Myanmar: Undergrundskamp mod militærregimet

Det er fem måneder siden, militæret den 1. februar 2021 kuppede sig til magten.
Med målrettede hovedskud på demonstranter, vilkårlige anholdelser om natten og spærring af internettet har militærjuntaen indtil videre formået at reducere masse-protesterne på gaden til spontane flashmobs udført af mindre grupper af modige aktivister.

  • Aktivister fra den nye protestgeneration har startet væbnede aktioner mod militærets infrastruktur.

I marts i år forsøgte den store protest-bevægelse forgæves at forsvare deres demonstrationer mod militæret, som målrettet skød på demonstranternes hoveder.
Militærets mobile kommandoer spreder angst og terror og har formået at ind-dæmme forårets protester der  mobiliserede millioner af mennesker.

  • Myanmars økonomi er desolat  

Thant Mynt-U, der er en international kendt historiker, har fornyligt kommenteret situationen i landet således: ”Myanmar er ved at blive en ’fejlslagen stat’ som er ude af stand til at stå på egne ben.”

Regnskov i Myanmar
Regnskov i Myanmar

Denne profeti er ikke kun baseret på den brutale vold, militæret udøver imod befolkningen, men også på en ophopning af flere sammenfaldende kriser. Således kollapser sundheds- og uddannelses-systemet samt landets økonomi:
Millioner af vandrerearbejdere er på grund af pandemien strandet i udlandet og er ikke længere i stand til at sende penge hjem.
Derudover udbygger militær – og milits-ledelsen det i forvejen florerende smugleri med jade (krystalliserede mineraler), træ fra tropiske skove, amfetamin (’speed’) og
vilddyr. Landet regnes for at være blandt verdens største producenter af opium.
Med indtægterne fra sådanne forretninger har militæret siden kuppet i februar i år, delvist kunne kompensere for statsindtægternes voksende underskud, der anslås til ca. 175 milliarder kroner.

  • Undergrundsregeringen dannes  

Flere parlamentsmedlemmer, der efter militærkuppet er gået under jorden, har i april dannet en National Enhedsregering (NUG). I modsætning til den væltede regering under ledelse af præsidenten Win Myint og statsrådsforkvinden Suu Kyi* er dens sammen-sætning ikke kun baseret på landets største etniske gruppe Bamar-folket (32 millioner, 69 procent af befolkningen).
_________________________________
* Begge de to tidligere regeringsledere er fængslet og Suu Kyis proces er startet i forrige uge. Militærets anklagemyndighed har krævet, at hun idømmes 10 års fængsel

Myanmar har omkring 54 millioner indbyggere, som er opdelt i talrige etniske mindretal
Myanmar har omkring 54 millioner indbyggere, som er opdelt i talrige etniske mindretal
  • Undergrundsregeringens Frihedscharta

Den nydannede ”Nationale Enhedsregering” er ledet af et medlem fra Karen-folket (Kayin, også kaldt Karenni der omfatter 11 forskellige etniske undergrupper), mens den øvrige undergrundsledelse består af repræsentanter for landets øvrige etniske mindretal.
Også protestbevægelsens ny generation og den myanmarske LGBTQI+ bevægelse er repræsenteret. Noget der under Suu Kyis national-konservative regering var utænkeligt.
Skønt der ikke er nogen fra Rohingya – mindretallet repræsenteret i undergrunds-bevægelsens ledelse, så fremhæver bevægelsens nyligt fremlagte frihedscharta alle rettigheder samt statsborgerskab til det islamiske trosfællesskab.
Det overordnede grundlag for chartaen er at skabe en føderalistisk samfundstruktur i stedet for den hidtidige centralistiske stat. Noget som landets mindretal har krævet i årtier.

”Folkeforsvarsstyrker” (PDF)
Derudover er undergrundsregeringen ved at opbygge en væbnet fløj under navnet ”Folkeforsvarsstyrker”. Formålet er at danne en fælles front med de etablerede væbnede oprørsgrupper fra Karen-folket og andre etniske mindretal, der i årtier har gjort modstand mod undertrykkelsen fra de respektive centralregeringers side.

Landsby af Karen folket
Landsby af Karen folket
  • Væbnede aktioner mod militærjuntaen

Militæret kontrollerer de centrale dele af landet, mens de østlige grænseområder stort set er kontrolleret af etniske militser fra forskellige folkeslag. Talrige aktivister fra den nye protestgeneration har i de seneste måneder søgt tilflugt i de etniske mindretals enklaver, hvorfra de forsøger at opbygge en aktiv undergrundsmodstand mod militærjuntaen.
Den stærkeste væbnede opposition er Karen-folket, som siden 1949 har bekæmpet centralregeringen. Karen-folket, der udgør omkring 7 procent (ca. 4 millioner) af Myanmars befolkning, dannede allerede i 1949 ”Karen National Union” (KNU), der kæmper en væbnet kamp mod centralregeringens undertrykkelse af dem og for selvstyre. Dets væbnede guerilla ’Karen National Liberation Army ” (KNLA), der pt. har op til 15.000 medlemmer, kontrollerer store dele af den svært tilgængelige regnskov i det østlige Myanmar.

Mange aktivister, deriblandt en del fra byernes revolutionære venstre-fløj, der siden kuppet har deltaget i demonstrationer mod de militære magthavere opholder sig for tiden i et af Karen-folkets talrige camps i grænsområdet for at få en kortvarig militær uddannelse i guerillakamp. (billedet tv.)

Aktivisterne er klar over, at de ikke kan vinde i en konventionel krig mod Myanmars militær (”Tatmadaw”), der ifølge officielle oplysninger tæller 350.000 soldater. Generalerne har i de forgangne år moderniseret hæren ved at købe højteknologisk militærgrej som for eksempel kampjets, droner og raketudstyr fra Kina og Rusland.

  • Asymetrisk guerillakamp mod militærjuntaen 

Aktivisterne fra de forskellige mod-standsgrupper som nu forsøges koordineret i ”Folkeforsvarsstyrker” (PDF) satser på en asymetrisk strategi for guerillakampen i by- og landsbyområder.

De første aktioner af den slags er i de seneste uger blevet gennemført sammen med kamperfarne etniske militser.
Ifølge lokale medieberetninger indtog aktivisterne sammen med ”Karenni Army” en politistation i Kaya-regionen i det østlige Myanmar.
I Myanmars bjergrige vestlige områder overtog en nydannet guerillagruppe, ”Chinland Defensive Force” (CDF) byen Mindat og holdt den i tre dage, før militæret tvang dem til at trække sig tilbage.
Ifølge ikke-verificerede oplysninger fra oppositionsmedierne har der i de seneste måneder været flere hundrede angreb på militære mål og personer i Myanmars byer. Ifølge deres beretninger er regimets militærlogistik samt politistationer og forvaltningsbygninger mål for anslag efter de blodige massakrer på demonstranterne.
Et første tegn på militærets nervøsitet illustreres ved, at soldaterne ikke længere står foran indgangen til deres militærbaser men har forskanset sig bag murene. 
(folk fra autonom infoservice)

Relateret

autonom infoservice, d. 28. Februar 2021: