Sveriges syndikalister: ”Vores mål er den libertære socialisme”

Den 1. juni 2023 valgte den lille  syndikalistiske fagbevægelse ’Sveriges Arbetares Central-organisation’ (SAC) Gabriel Kuhn til ny generalsekretær.

  • I interviewet fortæller
    han om SACs historie
    og om syndikalisternes aktuelle rolle indenfor  arbejderbevægelsen

 ________
I
nterview
med Gabriel Kuhn
Gabriel Kuhn er født 1972 i den østrigske by Innsbruck. Han er libertær aktivist, journalist samt forfatter til talrige bøger om socialistisk teori & historie og de sociale bevægelses kampe.

  • Hvordan blev du valgt til generalsekretær?
    - Har du længe været aktiv i SAC?

Gabriel Kuhn: Jeg blev medlem, da jeg i 2007 flyttede til Sverige. I ti år var jeg aktiv i SACs lokalafdeling i Stockholm, hvor jeg har lavet relativt meget offentlighedsarbejde. I 2018 blev jeg valgt ind i SACs centralkomité, som mellem kongresserne, der finder sted hvert tredje eller fjerde år, varetager fagforeningens ledelse.
- Sidste år gled SAC ind i en intern krise. Grunden var ansættelsen af en ny chef-redaktør for Arbetaren – en avis som SAC har udgivet siden 1922. I dette forløb nedlagde nogle folk deres tillidsposter, deriblandt SACs hidtidige generalsekretær.

- Jeg har derefter kandideret som efterfølger og blev via en afstemning med deltagelse af samtlige lokalgrupper valgt til generalsekretær. Det var ekseptionelt, for normalt bliver generalsekretæren valgt på kongressen.

  • Kan du forklare, hvad SAC er for en fagforening?

Gabriel Kuhn: SAC blev grundlagt i 1910. Det er en af ganske få syndikalistiske fagforeninger fra det 20. århundrede, der indtil i dag arbejder kontinuerligt. Der har hverken været tale om statsligt forbud eller splittelser. Hvad medlemstal, ressourcer eller den offentlig kendthedsgrad angår, så er der kun anarkosyndikalisterne i Confederación General del Trabajo (CGT) i Spanien til at sammenligne med. De har stadigvæk næsten 100.000 medlemmer.
I Tyskland er die Freie Arbeiter*innen-Union (FAU) ideologisk set vores søster-organisation. Men FAU er  noget mindre end SAC.

  • * Confederación General del Trabajo (CGT) – Barcelona * Freie Arbeiter Union (FAU) - Berlin:   
  • FAU skulle have omtrent 1400 medlemmer. Hvor mange har I ?

Gabriel Kuhn: Vi nærmer os lige nu igen 4.000 medlemmer. 

  • Hvordan er medlemmerne organiseret?

Gabriel Kuhn: Vi har en parallel organisationsstruktur, dvs. der findes lokale grupper, aktuelt er der 25, og virksomhedsgrupper. Virksomhedsgrupper fra samme brancher bliver organiseret i syndikater. Som medlem er man organiseret i en lokalgruppe og samtidig aktiv i et syndikat.

  • I hvilke brancher er SAC særlig godt repræsenteret, hvor findes der større syndikater?

Gabriel Kuhn: I øjeblikket i byggeindustrien, hvor mange arbejdere fra Østeuropa
er beskæftiget. Vores aktiviteter her får helt tydeligt en del opmærksomhed i den svenske offentlighed. Godt repræsenteret er vi såvel på sundheds – og uddannelses-området, i kultur/medie - og IT branchen samt blandt rengøringsarbejdere, hvor der næsten udelukkende arbejder migranter.

           _________________________________________
”Bygningsarbejdere eller sundhedspersonale har det
 lettere med at organisere sig hos os og blive aktive”
 

  • Hvordan kan det være, at I er stærkt repræsenteret i brancher, hvor der er mange migranter beskæftiget ?

Gabriel Kuhn: Det har noget at gøre med den måde, vi arbejder på. Bygningsarbejdere eller sundhedspersonale har det lettere med at organisere sig hos os og blive aktive.
I modsætning til de store svenske fagforeninger er vi bedre i stand til at hjælpe folk umiddelbart.

  • Hvordan er I bedre i stand til det?

Gabriel Kuhn: For det første er Sverige meget bureaukratisk opbygget, det gælder også de store fagforeninger. For at kunne blive optaget hos dem kræves der bestemte arbejds- og opholdspapirer. Det er ikke en forudsætning hos os.
For det andet er vi, i modsætning til de andre fagforeninger, mere parat til at støtte arbejdernes spontane aktioner og protester. Og vi er altid klar til at indgå i for-handlinger, for eksempel når det drejer sig om udestående lønninger.

  • Opfordrer I også hurtigere til strejker?

Gabriel Kuhn: I princip ja. Skønt vi er en forholdsvis lille fagforening, topper vi ofte listen med de årlige strejkedage i Sverige. Dette har i de seneste år ændret sig, da strejkeretten er blevet massivt indskrænket. Næsten enhver strejke indebærer juridiske risici. Forhandlingsopfordringer til arbejdsgivere viser sig her som et effektivt alternativ.

- Men hos os er der naturligvis diskussioner om, hvor vidt denne form for relativt individuelle problemløsninger på sigt og politisk set er det rigtige – eller om der ikke snarere skal satses på kollektive aktioner og hyppigere strejker.

  • Hvad var SACs største succeser de seneste år?

Gabriel Kuhn: Zalando, den tyske online-modekoncern, har for nogle år siden åbnet et lager i Stockholm. Størstedelen af de ansatte her var migrantarbejdere. Indenfor ganske kort tid var vi der den største fagforening.

- Det har gjort det muligt, at vi kunne offentliggøre mange misforhold på stedet og vi har mærkbart kunnet forbedre arbejdsforholdene hos Zalando.
- Vores organisering blandt bygge-arbejderne er også en stor succes. Dette har sågar ført til kontakter til de store fagforeninger, der ellers intet vil have at gøre med os. De var nysgerrige på, hvordan det var lykkedes for os.

- Sommetider er der også enkeltsager, som får stor opmærksomhed. Som f. eks. en rengøringsarbejder der var ansat hos den forhenværende socialdemokratiske ministerpræsident og som ikke havde nogen opholdstilladelse. Hun er medlem hos os. SAC har siden starten af 00’erne organiseret arbejdere uden opholdstilladelse.

  • - Hvad er fagforeningernes rolle i Sverige idag?

Gabriel Kuhn: I Sverige lå den faglige organiseringsgrad for 20-30 år siden på omkring 90 procent. Det har ændret sig
pga. nye betingelser på arbejdsmarkedet, migration, privatisering, osv.
Men også pga. den socialdemokratiske integration af fagforeningerne i stats-apparatet. Fagforeningerne bliver ikke længere opfattet som kamporganisationer – og de har tabt betydning.
Dette er nu ved at forandre sig, fordi klasse- konflikterne, også i Sverige, bliver skærpet og arbejdsbetingelserne forringes.
- I nyere tid var der en vild strejke blandt S-tog personalet i Stockholm, på grund af rationaliseringer og fyringer. For Sverige er dette en bemærkelsesværdig begivenhed.
- Jeg tror, at såvel SAC som andre fagforeninger i de kommende år igen vil få mere medvind – forudsat, at fagforeningerne engagerer sig stærkere i arbejdskampe istedet for at kanalisere dem ind i kontrollerbare baner. 

  • - Hvad er dine målsætninger som SACs generalsekretær?

Gabriel Kuhn: Vi må få styr på den organisatoriske krise og forbedre vores kommunikationsstrukturer.
- En særlig udfordring er at gøre SAC til en bevægelse med større bredde. Den er for tiden koncentreret på de store byer.
 - Vi må også intensivere den internationale erfarings-udveksling med andre syndikalistiske fagforeninger. Mange arbejdsmigranter arbejder kun tre måneder i Sverige, derefter i Norge, Tyskland eller andre steder.
- Og endeligt er det naturligvis målet at udbrede en revolutionær klassebevidsthede. I vores principerklæring står der stadigvæk, at målet er den libertære socialisme.
___________________________

(Oprindeligt offentliggjort i ak - analyse und kritik, d. 15.august 2023, printudgave. Oversat og let forkortet/redigeret af autonom infoservice)

links 
SACs hovedkontor
Sveavägen 98,4. Stockholm

       På engelsk: Welcome to SAAK!

autonom infoservice

Daria Bogdańska er forfatter til grafiske romaner, arbejder som servitrice og bor i Malmö. Hun er aktiv i den syndikalistiske fagforening SAC.