Murray Bookchin – hans liv og idégrundlag

Søndag den 11. maj 2025 blev pjecen ”Murray Bookchin. Om økologi og frigørelse” lanceret i Bogcaféen Halmtorvet 54 på Vesterbro i København.
Ved den lejlighed holdt aktivister fra Autonom Infoservice et oplæg som introduktion til Bookchins politiske biografi og idégrundlag.
** Oplægget kan læses her

Murray Bookchin blev født i 1921 i New York. Han voksede op i arbejder-migrantmiljøet i bydelen Bronx. Han døde i juli 2006 i Vermont, 85 år gammel.
Hvis man skal karakterisere hans politiske personlighed, så var han en libertær socialist og opfattes af mange som grundlægger af anarkistisk og økologisk inspireret økosocialisme.
Men vejen dertil var præget af den amerikanske venstrefløjs ups and downs. Med alle de divergenser og stridigheder, som afspejlede de internationale udviklingsforløb:
Som ganske ung, i en alder af 14 år, blev han medlem af Young Communist League, ungdomsorganisationen af Communist Party USA.

I slutningen af 1930'erne, som 19-årig, brød han med stalinismen og bevægede sig mod trotskismen ved at tilslutte sig Socialist Workers Party (SWP), der var tilknyttet Leo Trotskys nydannede 4. Internationale.

På dette tidspunkt arbejde han på et støberi i New Jersey, hvor han var fagforenings organisator og tillidsmand for United Electrical Workers samt rekrutterede for SWP. 

4. Internationales landesektioner var præget af interne splittelser i spørgmålet om Sovjetunionens samfundsmæssige karaktér. Skulle man anse Sovjetunionen for at være et bureaukratiseret overgangssamfund / arbejderstat eller en diktatorisk statskapitalisme, der ikke var værd at forsvare overfor de imperialistiske magter? 
På baggrund af diskussionerne om dette sluttede Bookchin sig til en fraktion omkring Felix Morrow - der var kendt for sin glimrende bog om den spanske borgerkrig "Revolution og kontraravolution i Spanien" - og Bookchin forlod SWP.
I efterkrigstiden grundlagde han sammen med en gruppe eks-trotskister tidsskriftet Contemporary Issues – Et magasin for et basisdemokrati, hvor han udviklede de første ansatser til en teori om økologisk decentralisme. Magasinet udgav Bookchins første artikler, herunder den banebrydende artikel: "Problemet med kemikalier i fødevarer" (1952). 

* Bookchin bliver anarkist

I 1958 definerede Bookchin sig selv som anarkist, og så paralleller mellem anarkisme og miljøbevidsthed. Han tog initiativ til at danne New York Federation of Anarchists.

Det var i den periode, at Bookchin startede med at fordybe sig i de anarkistiske klassikere - Mikhail Bakunin, Pjotr Kropotkin, Alexander Bergman, Emma Goldman, Enrico Malatesta, osv.

I hans udbredte essay "Listen, Marxist!" fra 1969 (som findes på YouTube) gjorde han op med den marxistiske og leninistiske doktrin om økonomiens prioritet frem for de sociale fællesskaber og påpegede, at fabrikssystemets disciplinerende hierarki fungerede som en pendant til den kapitalistiske autoritære stat.
Hans pointe var, at fabrikken og i store dele af historien selve arbejdspladsen, faktisk har fungeret som den vigtigste akse, ikke kun for udbytning (altså merværdi skabende profit), men også for fast-holdelse af hierarkier. I den sammenhæng spiller den patriarkalske familiestruktur selvfølgelig også en central rolle. 
Bookchin argumenterede for, at både marxismen og syndikalismen havde fokuseret for snævert på at appellere til arbejdere og på arbejdspladsproblemer.

I 1969 skrev han bla:

”Ja, klassekampe eksisterer stadig, men de forekommer længere og længere under tærsklen til klassekrig. Arbejdere, som jeg kan bevidne ud fra min egen erfaring som støberiarbejder og bilarbejder for General Motors, betragter ikke
sig selv som tankeløse assistenter til maskiner eller som fabriksbeboere eller
som "historiens instrumenter", som nogle marxister ville udtrykke det.
De betragter sig selv som levende mennesker: Som fædre og mødre, som
sønner og døtre, som mennesker med drømme og visioner, som medlemmer
af fælles-skaber – ikke kun af fagforeninger.”

I 1971 flyttede Bookchin til Burlington, Vermont, sammen med en gruppe venner for at føre sine ideer om decentralisering ud i livet. I efteråret 1973 blev han ansat af Goddard College til at holde foredrag om teknologi og alternative energikilder.

Han var med til at stifte Institute for Social Ecology - ISE (kan findes på facebook) i 1974 ogblev ansat som leder af institutet.  

I 1977 udgav han The Spanish Anarchists, en historie om den spanske anarkistbevægelse op til revolutionen
i 1936. 
I starten af 1980 var Bookchin med til at stifte New England Anarchist Conference for at organisere den anarkistiske bevægelse i USA. Disse planer mis-lykkedes dog og han forlod gruppen igen, da han
mente den var blevet for sekterisk selvcentreret.

* Kritik af Bernie Sanders
I løbet af 1980'erne udtalte Bookchin lejlighedsvis kritik af Bernie Sanders' politiske praksis som borgmester i Burlington. (Sanders repræsenterer indtil i dag den brede venstresocialdemokratiske fløj indenfor det borgerlige Demokratiske Parti).

Bookchin kritiserede Sanders' politik og mente, at han manglede evnen til at etablere direkte demokrati i kommunen, og i stedet fulgte en nedprioritering af økologi og i øvrigt var en centralist, der snævert fokuserede på økonomisk vækst.

* Bookchin bliver kommunalist

I 1988 grundlagde Bookchin sammen med andre Left Green Network som et radikalt alternativ til de amerikanske grønne liberale, baseret på principperne om social økologi og libertær kommunalitet.
I 1995 beklagede Bookchin den amerikanske anarkismes tilbagevenden til
primitivisme, anti-teknologiisme og individuel selvudfoldelse mm., på bekostning af
at danne en kæmpende social bevægelse. Han brød formelt med anarkismen i 1999 og beskrev sig selv i 2002 som 'libertær kommunalist'. 

Dette uddybede han i et større essay med titlen "The Communalist Project". 
Bookchins inspirationskilde er blandt andet de over-skuelige ”Polis” – fællesskaber i oldtidens Grækenland  og han ajourfører sådanne fællesskaber med kommunal ejendomsret over produktionsmidlerne og økologiske principper som grundlag for de libertære institutionelle strukturer. 
Disse kommuner indgår i en føderation med fælles økonomiske og politiske forvaltede fællesskaber.
* Murray Bookchins idégrundlag
Ud over sine politiske skrifter skrev Murray Bookchin
udførligt om filosofi og kaldte sine idéer for dialektisk naturalisme.
Friedrich Hegels dialektiske skrifter, som formulerer en udviklingsfilosofi om forandring og vækst, forekom ham at egne sig til en organisk, miljøbevidst tilgang, dvs. en holistisk bevidsthed om interaktion mellem planter, dyr og mennesker.

Bookchin var kritisk over for marxismens klassecentrerede analyse af samfundet og de libertæres forenklede antistatslige alternativer. Han ønskede at præsentere, hvad han så som et mere komplekst syn på samfundet. 

* Frihedens økologi
I bogen Frihedens Økologi: Hierarkiets fremkomst og opløsning skriver han:

” Min brug af ordet hierarki i undertitlen 
til dette værk er ment som provokerende. Der er et stærkt teoretisk behov for at 
sætte hierarki i kontrast til den mere udbredte brug af ordene klasse og stat;
uforsigtig brug af disse udtryk kan føre
til en farlig forenkling af den sociale
virkelighed. At bruge ordene hierarki,
klasse og stat i flæng, som mange
socialteoretikere gør, er snigende og
obskurantistisk. Denne praksis kunne let
skjule eksistensen af hierarkiske relationer, der selv i fravær af økonomisk udnyttelse
eller politisk tvang,ville tjene til at opretholde ufrihed ”.
Bookchin modsatte sig ligeledes som han formulerede det : "... en politik baseret
på ren protest, der mangler programmatisk indhold, et foreslået alternativ og en bevægelse, der giver folk retning og kontinuitet."
Han mener, at vi har brug for:

"...en konstant bevidsthed om, at et givet samfunds irrationalitet er
dybtliggende, at dets alvorlige patologier ikke er isolerede problemer,
der kan kureres stykkevis, men skal løses ved omfattende ændringer
i de ofte skjulte kilder til krise og lidelse.
At bevidsthed alene er det, der kan holde en bevægelse sammen,give
den kontinuitet, bevare dens budskab og organisation ud over en given
generation og udvide dens evne til at håndtere nye problemer og
udviklinger.
Svaret ligger i kommunalisme, et system, der omfatter en direkte demokratisk
politisk organisation forankret i løst konfødererede folkelige forsamlinger,
decentralisering af magt, fravær af dominans af enhver art og erstatning
af kapitalisme med menneskecentrerede produktionsformer."

Kritik af privatisering og nationalisering

Bookchin kritiserer privat ejendom som en central drivkraft for både social og økologisk destruktion og forbinder den med udnyttelse, dominans og prioritering
af profit, frem for samfunds- og miljømæssig velvære.
Ifølge Bookchin fremmer systemer baseret på privat ejerskab konkurrence og individualisme, hvilket han argumenterer for er uforeneligt med det samarbejde
og den solidaritet, der er nødvendig for at opbygge et retfærdigt og bæredygtigt samfund.

Nationalisering, der ofte positioneres fra dele af venstrefløjen, som et middel mod kapitalismens udskejelser, anser Bookchin for at være utilstrækkelig. 
Han påpeger, at nationalisering typisk flytter kontrol fra private virksomheder til centraliserede bureaukratiske enheder og blot erstatter én form for dominans med en anden. I denne statscentrerede model overtager statsapparatet, snarere end markedet, autoriteten over økonomiske aktiviteter.
Dette kan føre til, hvad Bookchin beskriver som en "privatiseret økonomi i en kollektiviseret form", hvor arbejdere forbliver adskilt fra deres arbejde, og den økologiske udnyttelse fortsætter.

De to centrale teser i Murray Bookchins filosofi:  
MUNICIPALISME og KOMMUNALISME 

*Første centrale tese:
  Municipalisme
– i betydningen direkte demokratiske systemer - går ind for etablering af direkte demokrati i form af folkefor-samlinger i kommuner, så vel som
i byer og landsbyer.
Municipalisme betyder, at disse lokal-samfund danner fundamentet for et økologisk samfund, hvor borgerne
aktivt selv beslutter og forvalter sociale og økonomiske anliggender direkte, i stedet for at være afhængige af repræsentanter.
* Anden centrale tese:
   Kommunalisme

I sin bog The Ecology of Freedom, som Bookchin havde udviklet over et årti, argumenterer han for, at menneskelig dominans og ødelæggelse af naturen er en følge af social dominans mellem mennesker indbyrdes. Dette var en banebrydende position inden for det voksende felt økologi. Han skriver, at alle former for liv udvikler sig fra selvorganisering og evolutionært samarbejde (symbiose).
Bookchin skrev om samfund organiseret omkring gensidigt behov. Samfund der i sidste ende blev overrendt af hierarki- og dominansinstitutioner, såsom bystater og kapitalistiske økonomier. Han foreslår en konføderation mellem folkeforsamlinger,
der drives gennem demokrati snarere end gennem administrativ logistik. 

Bookchins arbejde henter inspiration fra anarkisme (hovedsagligt fra anarko-kommunisten Kropotkin) men også fra syndikalisme og marxisme og udvider den med økosocialistiske perspektiver.
Social økologi afviser faldgruberne ved en økologi, som udsletter sociale relationer ved at erstatte dem med en teknokratisk økologi, der mener, at miljø-mæssige fremskridt skal være afhængige af teknologiske gennembrud, og at staten vil spille
en integreret rolle i denne teknologiske udvikling.

Ifølge Bookchin afpolitiserer disse klimapolitiske strømninger økologien og mytologiserer fortiden og fremtiden.

* En naturfilosofisk teori

Social økologi er en filosofisk teori udviklet af Bookchin, der beskæftiger sig med forholdet mellem økologiske og sociale spørgsmål.
Det er ikke en bevægelse, men en teori, primært forbundet med hans tankegang og uddybet i hans arbejde.

Han præsenterer en utopisk filosofi om menneskelig evolution, der kombinerer biologiens og samfundets natur til en tredje "tænkende natur" som er en mere kompleks, bevidst, etisk og rationel natur.
Menneskeheden er ifølge denne tankegang den seneste udvikling i den lange historie af organisk udvikling på Jorden. Bookchins sociale økologi foreslår etiske principper for at erstatte et samfunds tilbøjelighed til hierarki og dominans med demokrati og frihed.

* Abdullah Öcalan og demokratisk konføderalisme i Rojava i dag
Bookchins refleksioner over social økologi
og libertariansk kommunalisme inspirerede også Abdullah Öcalan, den historiske leder af den kurdiske frihedsbevægelse, til at skabe konceptet demokratisk konføderalisme, der sigter mod at samle folkene i Mellemøsten i en konføderation af demokratiske, multikulturelle og økologiske kommuner.
Öcalans projekt, der har været vedtaget af Kurdistans Arbejderparti (PKK) siden 2005, repræsenterer et større ideologisk skift væk fra deres tidligere mål om at etablere en marxistisk og leninistisk inspireret statsdannelse.

* Kurdisk Rojava
Ud over PKK blev Öcalans internationalistiske projekt også godt modtaget af dets syriske modstykke, Den Demokratiske Unions Parti (PYD), som skulle blive den første organisation i verden, der rent faktisk grundlagde et samfund baseret på principperne om demokratisk konføderalisme.

Den 6. januar 2014 blev kantonerne Rojava i syrisk Kurdistan fødereret til autonome kommuner. De vedtog en social kontrakt, der etablerede et decentraliseret, ikke-hierarkisk samfund, baseret på principper om direkte demokrati, feminisme, økologi, kulturel pluralisme, deltagerbaseret politik og økonomisk kooperativisme.
( Oplæget blev holdt af nogle ativister fra autonom infoservice den 11. maj 2025 i den anarkistiske Bogcafé på Halmtorvet 54 i København)

autonom infoservice

• Murray Bookchin - Libertær kommunalisme & social økologi

Fra anarkistiske bevægelser som anarko-syndikalismen bliver nogle af hans idéer
– især valgdeltagelse på kommunalt plan –
afvist som reformistisk og systembevarende. 
(Se en kort gennemgang af kontroverserne længere
nede i artiklen).