Tyskland: Atomkraft – Nej tak!

Tysklands atomenergisektor er nu gået ind i sin sidste fase.
I slutningen af december 2021 blev tre atomanlæg slukket:
*Brokdorf  i Schleswig-Holstein, *Grohnde i Niedersachsen og *Gundremmingen i Bayern.

____________
De sidste tre atomkraftværker, som er i drift, tages af strøm-forsyningsnettet om nøjagtigt et år. Dermed vil en 45 år lang anti-atomkamp være slut.

  • Brokdorf – det mest heftigt omkæmpede tyske atomkraftværk. En modstandskronologi
  • Personlig beretning af to autonome fra Danmark, der deltog i atommodstanden ved Brokdorf 
Menneskekæde omkring atomkraftværket Brokdorf , april 2010
Menneskekæde omkring atomkraftværket Brokdorf , april 2010
  • Atomkraftmodstandernes sejr i Tyskland ...

Musegrå er atomkraftværket Brokdorfs reaktorkuppel og ventilationstårnet, det klodsede maskinhus, er hvidmalet. På et træ ved siden af hænger en snavset fane med den påtrykte smilende sol, anti-atomkraftbevægelsens globale symbol.

Siden 1986 har aktivister i starten af hver eneste måned samlet sig til en protestmanifestation foran hovedindgangen til atomkraftanlægget Brokdorf.

Den 6. december 2021 gennemførte aktivister fra flere generationer deres sidste vagt. Demonstranterne fejrede med sekt og oprørske sange, at Brokdorf nu definitivt bliver lukket og slukket.  

  • ...  og nye lukrative tider for nuklearenergien i EU?

Mens atomkraftmodstanden fejrer de hårdt tilkæmpede sejre i Tyskland, modtog samtlige EU-medlemsstater en mail fra Bruxelles. Heri foreslår EU-kommissionen, i ramme af den såkaldte taksonomiforordning *, under visse betingelser at klassificere atomkraft og naturgas som "klimavenlig, grøn teknologi".
Dette skal motivere kapitalinvestorer til at investere i energi, som bidrager til EUs klimaneutralitetsmål frem til 2050. Dette fremstød er stærkt omstridt. Således frygter klimaeksperter, at det vil gå på bekostning af en fremadrettet udbygning af bæredygtig energi som vandkraft, vindkraft og solkraft, hvis investeringer i atomkraft og gaskraft-værker fremover også klassificeres som ”grøn energi”.

* EUs taksonomiforordning har til formål at skabe en fælles klassificering af, hvad der kan siges at være klima- og miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
       ___________________________________________________________

Atomkraft er ikke kun radioaktiv og livsfarlig og kan udløse uoverskue-lige katastrofer.
Den er også ekstremt dyr, blandt andet på grund af den nødvendige ”sikkerheds”- teknologi mod radio- aktiv stråling og eksplosionsfare.
Atomkraft er også klimabelastende bl.a. på grund af selve produktions-kæden:
Fra uranudvindning, oparbejdning af uran (berigelse), deponering og transport af atomaffald samt langvarige anlægsbyggerier.

Et typisk eksempel på dette er atomkraftværket ved den franske by Flamaville. Byggeriet blev påbegyndt i 2007 og det forventes at være færdigt tidligst 2024. Omkostningerne er ifølge officielle kilder i mellemtiden steget til 19 milliarder euro.
Forholdet mellem energi og effekt: 
- For 19 milliarder euro kan 1 atomkraftværk producere 1,6 gigawatt pr. time
- For 19 milliarder euro kan 400 millioner solaranlæg producere 105 gigawatt pr. time  
       ________________________________________________________

 

 

Brokdorf var Tysklands mest heftigt omkæmpede atomkraftværk

  • En modstandens kronologi (highlights)

 
 

 

Mens de store protester mod atomkraft i 1970‘erne i starten var
regionalt præget og først og fremmest handlede om at beskytte
lokale forhold, så var modstanden mod atomkraftværket Brokdorf
rettet mod mere grundlæggende spørgsmål. Her udviklede kampene
sig til en revolte mod det kapitalistiske system og dets atomstat.
 

 

30. oktober 1976. Umiddelbart efter det blev offentligt kendt, at der var sat gang i bygningen af atomkraftværket Brokdorf, beliggende i delstaten Schleswig-Holstein ca.70 km fra Hamborg,  demonstrerede omkring 8000 mennesker ved byggepladsen i protest. Nogle hundrede aktivister besætter i forlængelse af demonstrationen området og slår lejr. Ved morgengry dagen efter  fordriver politienheder med hunde, knipler og tåregas besætterne fra pladsen. Den regionale TV-kanal NDR beretter om ”politiets ufattelige brutale fremfærd”. 
(Forstør ved at klikke på billedet):

14. november 1976. Skønt politiet afspærrer et stort område omkring byggepladsen, marcherer omkring 40.000 mennesker to uger senere gennem Wilstermarch (landligt naturområde) frem til byggepladsen.
Forsøget på en genbesættelse slår fejl. Politiet og grænseværnsenheder forsvarer området. Fra lavtflyvende helikoptere kastes tåregaspatroner på demonstranterne. Hundredevis af demonstranter bliver såret.

  • Tysk tv-kanal ARD 'Panorama', d. 15. november 1976. AKW Brokdorf: “Demonstrationen und Gewalt“ :

Slutningen af 1976. Nogle lokale beboere gør indsigelse ved Forvaltningsdomstolen i Schleswig og får medhold. Dommerpanelet beorderede et midlertidigt byggestop for Brokdorf-værket. Atomkraftbevægelsens aktiviteter fortsætter ufortrødent med sloganet ”En dommerkendelse gør heller ikke atomkraftværket mere sikkert”.

19. februar 1977. På trods af forsamlingsforbud demonstrerer omkring 50.000 mennesker i retningen af byggepladsen, afholder en manifestation ved omhegningen og politi-afspærringen for derefter at vende om igen. Dette var den hidtidigt største antiatomkraft demo i Tyskland. 

  • Den revolutionære venstrefløj som drivende kraft i anti-atomkraftkampene

Den organisatoriske kraft bag mobiliseringen var de dengang relativ stærke og talrige organisationer, grupper og mindre partier fra det revolutionære venstrefløjsspektrum.
En udløber af 1968-bevægelsens revolte.

Først og fremmest marxistiske og leninistiske organisationer som KPD-ml, den nordtyske organisation ’Kommunistischer Bund’ (KB), maoisterne i ’Kommunistischer Bund Westdeutschland’ (KBW) og i KPD-AO (AO= Aufbauorganisation), trotskisterne omkring 'Gruppe Internationaler Marxisten' (GIM), den venstreradikale 'Proletarische Front', etc.
En voksende mobiliseringsevne kom derudover fra det udogmatiske, venstreradikale spontanistiske miljø (”Spontis”), en forløber for den autonome bevægelse. 

Større dele af den revolutionære venstrefløj var i slutningen af 1970’erne med til at grundlægge det Grønne Parti (Idag Bündnis 90 / Die Grünen). Partiet blev stiftet den 13. januar 1980 i byen Karlsruhe og blev hen ad vejen mere og mere parlamentarisk institutionaliseret.  

  • Største militante bevægelseskampe i Vesttysklands historie

28. Februar 1981. Denne dag protesterede næsten 150.000 mennesker mod udløbet af kendelsen om byggestop i opførelsen af atomkraftværket Brokdorf.
Protesterne var de hidtidigt største militante bevægelseskampe i Vesttysklands historie.  En kolossal politihær, udstyret med helikoptere og vandkanoner, ventede på demonstrant-ernes ankomst. Derefter fulgte timelange konfrontationer og flere hundrede demonstranter blev såret og omkring 240 demonstranter er blevet anholdt.

             7. juni 1986

  • "Politiet går amok mod antiatomkraft demonstranter" 
    - en personlig beretning af to venstreradikale autonome fra Danmark

 På initiativ af nogle autonome grupper mødes aktivister fra forskellige venstrefløjsspektra den 3. juni for at planlægge fremgangsmåden og diskutere aktions målsætninger ifm. en fælles demonstration den 7. juni 1986.
Kun ca. halvdelen af de omkring 50.000 deltagende demonstranter når frem til samlings-stedet ved Brokdorf. Op til 30.000 demonstranter bliver forhindret i at komme igennem politiets  kontrolposter, hvor de gennemsøger demonstranterne for våben.
Politiet opstiller kæmpestore containere, der blokerer hovedvejen samt små asfalt- og markveje. Ved byen Kleve, ca. 10 km fra atomreaktoren, bliver en bil- og buskolonne med tusinder af demonstranter fra Hamborg stoppet i flere timer, før de bliver tvunget til at vende om og køre tilbage.
Allerede før dette er det kommet til borgerkrigslignende scenarier. Demo-organisatorerne beretter, at en stor gruppe fra politiets specialkommando (Sondereinsatzkommando - SEK) dukkede op fra deres skjulested og angreb demonstranterne og deres køretøjer.

Omkring 70 biler blev smadret – vinduer, lygter, tage bliver således knust af amokløbende politifolk. Det af medierne oppustede ”overgreb på politiet” fandt først sted, efter demonstranterne var blevet angrebet af SEK-kommandoer.
Omkring 30 politipersoner blev angrebet af omkring 100 autonome, meddelte politiets pressetjeneste senere. På begge sider var der sårede. Politiet beslaglagde efter eget udsagn slangebøsser, gasmasker og hjelme.
Da også selve samlingsstedet med titusinder af demonstranter massivt blev beskudt af politiet med tåregas-granater, gav organisatorerne signal til et fælles tilbagetog.

  • Hamburger Kessel

8. juni 1986. Dagen derpå forsamledes en autonom demo i bydelen St. Pauli på Heiligengeistfeld / U-Bahn Feldstrasse, deriblandt mange aktivister fra de bz’atte huse i Hafenstrasse.
Demoen var en protest mod politiets brutale angreb og knægtelse af demonstrations-retten. Kort efter kl. 12.30 omringer et stort opbud af politifolk demonstranterne på samlingsstedet. Hele demoen blev holdt indespærret bag politikæder i 13 timer. Heraf tilnavnet ”Hamburger Kessel” (= kedel).

'Hamburger Kessel', 8. juni 1986
'Hamburger Kessel', 8. juni 1986
  • To aktivister fra Danmark var blandt de indespærrede:

" Kioskejere, beboere og kammerater bragte mad, drikkelse og cigaretter og kastede det til os hen over politikæden. I flere udbrudsforsøg forsøgte vi forgæves at sprænge politikæderne. Efter 13 timer blev samtlige 861 demonstranter anholdt og ID-registreret. Først tidligt næste morgen kunne vi forlade politistationen.
Flere måneder senere fik alle de anholdte demonstranter en undskyldning fra bystyret ifm. en retssag mod byens ansvarlige politiledelse samt en erstaning på 1400 kroner hver.
"

7. oktober 1986. blev atomkraftværket Brokdorf sat i drift, det første nuklearanlæg efter Tjernobyl-ulykken 26. april 1986.    (ikh., og al. / autonom infoservice)