En 'betingelsesløs borgerløn til alle' er imidlertid ikke lige det, den spanske regering har i tankerne, men snarere en minimumssats for socialhjælp til familier med lav eller slet ingen indkomst.
En konkret tidsramme for indførelsen talte økonomi-ministeren Nadia Calviño heller ikke om ...
- 1 millioner mennesker i Spanien har mistet deres job pga. Corona-krisen
- ”Så hurtigt som overhovedet muligt vil vi indføre en grundindkomst, som sikrer et økonomisk eksistensgrundlang for alle.”
Dette proklamerede økonomiminister Nadia Calviño, da hun forleden blev interviewet i den spanske TV-kanal ”La Sexta”. Dette har det socialdemokratiske regeringsparti PSOE og deres koalitionspartner venstrefløjs-alliancen Unidas Podemos fastskrevet i deres regeringsaftale fra december 2019. Da Corona-krisen presser den spanske regering hårdt, sætter den nu særlig fokus på denne del af regeringsaftalen. Dette bekræfter Pablo Iglesias, der er en af de ledende figurer i Unidas Podemos, i et interview til den progressive onlineavis el.diario: ” Minimumsindkomsten har vi tidligere diskuteret, og det står klart, at den må indføres nu”.
Størrelsen på den spanske grundindkomst orienterer sig til det, der er blevet lovet de mange løst ansatte arbejdere, som har mistet deres arbejdskontrakter som følge af Corona-krisen: 440 Euro pr. måned.
Antallet af registrerede arbejdsløse steg i marts måned med 302.265 personer. Alt i alt har omkring 1 millioner mennesker i Spanien mistet deres job pga. Corona-krisen.
- Den lovede socialhjælp mangler en konkret tidsramme
Det står klart, at regeringens udspil ikke handler om retten til betingelsesløs grundindkomst til alle - uanset om man er fattig eller rig, gammel eller ung, har familie eller lever alene. Selv den lovede minimumssats for socialhjælp til særlig udsatte ser ikke ud til at blive indført særlig hurtigt.
En konkret tidsramme talte økonomiministeren i hvertfald ikke om. ”Arbejdet er kompliceret” forklarede Nadia Calviño. ”Vi kæmper på mange fronter lige nu”. Men hun forsikrede landets borgere om, at regeringen vil iværksætte ”en række foranstaltninger, som ikke lader nogen tilbage” ...
(Forstør ved at klikke på billedet):
_______________________________
"I Spanien eksisterer der stort set ingen former for hjælp til fattige mennesker"
José Luis Escrivá, der i dag er minister for socialforsikring og migration, har i sin tidligere funktion som leder af "Den uafhængige myndighed for spansk finanspolitisk ansvar” (Airef) skrevet således i 2019: ” I modsætning til de fleste europæiske lande har Spanien ingen statslige ydelser, som imødekommer den almene fattigdomsrisiko”.
Det er grunden til, at der for tiden arbejdes så intenst på at indføre en minimumsindkomst for familier uden indtægt. At denne grundindkomst, der snarere burde betegnes som minimumsindkomst, ikke kun indføres for at lette den aktuelle krise, men skal forankres permanent i socialsystemet, giver ingen grund til overvældende glæde: Det påpeger blot manglerne i det socialsystem, som svigter de fattigste dele af befolkningen. (shaggie / autonom infoservice)
(Forstør ved at klikke på billedet):
Relateret autonom infoservice
Baskerlandet: Generalstrejke for ”et værdigt liv” (februar 2020)
- Fremgang for pensionistbevægelsen
- Venstrefløjsalliancen 'Unidas Podemos' svigt