonomiske søjle i Pasdarans vidt forgrenede konglomerat af handelsvirksomheder og industrianlæg er byggekoncernen ’Chatam al-Anbija’, som ifølge officielle kilder har ca. 55.000 ansatte pasdaraner, samt folk fra de paramilitære Basij-milits. Koncernen startede oprindeligt med udbygning af vejnet og forskellige militæranlæg under krigen med Irak. Idag er Chatam en blandingskoncern med over 800 subvirksomheder.  

Relateret                                            autonom infoservice 

• ”Femme & Libre”: ”Vold mod kvinder er del af Irans lovgivning”