Den iranske general Qassem Soleimani, der for nyligt blev dræbt af et amerikansk raketangreb var leder af den multinationale Quds-styrke, der er specialiseret i militære og hemmelige operationer udenfor Iran. Billede: Teheran, d 11. januar 2020: Modstanden mod Irans præstestyre er igang igen
- Quds-brigadens strategiske mål og praksis
- ”Det iranske præstestyres løgne” - en kommentar af 68-oprøreren Bahman Nirumand, der lever i eksil i Tyskland
Efter USAs attentat på general Qassem Soleimani d. 3. januar 2020 fremkom der en hel del nye oplysninger i verdens medier om den asymmetriske undergrundskrig, der bliver udkæmpet mellem de konkurrerende imperialistiske lande om magten i Mellemøsten. I Irak er det først og fremmest mellem USA og Iran.
- Irans skyggekrig
Irans magthavere anvender i denne skyggekrig et multinationalt agerende militsnetværk, der er opbygget af den nu dræbte Soleimani. Han fungerede som en slags chefstrateg for den iranske militærpolitik og styrede som kommandør Quds-brigaderne, der er specialiseret i militære og hemmelige operationer uden for Iran.
Trumps forgængere Georg W. Bush og Barak Obama kendte ifølge dagbladet ’Washington Post’ Soleimanis strategiske rolle i Irans mere eller mindre fordækte krigsførelse i området, men afviste en militær aktion mod ham. For stor var faren for dermed at udløse en ukontrolleret krig med Iran.
- Quds-brigadens strategiske mål og praksis
Siden Qassem Soleimani omkring 1998 overtog kommandoen af Quds-styrken, blev den under hans ledelse perfektioneret som instrument til at underlægge hele stater i Mellemøsten Irans kontrol. Således blev der skabt et komplekst fungerende terrorapparat, som med al sandsynlighed vil kunne eksistere videre nu efter hans død:
Hvorend der findes shiitiske menigheder, blev der skabt et netværk af skoler, religiøse seminarer og hjælpefonde for at binde menneskene til organisationen med det formål at rekruttere fightere til Quds undergrundsvirke. Således kombineredes religiøse trosbekendelser og finansiel støtte med det formål at skabe stabile loyale fællesskaber. Under Soleimani blev konflikten omkring de gamle stridigheder mellem sunni – og shiamuslimer målrettet fremprovokeret, hvilket skulle styrke Irans indflydelse i Mellemøsten.
- Ligesom Irans revolutionsgarde Pasdaran skabte deres eget økonomiske imperium, så skabte Soleimanis Quds-aflægger i Irak fra omkring 2010 en stor indtægt til Quds-brigaderne ved at lade en del af landets dollar-milliardindtægt fra olieeksporten forsvinde ind i organisationens kanaler. Quds-brigadens indflydelse i Mellemøsten blev i årene, der fulgte mere og mere tydelig.
Allerede tilbage i 1979 grundlagde Irans ’revolutionsleder’ Ayatollah Ruhollah Khomeini Irans revolutions- garde Pasdaran, som Quds-styrken var del af. Sidstnævnte skulle fremme den shiitiske indflydelse i andre lande. Således opstod Hizbollah-bevægelsen i Libanon i 1980’erne. Her først fremmest som konkurrence til de indflydelsesrige venstreorienterede palæstinensiske organisationer.
- Idag er Hizbollah i Libanon en stat i stat. Dette blev tydeliggjort i maj 2008, da den libanesiske regering forsøgte at fravriste Hizbollah kontrollen over Beiruts lufthavn og det nationale mobiltelefon-net. Hizbollahs militser afværgede dette forsøg ved at lamme hovedstaden i flere dage.
- Irak med dets shiitiske befolkningsflertal og landets store olierigdom er Irans vigtigste naboland. Efter den amerikanske militære invasion i Irak i 2003 opstod også her magtfulde shiitiske militser, der udfordrede USAs militær gennem en årelang asymmetrisk krigsførelse, der kostede omtrent 600 udstationerede amerikanske soldater livet.
Så sent som i oktober 2019 mødtes Soleimani, ifølge oplysninger fra en højtstående irakisk officer til nyhedsbureauet Reuters, med Irans allierede fra de irakiske Kataib –Hizbollah i Bagdad for at rådslå sig med dem om nedkæmpelsen af den irakiske folkeopstand, der netop vender sig mod deres korrupte regering og den iranske skyggemagt i landet.
- Reddede Syriens diktator Bashar Hafez al-Assad fra nederlaget
Hvor magtfuld Soleimanis militære magtstruktur er, viste det sig i Syrien fra 2012. På dette tidspunkt stod Assads despotiske regime til at falde som resultat af en folkeopstand i 2011, der efterfulgtes af en brutal konfrontation med regimets militære og paramilitære enheder.
Assads basis var stort set kun baseret på alawiterne (- en blanding af shia-islam, kristendom og forskellige præ-muslimske trosretninger), et mindretal der kun omfatter omkring ti procent af landets samlede befolkning.
Qasem Soleimani sammen med den pro-iranske milits ”Harakat Hezbollah al-Nujaba” (Movement of the Party of God's Nobles) i Aleppo, oktober 2016
For at redde denne mangeårige allierede, sendte Quds leder Qassem Soleimani først den libanesiske Hizbollah til diktatorens undsætning, efterfulgt af titusinder af shiitiske militssoldater fra Irak, Afghanistan og Pakistan. Via Irak blev der transporteret våben, ammunition og andet militærgrej. Denne støtte reddede Assad-klanen fra at blive jaget ud af landet, indtil Ruslands luftvåben fra efteråret 2015 endegyldigt vendte styrkeforholdet til Assad-regimets fordel.
Qassem Soleimanis skyggehær var gennem årene vokset til en multinational konstruktion, der inden for ganske kort tid var i stand til at mobilisere til militære operationer. Ved at indkorperere udenlandske styrker undgik den iranske ledelse at måtte tage direkte ansvar for deres militære operationer i Mellemøsten. Således måtte ingen iranere – undtagen ledende personale – deltage i de udenlandske pro-iranske militser.
- Hizbollahs forgreninger i Mellemøsten. Kilde: International Institute for Strategic Studies (Forstør ved at klikke på billedet):
I tilfælde af at de aktuelle folkelige opstande i Irak, Libanon og i selve Iran formår at blive på gaden og udvikler koordinerende strukturer, vil det kunne sætte en effektiv bremseklods for Irans imperialistiske planer i området. (folk fra autonom infoservice)
- kilder: * International Institute for Strategic Studies: “Tehran’s strategic intent” * Der Spiegel nr. 3 – 11. januar 2020 printudgave
___________________________________
Den aktuelle demonstrationsbølge i flere iranske byer mod præstestyret:
- ”Det iranske præstestyres løgne” (12. januar 2020) - en kommentar af 68-oprøreren Bahman Nirumand
Bahman Nirudmand, født i 1936 i Teheran. Han deltog i modstanden mod shah Reza Pahlavis USA-støttede regime, måtte flygte i eksil til Tyskland, hvor han aktivt deltog i den tyske 1968-oprørsbevægelse og var nær ven af bl.a. Rudi Dutschke og Hans-Jürgen Krahl. I 1979 vendte han lige før opstanden mod shaen tilbage til Iran. Efter at have været tre år i Iran måtte han atter flygte i eksil for at undgå at blive anholdt af revolutionsvogterne Pasdaran. Efter et ophold i Paris vendte han tilbage til Berlin. Bahman Nirumand er journalist og uafhængig forfatter af forskellige fagbøger om Iran.
”Det blev ikke som forventet for Irans magthavere. Indtil starten af ugen var alt endnu fint, set fra deres side. Skønt de landsdækkende protester blev slået ned og hunderedevis af demonstranter blev dræbt, så deltog millioner af mennesker i præstestyrets mindehøjtideligheder for den af USA dræbte general Soleimani. Dermed kunne regimets ledere med stolthed hævde, at ”hele folket” står bag dem (Forskellige undersøgelser vurderer samstemmende, at 12 – 15 procent af Irans befolkning bakker præstestyret op, kommentar af aut.info).
- Præsterne lovede folk, at drabet på Soleimani ville blive hævnet og gengældel-sen ville ifølge generalerne blive frygtelig for USA. Samtidigt meddelte de amerikanerne i en hemmelig mission via den schweiziske ambassade, at reaktionen ville ske uden større skade. De facto fyrede de nogle missiler af mod to amerikanske militærbaser i Irak, advarede forud herfor irakerne og dermed også indirekte amerikanerne og sørgede for, at det ikke ville koste menneskeliv. Til deres eget folk fortalte de, at 80 amerikanske soldater omkom ved gengældelses-angrebet. Du skal aldrig lyve, hedder det også i koranen. USA og andre bekræftede, at Irans magthavere 'havde handlet fornunftigt'.
- Men så kom flystyrtet. Uden tvivl var hele den iranske ledelse blevet informeret om den konkrete hændelse umiddelbart efter nedskydningen af det ukrainske passagerfly. I tre dage forsøgte man at fortie sandheden. Medierne, som er ensrettet af regimet, fulgte ledelsens anvisninger og spredte løgne til befolkningen og til verden. Først da presset udefra blev større og større i takt med, at flere indicier kom frem, erkendte præstestyret, at flyet var blevet skudt ned ”ved en fejl” .
- Som reaktion herpå demonstrerede tusinder af vrede mennesker i en lang række byer. De gjorde Irans øverste leder, Sayyed Ali Khamenei, direkte ansvarlig for drabet på de 176 passagerer i det nedskudte fly og for at have løjet om de faktiske hændelser. Demonstranternes slogan var radikalt : De krævede Khameneis omgående tilbagetræden og kaldte ham ”morder”, ”løgner” og ”forræder”. Protesterne er en indikator for et tillidsbrud mellem befolkningen og statsledelsen. - Regimet vil forsøge at overvinde den udenrigspolitiske krise ved at finde nogle syndebukke. På indenrigspolitisk plan vil denne nye dybe mistillid til regimets troværdighed næppe kunne heles.
(Kommentaren er oprindeligt offentliggjort i det tyske dagblad Die Tageszeitung-taz . Oversat, forkortet og sproglig let redigeret af autonom infoservice).
Relateret. Iran – USA: Drabet på general Qasem Soleimani. Kommentar fra en venstreradikal (7. januar 2020)
Et udvalg af Bahman Nirudmands bøger
