Med fængselsdommen over oppositionspolitikeren Aleksej Navalny sender Vladimir Putins regime et klart signal: Alle der tilslutter sig systemkritiske protester risikerer kriminalisering.
- "Protest-stemmer ved valget i efteråret er kun effektive, hvis de bliver ledsaget af en massebevægelse på gaden. Den eneste chance for at udbrede venstrefløjens ind-flydelse er at blande sig med eget program og egne krav”. (Historikeren Ilya Budraitskis)
Som reaktion på fængslingen af Navalny gik titusinder på gaden
i mere end hundrede russiske byer
- Kort om Aleksej Navalny
Den 2. februar 2021 blev Aleksej Navalny dømt til at afsone en betinget fængselsdom fra 2013 , som efter modregning
af tiden for tidligere husarrest blev opgjort til to år og otte måneder i straffelejr.
Navalny, der er kendt for sine kampagner på sociale medier
og i diverse netværk, retter hård kritik af den udbredte korruption blandt de politiske ledere og indenfor den offentlige sektor. Han var oppositionens primære talsperson, da Putins
tilhængere manipulerede parlamentsvalget (Dumaen) i december 2011. Putins parti ”Forenet Rusland” er siden da blevet kaldt for "Svindlernes og tyvenes parti”.
Under
en flyrejse på vej til Moskva d. 20. august sidste år fik Aleksej Navalny et pludseligt ildebefindende og faldt i koma. Flyet måttte nødlande i byen Omsk, hvor han blev indlagt på en
akutklinik. På initiativ af den tyske NGO ”Cinema for Peace” blev Navalny evakueret til behandling på universitetshospitalet Charité i
Berlin. Han forblev i koma i 18 dage. Lægeundersøgelsen konstaterede, at han var blevet forgiftet med den russiske nervegift ”Novitjok”.
Den 23. september 2020 blev Nalvalny udskrevet fra Charité og vendte den 17. januar 2021 tilbage til Moskva. Navalnys fly blev af myndighederne
omdirigeret til en lufthavn nordvest for Moskva. Her blev han anholdt og i første omgang i et improviseret retsmøde dømt til 30 dages fængsel for at have brudt en pålagt meldepligt. Dette
for at blokere hans kontakter med oppositionen.
- Putin-regimets opposition igen på gaden
Som reaktion på fængslingen af Navalny gik titusinder af oppositionelle på gaden den 26 / 27. januar. I mere end hundrede byer, tværs gennem elleve
tidszoner: Fra Kaliningrad (tidligere Königsberg) ved grænsen til Polen til det sibiriske Jakutsk.
Grundene til protesterne er mangfoldige og peger langt ud over personen Navalny. Mange systemkritikere er vrede over myndighedernes overgreb mod Navalny, der med al sandsynlighed er blevet forgiftet af den russiske sikkerhedstjeneste FSB og som nu er idømt en årelang fængsling.
For mange demonstranter har regimet tabt enhver demokratisk legimitet. Siden ændringen af landets forfatning har Vladimir Putin i princippet fået en livslang magtbeføjelse og
repressionen mod organiseret regimekritik har fået en ny dimension. (1) Alene den 27. januar i år er der ifølge russiske
menneskerettighedsorganisationer blevet anholdt næsten 4000 demonstranter.
Afgørende for den udbredte vrede er først og fremmest, at regimet kriminaliserer borgernes ytrings – og forsamlingsfrihed. Dertil kommer den økonomiske krise, der rammer store dele af den
russiske befolkning samt den katastrofale mangel på koordination af hjælpeforanstaltninger i forbindelse med pandemien.
Den nye protestbølge samler demonstranter i alle aldre. Ifølge en undersøgelse i Moskva gælder det for 40 procent af samtlige demonstranter den 26/27. januar i år, at det var første gang overhovedet, at de deltog i en demonstration.
Således iagttog den russiske journalist Alexander Baunow, at der i modsætning til demonstrationerne i 2011,
hvor det liberale mellemlag dominerede, denne gang deltager mange socialt deklasserede folk fra byernes forstæder.
Nyt er også, at mange demonstranter ikke længere viger tilbage for politiets vold. På de sociale medier viser videooptagelser, at demonstranter ofte i fællesskab forsvarer sig mod politiets
overgreb. Vreden har for manges vedkommende fortrængt angsten for repressionen. Den massive repression, som oppositionen er udsat for, skal forebygge
fremkomsten af en massebevægelse, der ligesom i nabolandet Hviderusland vil ryste Putins regime.
Ifølge nogle russiske venstrefløjsaktivister er Navalnys fremtidige oppositionelle rolle uklar. For mange er
han en omstridt personlighed. Omstridt er også hans politiske målsætninger.
F.eks. siger venstrefløjsaktivisten og digteren Kirill Medvedev på sin blog, at Navalny jonglerer med klassebevidsthed, når han fremviser magthavernes paladser, men samtidig lover han
"fuld kommerciel frihed i et fremtidigt skønt Rusland".
Navalny og mange af hans folk mener, "at problemet slet ikke er de store formuer, men hvor disse formuer stammer fra”. Medvedev kategoriserer Navalnys politiske adfærd som ”eklektisk populisme”.
I et brev til kammeraterne i udlandet beskriver aktivister fra det anarkistiske miljø i Rusland Navalny som en ”notorisk opportunistisk politiker,
der præsenterer sig som social indikeret populist”.
Dele af venstrefløjen og det progressive liberale miljø kritiserer Navalny for en række tidligere udtalelser. Således blev Navalny for et år siden ekskluderet af det borgerlig-liberale parti
Jabloko på grund af nationalistiske og fremmedfjendtlige udsagn. Han har ligeledes udtalt sig positivt ift. Ruslands anneksion af Krim-halvøen.
Om disse holdninger stadigvæk spiller en rolle er uvist, ikke mindst fordi han undgår enhver form for politisk klar positionering og først og fremmest profilerer sig i kampen mod den udbredte korruption hos de politiske og økonomiske magthavere.
På trods af al kritik er der også udbredt bevidsthed om Navalnys mobiliseringspotentiale.
I efteråret bliver der afholdt valg til det russiske parlament (Statsdumaen): "Protest-stemmer ved valget i efteråret er kun effektive, hvis de bliver ledsaget af en massebevægelse på
gaden. Den eneste chance for at udbrede venstrefløjens indflydelse er at blande sig med eget program og egne krav”. (Historikeren Ilya Budraitskis)
(al., ikh. / autonom infoservice)
- Note
1) ‘They put a bag over my head and beat me up’ , Moscow protesters report torture and intimidation in police custody, (meduzaNews, 3. februar 2021)
- Links
LeftEast: Navalny’s Return and Left Strategy (22.januar 2021)
Schweizer Wochenzeitung: ”Russlands Zukunft - Putin im Gefangenendilemma” (28. januar 2021)
autonom infoservice
-
Rusland: Anarkisten Azat Miftakhov (27)
dømt til seks års straffekoloni (20. januar 2021)
Næsten dagligt berettes der om anholdte oppositionelle i Rusland. Lovene mod regeringsfjendtlig aktivisme er så bredt anlagt, at domsfældelsen er afhængig af dommernes politiske ståsted.