Mexico: Zapatisterne kommer!

En delegation fra zapatisterne er ankommet med skib til Europa. Ikke for at erobre, men for at knytte kontakter med andre oprørere og for at kæmpe sammen med dem.

  • Kommentar af John Holloway, født i Irland i 1947 og bosat i Mexico siden 1991.
    Holloway er en marxistisk orienteret sociolog og filosof, hvis arbejde er tæt forbundet med zapatist-bevægelsen. 

” På vegne af de zapatistiske kvinder, børn, mænd, gamle og naturligvis andre erklærer jeg, at navnet på dette land, som de indfødte i dag kalder ’Europa’, fra nu af hedder SLUMIL K’AJXEMK’OP (Det oprørske land). Sådan vil landet blive kaldt af landets egne indbyggere og af andre mennesker, sålænge der er nogle her, som ikke giver op, som ikke lader sig købe og ikke underkaster sig.”


Således talte Marijosé, da hun betrådte europæisk jord, efter at have
krydset Atlanter-havet i skibet Montaña, der sejlede ud fra Mexicos
kyst den 3. maj. Marijosé er et af syv medlemmer fra den zapatistiske
deling 421
, der med skib har begivet sig ud på en  ”Rejse for livet” . (1)

Gruppen består af fire kvinder, to mænd og en non binær-person ("unoa otroa“ iflg. det zapatistiske leksikon). Senere vil flere zapatistgrupper, som rejser med fly til Euorpa, slutte sig til delegationen og sammen vil de besøge omkring 30 forskellige byer i Europa. Dette er den første af flere rejser, hvor zapatisterne har planlagt at knytte forbindelser til andre kampe for livet på alle kontinenter. 

INFO

Formodentlig vil 5 delegationer på hver 25-30 zapatister samtidigt rejse til 5 forskellige zoner i Europa. Visum til Europa gælder kun 3 måneder, så muligvis vil de første besøg bliver efterfulgt af flere ”bølger” af zapatister.
Den 13. august, som er 500 årsdagen for den europæiske kolonisering af Mexico, vil en delegation markere dagen i Madrid.
Der mobiliseres i hele Europa til denne begivenhed og samtidigt vil decentrale aktioner finde sted.

Derefter følger måneder med intensive aktiviteter, møder og erfaringsudvekslinger mellem zapatisterne og modstands-organiseringer i Europa. Indtil videre har zapatisterne modtaget invitationer fra: Østrig, Baskerlandet, Belgien, Bulgarien, Catalonien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Norge, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Sardinien, Serbien, Slovenien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet, United Kingdom og Ukraine. 


  • Hvor vidunderligt, surrealistisk og brillant! Hvor vanvittigt smukt! 

At række hænderne ud mod hinanden for at skabe fremtiden

- Marijosés ord er kombinationen af den humor, enkelthed og teoretisk dybde, som vi forbinder med zapatisterne, siden de den 1. januar 1994 for første gang rejste sig i oprør. For at kæmpe for livet, der i dag tydeligvis er i fare, vender de verden på hovedet.
De sejler i den modsatte retning af Columbus og erobrerne for at opdage en verden af rebeller. De kommer ikke for at bede  erobrerne om en undskyldning. De kommer for at finde oprørere og slutte sig sammen med dem i fælles kamp.
Her tales der ikke om imperialisme eller kolonialisme, begreberne fra den gamle venstrefløjstradition er lagt til side til fordel for noget mere enkelt, mere direkte: Oprørernes geografi, hvor rebellerne giver hinanden hånden . Fordi det er den eneste mulighed for at skabe en fremtid.

- Invitationen handler altså ikke så meget om at solidarisere sig med de indigene helte fra Chiapas, for begrebet solidariet skaber straks en "dem “ i tredje person.
Det drejer sig derimod om at anerkende og skabe Slumil K’ajxemk’op, det oprørske land, der er kendt som Europa, et land der bebos af mennesker, som er født mange forskellige steder. Et land, der regeres af penge, et land der er del af pengenes imperium – den samme onde magt, der hersker på alle kontinenter og trækker os ind i en accelererende tyfon af ødelæggelse.
En ond magt, der regerer, men ikke fuldstændigt, fordi kontinentet Europa – som alle kontinenter – er et oprørsk land, hvor menneskene ikke kapitulerer, ikke lader sig købe, ikke underkaster sig.
Oprøret antager mange forskellige former, for pengene er en hydra med mange hoveder, der har hvert sit ansigt af terror. De forårsager mange smerter, som på den ene eller anden vis er vores alle sammens.
Blandt de forskellige ting, der forener os i vores forskellighed er den fælles smerte over :
Vold mod kvinder; forfølgelse og foragt overfor mennesker med en seksuel identitet, der betragtes som anderledes; ødelæggelse af barndommen; folkemord på de indigene folk; racisme; militarisme; udbytning; fattigdom; ødelæggelse af naturen.
OG indsigten: At det er et system, som er ansvarlig for disse smerter.
Bødlen er et patriarkalsk, hierarkisk, racistisk, kriminelt, udbyttende system: Kapitalismen.
Oprørernes land er et land med mange kampe mod monsterets mange ansigter.

-Zapatisternes rejse rækker hænderne ud, ikke for at være de ledende, men for at dele. En udveksling af forskellige erfaringer fra den fælles kamp, for at dræbe denne hydra. Ikke kun en improviseret udveksling, men en uddybning af den erfaringsudveksling, der har fundet sted i mange år og som er blevet nøje forberedt af mange mennesker, siden zapatisterne offentliggjorde deres plan i oktober sidste år.
__________________________

En vulkan der venter på at bryde ud

Af åbenlyse årsager var der sidste år (siden pandemien) kun få større politiske protest-bølger i Europa eller andre steder. Men der findes en udbredt følelse af blive kvalt, af ophobet frustration. Vi kan ikke ånde.
Sandsynligvis vokser følelsen af, at systemet bryder sammen, at kapitalismen ikke fungerer. Det finder muligvis ikke noget klart politisk udtryk og sandsynligvis er de fleste mennesker lige nu mest optaget af at vende tilbage til en slags normalitet, hvor skadelig denne normalitet end er.
Og dog vokser også bevidstheden om, at det kapitalistiske system har slået fejl. Det har ødelagt naturens diversitet og dermed udløst en pandemi, der dræber millioner af mennesker og har forandret livsbetingelserne for hele verdens befolkning. Sandsynligvis vil der opstå flere pandemier i fremtiden. Kapitalismens stræben efter profit forårsager klimaforandringer, der allerede nu har fået enorme følger for menneskers liv og mange andre arters liv.
Mange forældre går i dag ud fra, at deres børn vil få dårligere livsbetingelser end dem selv. Det er uden tvivl de unge, der lider mest under de værste følger af det fejlslagne system.
Flere og flere mennesker taber deres tro på systemet. Deres frustration har skabt en vulkan, der måske blot venter på at bryde ud? Hvem ved? Da jeg bor under en vulkan, ved jeg, at det er svært at forudsige hvordan eller hvornår den bryder ud. Men Colombia og nu Palæstina, viser den enorme kraft, som ophobede spændinger kan have. 
Tidspresset stiger.

Da zapatisterne ved nytår 1994 rejste sig i oprør, udløstes en massiv støtte til dem i hele Mexico. Enorme demonstrationer tvang regeringen til at stoppe de militære angreb på zapatisterne.  

- Men den store bølge af sympati var ikke nok til at omstyrte staten og forandre det mexikanske samfund. Det er svært at lade være med at tænke, at hvis sympatien og støtten havde været større, kunne det måske have været muligt at standse den sociale deroute, der sidenhen har fundet sted og medført at hundredetusindvis af hovedsagligt unge er omkommet i voldelige konfrontationer, at mere end hundredetusind er ”for-svundet” og at flere og flere kvinder bliver myrdet, fordi de er kvinder.

I Europa og i hele verden vokser erkendelsen af, at civilisationens skal er blevet meget tynd. ”Tingene falder fra hinanden, centrummet holder ikke”, Yeats’s berømte sætning fra hans digt The Second Coming citeres stadig oftere. Men civilisationen kan ikke reddes fra centrum af. Den eneste måde hvorpå det er muligt at skabe et ”civiliseret” socialt ansvarligt samfund, er at afskaffe kapitalismen. Vi er under tidspres, mulighederne er ved at rinde ud. 

Surrealisme som politik

Surrealistisk? Helt sikkert.
Surrealismen i zapatisternes rejse er ikke nogen udsmykning, den er del af deres politik. Zapatisterne har gang på gang overrasket os med deres initiativer, men dette er måske det mest forunderlige af dem alle. De har gjort Atlanterhavet til deres scene, før de udbreder den til 30 forskellige steder i kontinentet Slumil K’ajxemk’op, der er det nye navn for Europa.
Det drejer sig om at bringe den revolutionære tankegang frem til et sted, hvor den ikke har været før. Det betyder, at kampen for livet og mod kapitalismen gives en ny og surrealistisk dimension.
Surrealismen er afgørende, fordi den bryder med statens og kapitalens logik, der trækker vores drømme om noget bedre ind i en konstant reproduktion af dette dødens system.  

Læs den, læs den, læs den!
Læs, hvad de siger. Læs de seks dele af teksten, der proklamerer denne forrykte rejse, i den rækkefølge de er blevet udgivet – fra den sjette til den første, naturligvis. Læs, hvad de siger om deres rejse.

Og frem for alt: Tilslut jer deres absurde rejse. Tilslut jer dem og lad dem slutte sig til jer. Del jeres kampe og jeres surrealistiske/realistiske vulkaner. Måske vil det hjælpe os alle med at ånde håb. 
                                    __________________________________

John Holloway er professor i sociologi ved Instituto de Ciencias Sociales y Humanidades, Universidad Autónoma de Puebla.
Han har bla. udgivet bøgerne “Change the World without Taking Power” (Pluto Press, London, 2002, 2019) og "Crack Capitalism" (Pluto Press, London, 2010).
(Bidraget er oprindeligt offentliggjort i ’Roar Magazine’. Oversat, let forkortet og redigeret af autonom infoservice).

Note

1) Mexicogruppen i Internationalt Forum skriver: ”Deling 421 er fortrop for den 'invasion' af Europa, som zapatisterne vil gennemføre i anledning af 500-året for den europæiske kolonisering af Mexico. Deling 421, hvis delegerede er blevet udvalgt til at rejse over Atlanten på skibet La Montaña, har fået sit navn, fordi den består af 4+2+1 personer: 4 kvinder, 2 mænd og 1 non-binær person. Vi vil her præsentere delegationen ... se beskrivelsen på IFs hjemmeside 

links

På dansk

        _______________
”ANOTHER WORLD IS NOW”

 

København: Udstilling i Folkets Hus d. 29. juli - 29. august 2021
se facebook