Frankrigs regering har fremlagt en ny sikkerhedslov, som blandt andet gør det ulovligt at tage billeder af
politifolk.
”Reportere uden grænser” betegner dette som en yderligere indskrænkning af den i forvejen maltrakterede presse-frihed i Frankrig.
284 franske medier er gået sammen i en ”alliance for informationspressen” og mobiliserer offentligheden imod dette angreb på pressefriheden.
- UPDATE. Det franske parlament har i mandags, d. 30. november 2020, trukket den kontroversielle sikkerhedslov tilbage.
UPDATE. Det franske parlament har i mandags, d. 30. november 2020, trukket den kontroversielle sikkerhedslov
tilbage.
Lige som så ofte før, har de folkelige protester i Frankrig formået at få de politiske magthavere til at trække deres forehavende tilbage.
Vive la resistance du peuple!
- Lov for ”global sikkerhed” kalder præsident Emmanuel Macron det nye lovforslag, der pt. er til afstemning i Frankrigs to parlaments-kamre (Nationalforsamlingen og Senatet).
Lovforslaget indeholder blandt andet et afsnit (artikel 24), der forbyder at filme eller
foto-grafere politifolk i det offentlige rum, når den enkelte politipersons ”fysiske eller psykiske integritet lider overlast”.
Et forbud, der fremover under straffeansvar vil forbyde visuel dokumentation af overgreb fra politiets side. Noget som politiets fagforening og landets
konservative højrefløj har krævet længe.
I tilfælde af at loven bliver godkendt af Senatet, skal privatpersoner og medier fremover gøre politifolks
ansigter ugenkendelige på fotos og i film.
På baggrund af politiets systemiske racistiske adfærd og ofte brutale fremgangsmåde mod samfundskritiske
demonstrationer, er der ingen tvivl om, at en manglende offentlig bevågenhed giver politiet frit spil til at begå voldelige overgreb.
Som reaktion på
dette censurmæssige tiltag er 284 franske medier gået sammen i en ”alliance for informationspressen” og mobiliserer offentligheden imod dette angreb på pressefriheden.
- Flere beføjelser til såvel lokalpoliti som private vagtfirmaer
Derudover giver den nye sikkerhedslov flere beføjelser til såvel lokalpoliti som private vagtfirmaer. Den
lemper bestemmelserne for brug af skydevåben og for person-overvågning via droner samt forbyder enhver form for fyrværkeri.
Da Macron-partiet "La République en marche" sammen med Nationalforsamlingens øvrige højrefløjspartier mønstrer et flertal, har den nye sikkerhedslov taget den første hyrdel og er nu
til afstemning i Senatet.
”Frihedens march”
I dag, lørdag d. 28. november, organiserer ”Informationspressens Alliance” sammen med sociale bevægelser og progressive partier en ”Frihedens
march” imod regeringens planlagte sikkerhedslov. Paris’s politipræsident Didier Lallement har med henvisning til corona-pandemien udstedt demonstrationsforbud, men har efter massive protester
tilladt en manifestation på 'Place de la République’:
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Protesternes aktualitet illustreres tydeligt i to nyere begivenheder, hvor filmdokumentation sikrede, at en bred offentlighed fik kendskab til politiets brutale overgreb. Macron-regeringens nye sikkerhedslov vil fremover kunne forhindre udbredelsen af denne form for dokumentation.
- Politifolks racistiske voldsorgie
En optagelse fra et privat overvågningskamera viser tre politifolk, som i lørdags (21. november 2020) slår voldsomt løs på den sorte musikproducer Michel Z. i indgangen til hans studio i Paris’s 17. distrikt. I torsdags (26.november) lagde han sag an mod disse tre amokløbende politifolk og i den forbindelse skildrede han hændelsen sidste lørdag (se filmen nedenfor).
Her fortæller han, at han stod udenfor sit studio og først her bemærkede, at han havde glemt at tage mundbind på og derfor straks vendte tilbage for at hente det.
De tre politifolk, som han blev opmærksom på forinden, fulgte efter ham på vej ind i hans studio.
Den chokerende video som i første omgang blev
offentliggjort i magasinet ”Loopsider” cirkulerer nu i talrige medier:
- Politiets brutale opløsning af en provisorisk teltlejr for flygtninge
I starten af ugen, mandag den 23. november, samlede forskellige hjælpeorganisationer hundreder af flygtninge i iglotelte på Place de la République
i centrum af Paris for at gøre opmærksom på deres elendige situation.
(Forstør ved at klikke på billedet):
Efter politistyrkernes voldelige opløsning af den store flygtningelejr nord fra Paris for lidt over to uger
siden, har omkring to tusinde flygtninge intet bosted overhovedet. Dagen efter, den 24. november, ryddede store politienheder teltlejren. Politiet anvendte store mængder tåregas.
De sparkede og slog løs på migranterne og aktivisterne, der kom migranterne til undsætning. Selv Macrons indenrigsminister Gérald Darmanin viste sig ”chokeret” over
politiets brutale voldsorgie mod de boligløse migranter.
- Medierne dokumenterede disse overgreb:
- Sikkerhedsstyrkers omfang er under Macron-regeringen blevet fordobblet
Yves Jeanclos, juraprofessor på universitetet Paris-II, har i en akuel undersøgelse dokumenteret, at
Frankrigs samlede sikkerhedsstyrker under Macron-regeringen næsten har fordobblet sig.
Fra en politiperson pr. 281 indbyggere i 2018 til i dag en politiperson pr. 150 indbyggere. Ialt findes der i Frankrig 30.000 lokalpolitifolk, over 100.000 gendarmer, 150.000 nationale politifolk
og 170.000 private, bevæbnede vagt-personer.
Dermed har Frankrig den største væbnede politistyrke i hele EU. I tilfælde af at den nye sikkerhedslov bliver vedtaget i Senatet vil Frankrig også være på toppen af EU med hensyn til
politiapparatets mest vidtgående beføjelser hinsides offentlig kontrol.
(ikh., al. / autonom infoservice)
Relateret
autonom infoservice
- Frankrig: 'De Gule Veste' (Gilets Jaunes) er på gaden igen (29. September 2020)
- Frankrigs samlede fagbevægelse mobiliserer til generalstrejke (september 2019)